Tirsdag den 28. september 1999

Budgetforlig ryster
lærerforeningen
"Vi er rystede over den klare nedprioritering, der ligger i budgetforliget og må nok erkende, at epoken med skolevæsenet som det store flagskib er slut."
Sådan kommenterer Gladsaxe Lærerforenings formand, Henrik Poulsen, budgetforliget i Gladsaxe.
En del af forliget handler om, at lærerne skal løbe for i alt seks mio. kroner hurtigere fra næste skoleår. Forliget bliver diskuteret på et bestyrelsesmøde i Gladsaxe Lærerforening i dag.

Borgerlig tilfredshed
med budgetforlig
De borgerlige partier i Gladsaxe Byråd er godt tilfredse med budgetforliget. Der er mange borgerlige fingeraftryk på budgettet, siger samstemmende Lars Abel, Det konservative Folkeparti, og Klaus Kjær fra Dansk Folkeparti.
Venstres Bjarne Rasmussen ligefrem glæder sig over, at SF for en gangs skyld ikke indgår i forliget, og de samme toner anslår Lars Abel. Gruppeformændene for de to gamle, borgerlige partier har ofte kritiseret SF for at løbe fra den forligsaftale, der blev indgået omkring 1999-budgettet.
Bjarne Rasmussen ser tre hovedperspektiver i det budgetforlig, der blev indgået med Socialdemokratiet, de konservative, Dansk Folkeparti og de radikale sent søndag aften. For det første, siger han, er der taget hul på skoleområdet, hvor der skal findes besparelser. For det andet er det lykkedes at få et stort område, der vedrører den personlige pleje, udliciteret. Og for det tredje er SF ikke med i forliget, siger Bjarne Rasmussen fra Venstre.

42 har fået skåne-
og flexjob på et år
Inden for det sidste årstid er der i Gladsaxe oprettet 38 fleksjob og fire skånejob, og samtidig arbejdes der på at oprette yderligere 29 fleksjob og 18 skånejob, oplyste lederen af Aktivering og Rådgivning, kontorchef Allan Brylle Nilsson på det sidste møde i Gladsaxes sociale koordinationsudvalg. Fleks- og skånejobbene er bl.a. resultatet af et samarbejde mellem kommunen og det private erhvervsliv.
De nye jobmuligheder er for folk, der er nedslidte og tæt på at ryge ud af arbejdsmarkedet, eller som måske allerede har måttet forlade job, som de på grund af sygdom og nedslidning ikke længere kan varetage.
Spørgsmål om aflønning og jobbenes varighed forhandles i hver enkelt sag, og i den forbindelse henstillede udvalgsmedlem Helle Skaaning, at de faglige organisationer bliver inddraget, når de første fleks- og skånejob skal halvårsevalueres næste gang.

Principper stopper
for flere husetager
Kun hvis den kollektive trafikbetjening bliver forbedret i tilstrækkelig grad, vil kommuneplanen kunne tillade ekstra etager på ejendomme i Mørkhøj erhvervskvarter.
I øjeblikket gives der lov til tre etager, men samtlige virksomheder i kvarteret ønsker mulighed for fem. Men her støder virksomhedernes ønske bogstaveligt talt imod både det lokale lovgivningsloft og regionplan.
Ifølge den sidste skal nye kontorer bygges stationsnært, hvilket vil sige indenfor en afstand af 1.000 meter fra nærmeste togstation. Eneste undtagelse i Gladsaxe for den regel er trafikpladsen, hvor busdriften er så intensiv, at området har fået ’stationsnær-lignende’ status, trods den udprægede mangel på tog.
HT, der har busdriften i området, arbejder med planer om en form for ringbusser under navnet ’basisnet’ – bliver de planer udført, så er der mulighed for forhandlinger med miljøministeren om yderligere en dispensation.
Indtil da må Mørkhøj-virksomhederne altså nøjes med de etager, de nu engang har.