Onsdag den 30. august

Fremtiden interesserer ikke borgerne!

Sig ordet "planstrategi" og Gladsaxeborgeren vil løbe skrigende bort.

Det må konstateres efter borgermødet i aftes på Gladsaxe rådhus, hvor kun en lille håndfuld var mødt frem for at deltage i de indledende manøvrer til, hvordan kommunen skal se ud i fremtiden.

 

I forsommeren fik samtlige husstande og forretninger i Gladsaxe invitationen til mødet i form af en flot glittet tryksag, hvor hovedpunkterne blev ridset enkelt og overskueligt op på 18 sider.

Men forsiden sagde "kommuneplan 2001" og "planstrategi", hvilket sandsynligvis har fået mange til at stå af.

Var der i stedet blevet inviteret til en diskussion om "lystbetonede ophold på smukke pladser", så havde sagen måske været en anden – men det var rent faktisk, hvad meget af debatten handlede om.

 

Trods det ringe fremmøde var aftenens ordstyrer, borgmester Ole Andersen, alligevel fortrøstningsfuld.

"Vi er kun lige startet på den offentlige debat om planstrategien, så der kan nå at ske meget inden den 3. oktober, hvor byrådet senest skal have skriftlige ideer og forslag", sluttede han borgermødet.

(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet onsdag)

Sag om vejnavn genoptages

Sagen om Gladsaxes i øjeblikket mest omdiskuterede vejnavn er måske først lige begyndt.

Lokalhistoriker Arne Hermanns vedholdende kritik af beslutningen om at opkalde en ny vej efter Knud Højgaard, stifteren af entreprenørfirmaet Højgaard & Schultz blev forleden forelagt Teknik- & miljøudvalget.

Arne Hermann mener ikke, Knud Højgaard har gjort sig fortjent til et vejnavn i Gladsaxe, fordi han under besættelsen kæmpede for at afskaffe demokratiet.

 

Og forelagt de historiske oplysninger, har det radikale medlem af Teknik- & miljøudvalget, Lis Smidsholm, nu insisteret på at genoptage sagen.

Lis Smidsholm vil nu, i samarbejde med lokalhistoriker Arne Hermann, udarbejde den offielle anmodning om at trække vejnavnet tilbage. Og forslaget vil derefter blive forelagt borgmester Ole Andersen.

 

Vi forsøgte i går, forgæves, at få en kommentar fra firmaet Højgaard & Schultz.

 

(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet onsdag)

Dør af druk og røg

Gladsaxeborgerne drikker mere og dør oftere af alkoholbetingede sygdomme end borgere andre steder i landet udenfor Københavns amts område.

Det afslører den sundhedsprofil, Embedslægeinstitutionen for Københavns amt og Frederiksberg i går offentliggjorde.

 

Profilen fortæller også, at kræftdødeligheden blandt amtets borgere er højere end andre steder, og at kræftsygeligheden blandt kvinder er i stigning.

Hos midaldrende og ældre kvinder viser tidligere og nuværende tobaksforbrug sig som stigende hyppighed af lungekræft og stigende dødelighed af rygerlunger - til gengæld er andelen af gravide rygere faldet markant.

Antallet af blodpropper og dødsfald af hjerteforkalkning er også faldet markant, hvilket embedslægen tilskriver bedre behandlingsmuligheder og ændringer i livsstil.

 

Sundhedsprofilen for amtets kommuner samlet set placerer Gladsaxe i midtergruppen, hvad angår levevilkår, i selskab med blandt andre Tårnby og Ballerup.

 

Undersøgelsens resultater for hver enkelt kommune omtalte vi i Nyhedsmagasiner i maj måned.

Kommunale kroner til Fødevareministeriet?

Det kriseramte Fødevaredirektoratet får nu hjælp fra Fødevareminister Ritt Bjerregaard – og måske kommunerne, skriver Politiken.

Fødevaredirektoratet, med administration i Mørkhøj, havde i foråret et underskud på budgettet på 100 millioner kroner. I dag lyder regningen på 45 millioner kroner, og de penge skal hentes i finanslovsforhandlingerne, så direktoratet igen kan "starte på en frisk" sagde Ritt Bjerregaard, da Økonomistyrelsen under finansministeriet i går præsenterede en rapport over, hvordan den fremtidige bemanding i Fødevaredirektoratet bør se ud.

 

"Hvis der ikke hurtigt findes en løsning, vil det give alvorlige problemer for forbrugernes sikkerhed" siger Ritt Bjerregaard, med henvisning til det danske beredskab mod sygdomme som svinepest og klovsyge.

 

Og fødevareministeren vil efter al sandsynlighed have kommunerne til at finansiere en del af underskuddet. "Kommunerne fik i 1996 bevilget godt 41 millioner til de dengang kommunale levnedsmiddelkontroller, og indførelse af egenkontrol på fødevarevirksomheder. Men det er aldrig sket, og pengene er forsvundet ud i den blå luft – og de penge skal i princippet betales tilbage", siger Ritt Bjerregaard.

Stipendium til celleforsker

Novo Nordisk Fonden har givet et stipendium på knap fire millioner kroner til læge og ph.d. Anders Nykjær fra Aarhus Universitet. Hallas-Møller stipendiet år 2000, hedder det.

Stipendiemodtageren er ved at undersøge forskellige proteiners betydning for forskellige sygdomme. Det gør han ved at manipulere på betydningen af bestemte gener i mus ved hjælp af avancerede teknikker.

 

Med stipendiet kan Anders Nykjær fortsætte sin forskning de næste fem år.

I sidste ende kan det betyde, at der bliver opfundet nye former for medicin.