Tirsdag den 21. marts

Skimmelsvamp sender ni klasser i gården
Ni klasser på Stengård skole i Gladsaxe bliver nu i bogstaveligste forstand sendt i gården.
Skimmelsvampen, der blev konstateret på skolen for snart et år siden, skaber nemlig langt flere indeklimaproblemer, end først ventet.
 
Den gang blev fire lokaler umiddelbart lukket ned, men siden har både ansatte og elever i stort tal klaget over gener fra indeklimaet – klager, der bakkes op af sundhedsplejen og skolelæge.
Som en konsekvens flyttes alle elever til og med 6. klasse ud i pavilloner i skolegården, mens 7. til og med 9. klasse skal være i dele af bygningen, som ikke er ramt så hårdt, ifølge teknikerne.
 
Om 14 dage, mere end et år efter opdagelsen af skimmelsvampen, går en 15 mio. kroner dyr renovering af skolen i gang.
Den bliver formentlig færdig til december i år, hvor efter elever og lærere igen kan rykke ind i de rigtige klasselokaler.
Vil ikke demokratiet
Gladsaxe Kommune vil gå langt for at sikre de demokratiske spilleregler i bestyrelserne for selvejende institutioner.
Det viser en sag, der tager sin begyndelse helt tilbage i 1993.
Dengang bad byrådet to børneinstitutioner ved Kagså-kollegiet om at ændre bestyrelsesvedtægterne, så forældrene kom i flertal og medarbejderne repræsenteret.
 
Forældrene fik den mere indflydelse, men medarbejderne ønsker usædvanligt nok ikke at være med i bestyrelsen.
Det skal de, mener Gladsaxe byråd, der truer med at opsige driftsoverenskomsten, hvis ikke det sker.
Siden har sagen kørt først hos ombudsmanden, siden tilsynsrådet, socialministeriet og nu igen tilsynsrådet.
Parterne står på syvende år stadig stejlt overfor hinanden, så en tilsynsrådsafgørelse ventes med interesse.
1/3 af opkaldene til lægevagten unødvendige
Flere og flere danskere lider af udbredt angst eller bekymring for at blive syge. Derfor havner alt for mange ikke akutte opkald- og henvendelser i stigende grad hos vagtlægerne.
En ny analyse bekræfter mistanken om flere borgeres unødvendige, og i nogle tilfælde direkte misbrug af vagtlægen.
36% af henvendelserne til vagtlægen i Københavns Amt bliver af vagtlægerne vurderet som mindre nødvendige eller simpelthen unødvendige, set ud fra en medicinsk betragtning.
De fleste af de henvendelser stammer fra erhvervsaktive i alderen 17 til 44 år. Heraf er flere i kontakt med lægevagten mere end 19 gange i løbet af et år.
 
Men undersøgelsen viser altså, at lidt over 1/3 af de samlede henvendelser slet ikke hører hjemme i lægevagten, og derfor forsøger man i den kommende tid at finde nye måder at aflaste vagtlægerne på. Som vi tidligere har fortalt i Nyhedsmagasinet, så lancerer amtet i løbet af foråret en ny hjemmeside - www.laegevagten.dk hedder dén, og siden vil fokusere på råd om akutte situationer, og hvornår det vil være en god idé at søge vagtlæge, og hvornår man i stedet bør gå til egen læge eller tage en tur på skadestuen.
Hjemmesiden, der i øvrigt skal redigeres af vagtlægerne selv, er altså ment som en slags "hjælp til selv-hjælp", og den følger op på efterårets husstandsomdelte pjece "Hvad gør jeg?".
 
Analysen om henvendelser i lægevagten gentages om et år, og hér vil man kunne se, hvorvidt de nye initiativer har båret frugt, og dermed mindsket antallet af mindre nødvendige og unødvendige opkald.
Anerkendelse til Gladsaxe Symfoniorkester
Det klinger af vellyd hos Gladsaxe Symfoniorkester i disse dage. Ikke alene stemmer instrumenterne som de skal, men orkestret er netop blevet tildelt et særligt tilskud på 155.000 gode kroner efter folkeoplysningsloven. Det særlige tilskud medfører dog ikke direkte flere penge - det erstatter det hidtidige tilskud, men letter til gengæld arbejdet med lønninger betydeligt i fremtiden.
 
I Gladsaxe Symfoniorkester glæder de sig meget over det nye, særlige tilskud, der betragtes som en længe ønsket anerkendelse.
 
Gladsaxe Symfoniorkester skal bl.a. spille ved kommunens nytårskoncert, første gang i 2001, og derudover har orkestret modtaget 30.000 kroner i støtte fra folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe, til opførelse af et nykomponeret værk i november 2001.