Onsdag den 12. september

Borgerligt nej til øgede udgifter

Budgetforhandlingerne i Gladsaxe kommune må fortsætte uden de borgerlige partier, der i mandags ifølge Venstres Bjarne Rasmussen blev smidt ud af mødet, og dermed af forhandlingerne.

Stridspunktet er driftsomkostningerne, som de borgerlige partier hele tiden har ment har været for høje på budgettet for 2002.

I mandags ville borgmester Ole Andersen så have yderligere penge til driftsomkostningerne, et krav, som de borgerlige ikke kan acceptere.

 

Vi spurgte Bjarne Rasmussen, hvad der egentligt skete på budgetmødet i mandags:

"Ja, men vi blev smidt ud af borgmesteren, altså ikke korporligt, men smidt ud, det blev vi. Han krævede yderligere penge til driftsomkostninger, og det ville vi ikke være med til. Det var, hvad SF, gerne ville have, og det er klart, at der ligger en aftale mellem Socialdemokratiet og SF. For med det oplæg siger borgmester Ole Andersen reelt, at alle til højre for dem selv lige så godt kan forlade byrådssalen. Og det gjorde vi så".

 

Dansk Folkeparti er gået i tænkeboks, indtil Klaus Kjær i weekenden vender tilbage fra en udenlandsrejse.

Budgetforhandlingerne fortsætter i morgen, men altså uden de Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

 

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet onsdag)

Vidt forskellige forklaringer fra tiltalte i røverisag

I går begyndte retssagen mod de to mænd, der er tiltalt for røveri af særlig farlig karakter mod supermarkedet Prima i Bagsværd. De to maskerede gerningsmænd var bevæbnede med skarpladte pistoler, og fik udleveret 83.000 kroner.

Begge tiltalte erkendte røveriet, men derudover var der milevid til forskel mellem de to tiltaltes forklaringer.

 

Den ældste af de to, en 19-årig mand fra Brønshøj, forklarede i retten, at de to sammen havde planlagt røveriet. Han fortalte, at de havde mødt hinanden tilfældigt på café Nemoland på Christiania, ca. en måned før røveriet. Han var lige kommet ud af fængslet efter at have afsonet en dom for ulovlig våbenbesiddelse, og nu stod han og skulle bruge ca. 40.000 kroner til at betale et banklån af og få sig et kørekort. Den anden tiltalte, en 17-årig skoleelev fra Amager, talte, ifølge den 19-årige, også om, at skulle bruge hurtige penge. Og da han tidligere havde haft arbejde i Prima i Værebrocentret, så var det nærliggende at lave røveriet dér.

Den 19-årige fortalte i retten, at de havde talt sammen flere gange om røveriet, og møderne fandt altid sted på caféen på Christiania. De kendte ikke engang hinandens navne, men brugte dæknavne, så de ikke ville kunne angive hinanden, hvis de skulle blive anholdt. Han fortalte, at det var den 17-årige, der havde skaffet pistolerne, elefanthuerne og hvad der ellers skulle bruges til røveriet.

Aftalen var, at den 19-årige skulle tage sig af personalet, mens den anden skulle samle penge fra kasseapparaterne.

 

Den 17-åriges version af forløbet forud for røveriet var en helt, helt anden.

Han fortalte i retten, at han var blevet truet på livet til at være med til røveriet. De to tiltalte havde kun kendt hinanden en uges tid inden, og de havde mødt hinanden første gang i en klub i Værebroparken. Her havde den 19-årige fortalt, at han havde nogle planer, men den 17-årige kendte ikke noget til røveriet, før selve dagen, den 2. juni., hvor røveriet blev begået.

De to skulle mødes bag Prima om eftermiddagen, og den 17-årige vidste ikke, at det var noget kriminelt de skulle lave. Den 19-årige havde medbragt noget tøj, som han bad den 17-årige om at tage på, hvorefter han fortalte, at de skulle lave et røveri. Nu havde den 19-årige en skarpladt pistol i hånden, og han truede den 17-årige: "du skal gøre som jeg siger, ellers skyder jeg dig", skulle han have sagt. Herefter gav han den 17-årige en pistol i hånden, nærmeste skubbede ham ind af døren til Prima, og røveriet gik i gang.

Iklædt sort tøj og elefanthuer truede de personalet til at udlevere i alt 83.000 kroner, og værst gik det ud over en kvindelig ansat, der fik sat en skarpladt 9 mm. pistol i nakken, fordi hun ikke var hurtig nok til at udlevere pengene.

Den 19-årige blev anholdt af politiet på gerningsstedet, mens den 17-årige blev anholdt i Bagsværd tre dage efter røveriet.

 

Retssagen mod de to tiltalte forsætter i dag onsdag.

Naturklagenævn ser nærmere på Gladsaxe

Kommuneplanen for Gladsaxe i år er genstand for en klage til Naturklagenævnet.

Det er Gladsaxelistens John Damm Sørensen, der har klaget over, at Gladsaxe kommune ikke forud for offentliggørelsen af planforslaget har forhørt sig om ideer og forslag i forbindelse med det, man kalder stationsnære områder. Det er områder, der ligger højst 1000 meter fra en station, og derfor har en speciel status. Her kan for eksempel bygges højhuse, eller kommunen kan reservere plads til store organisationer.

 

Gladsaxelisten mener, det vil betyde en så dramatisk ændring for grundejerne i et område, at det er vigtigt at høre borgerne. Og det mener Listen ikke, kommunen har gjort i tilstrækkeligt omfang.

Desuden mener Gladsaxelisten heller ikke, kommunen har gjort sit benarbejde grundigt nok i forbindelse med detailhandel-planlægning.

 

Indtil videre har Naturklagenævnet udbedt sig kopier af sagens akter og kommentarer fra kommunen.

Flere spilleautomater trods kommunal modvilje

Hensynet til at tilføre ekstra penge til statskassen tilsidesætter det kommunale selvstyre.

Det mener Gladsaxes politikere, der nu i et brev til skatteminister Frode Sørensen kræver svar på, hvordan en kommune kan få indflydelse.

Problemet er de gevinstgivende spilleautomater, eksempelvis enarmede tyveknægte, som hidtil har været kommunale anliggender.

Men, som omtalt flere gange tidligere, så er myndigheden ved en lovændring nu overgået til Told og Skat.

 

Så mens politikerne i Gladsaxe er rørende enige om, at det er rigeligt med 60 af den slags automater spredt rundt omkring i kommunen, så er Told og Skat helt anderledes liberale.

Spillemyndigheden under Told og Skat har nemlig lige godkendt to ekstra spillehaller med henholdsvis 10 og 30 automater, en på Rybjerg Allé og en i Høje Gladsaxe Centret.

"Der er tale om etablering af en ny slags forlystelsesetablissementer, som kommunen…burde have væsentlig indflydelse på", hedder det blandt andet i brevet til ministeren.

 

Det er Gladsaxes borgmester Ole Andersen, der har underskrevet brevet, der slutter med spørgsmålet: "Er formålet med den nye lov at få så mange spilleautomater sat op som muligt"?

Et spørgsmål, der næsten allerede er blevet givet svar på, jævnfør beslutningen om de 40 nye automater.

Glemte vi at fortælle, at afgiften fra automaterne nu tilfalder statskassen og ikke kommunekassen? Men det gør den altså, hvilket vel godt kan animere lidt til at se stort på lokale ønsker.

Byråd lovliggør planteskole

Den 9. oktober er der borgermøde på Gladsaxe rådhus om lokalplan 144.

Det er den, der handler om et par hundrede meter randbebyggelse på Søborg Hovedgade mellem Frødings Allé og Åkjærs Allé, og som blandt andet skal give mulighed for større husdybde end 12 meter i både stueetage og 1. sal, hvis der er erhverv.

Planen bliver første gang behandlet på aftenens byrådsmøde, og skal så tages op igen efter en høringsperiode til sidst i oktober.

 

Byrådsmødet byder også på et genhør omkring Aldershvile Planteskole og den ulovlige glasbygning, der er ved at blive lovliggjort ved en tilretning af plangrundlaget.

Alle med kolonihave i Gladsaxe bør lytte særligt efter dagens tekst, hvor spørgsmålet om varig status til haverne er på som punkt. På forhånd ser det ud til, at havejerne kan trække vejret roligt, selvom enkelte røster er imod.

Det kommunale Agenda 21-arbejde skal også debatteres, og der vil formentlig blive pindehugget en del om det emne.

 

Byrådsmødet starter på Gladsaxe rådhus kl. 18, hvor det fra tilhørerpladserne vil være muligt at følge med.

Alternativt kan mødet følges på denne frekvens fra start til slut.

Indvandrere giver penge i kassen

Gladsaxe kommune tjener på indvandrere og flygtninge.

Skal man tro den til tider ophedede debat om flygtninge og indvandrere, så er der flere ulemper og udgifter end fordele for kommunerne, der skal varetage integrationen, men Gladsaxe kommune har gjort det til en god forretning at modtage nydanskere og flygtninge.

 

Således har social- og sundhedsudvalget i år budgetteret med en indtægt på omkring 4,5 millioner kroner på integrationsområdet, et skøn som dog er blevet modificeret en anelse, da Gladsaxe kommune ikke modtager så mange flygtninge og indvandrere i år, som forventet.

Kommunen havde regnet med cirka 300 personer i år, men forventer nu, at der kommer færre flygtninge og familiesammenførte, så det samlede tal kommer ned på omkring 250 mennesker.

 

Kommunens beregninger viser, at der i år er udgifter for cirka 41 millioner kroner på integrationsområdet, mens der er en forventet indtægt på næsten 46 millioner. Det skyldes blandt andet, at staten betaler omkring 15 millioner kroner af udgifterne.

Hør mere i dagens lydudgave af Nyhedsmagasinet