Mandag den 2. December 2002

En niveauforskel på 1½ centimeter langs kanterne i et af bassinerne i den splinternye svømmehal i Bagsværd har sendt 18 flisemurere på overarbejde, og skabt usikkerhed om, hvor vidt der overhovedet vil være vand i bassinerne til åbningsdagen.
Skævheden betyder, at vandet ikke kommer ud til rensningssystemet i hele bassinet. Dermed opstår der brakvand, hvor bakterier har rig mulighed for at florere.
Heldigvis blev skævheden opdaget og i et forsøg på at blive færdig til tiden, så står der som nævnt i øjeblikket et ordentligt hold murere på det nærmeste i døgndrift og brækker fliser ned og sætter nye op i den rigtige højde.

Det er entreprenørvirksomheden NCC, der står for det bygningsmæssige, og hallen skal stå klar til overtagelse den 10. december, ellers vanker der dagbøder á 50.000 kroner.
NCC fastslår over for Nyhedsmagasinet, at de overholder tidsfristen, og at de er kommet længere fremme, end firmaet skønnede i sidste uge.

Står hallen klar, så har de nye medarbejdere ikke engang fem dage til at tjekke hallen igennem og gøre den klar til indvielse.
Det er noget, der, ifølge Nyhedsmagasinets oplysninger, ellers normalt bruges halvanden måneds tid på.
Men med et tilstrækkeligt antal krydsede fingre og passende lønligt håb, så er det hele klar til den første indviende maveplasker søndag den 15. december kl. 11.

Tilfredsheden med hjemmehjælpen i Stengård distrikt er steget.
I efteråret 2000 blev distriktet udliciteret og tilfredsheden med kvaliteten af hjemmehjælpen faldt. Siden er opgaven vendt tilbage i kommunalt regi og i dag er kunderne mere tilfredse end nogensinde, viser en ny rapport, baseret på spørgeskemaundersøgelser i Stengård og Søborg distrikt.

"Hvis man skulle være meget tolkende, så kunne man sige, at der er blevet mere tilfredshed, efter at hjemmehjælpen er vendt tilbage i kommunalt regi. Men det er også positivt, at der er mere tilfredshed i 2002 i forhold til 2000, dvs. inden udliciteringen og til i dag er der altså en tilfredshedsstigning. Så det må man jo kreditere distriktet for", siger Gladsaxes omsorgschef, Ole Maymann.

"Det der også er væsentlig, når vi læser rapporten, det er, at borgerne godt kan synes, at de kunne have brug for lidt mere hjælp, end det de får. Og det kan være, borgernes forventninger er lidt højere, end serviceniveauet egentlig er, og at vi skal blive bedre til at forklare, hvad serviceniveauet er. Men det, der så er dejligt, det er, at når borgerne har fået tildelt noget hjælp, så er de faktisk meget tilfredse med den måde, hjælpen bliver leveret på", siger omsorgschefen.

hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

Nuværende og forhenværende skraldemænd ved Christianslyst var i fredags mødt op for at markere, at det var lukkedag for den faglige klub i det firma, der i mange år har taget skraldet for borgerne i Gladsaxe.
Efter renovationen i kommunen sidste år blev overtaget af et andet firma, er der kun enkelte skraldemænd tilbage i Christianslyst, så få, at de nu nedlægger deres SiD-klub.
Og det var der mange, der beklagede af dem, der var mødt op, ikke mindst den 83-årige Jacob Nørgård Pedersen, der i 1956 startede klubben.
"Det er bedrøveligt, skraldemændene skulle aldrig have været ud af kommunen. Gladsaxe skulle have holdt fast på Christianslyst", siger stifteren af den faglige klub ved Christianslyst, Jacob Nørgård Pedersen.
Klubben blev født den 10 december i 1956 og nåede altså næsten at blive 46 år.

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

Omkring 2000 borgere er blevet glemt under planlægningen af støjafskærmning i forbindelse med den formentlig kommende udvidelse af motorringvej 3.
Det mener Henrik Sørensen, konservativt medlem af trafik- og teknikudvalget, som forleden var samlet for at diskutere motorvejsudvidelsen.

"De 2000 ejendomme, som ligger ved skærende veje, de vil stadigvæk have en støjbelastning over de 55 db eller endnu højere. Og det upåagtet, at man vil bygge 10 m. høje skærme på motorvejen", siger Henrik Sørensen.

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Det er så svært at lokke læger til skolerne i Gladsaxe, at forvaltningen nu er tvunget til at lave om på arbejdsgangen i skolelægeembedet.
Det bliver i stedet de praktiserende læger, der skal foretage helbredsundersøgelserne i 1. og 9. klasse, og der vil ikke længere være egentlige skolelæger på folkeskolerne.
I stedet vil der være lægekonsulenter, og som nu, sundhedsplejersker på de enkelte folkeskoler, som kan tage sig af akutte sager og desuden rådgiver generelt om sundhed og trivsel på skolerne.

De to deltidsstillinger har været ubesatte siden henholdsvis maj og september i år, og trods gentagne stillingsannoncer, er det ikke lykkedes at finde egnede kandidater, så forvaltningen har nu opgivet at få genbesat de to stillinger.

Gladsaxe-borgere, der er bidt af en gal spilledjævel skal ikke regne med lokal hjælp til at kurere spilletrangen.
Flertallet af socialpolitikerne i kommunen mener nemlig, at det er nok, der eksisterer et åbent tilbud i Odense for alle landets ludomaner.
Forvaltningen kan ikke sætte tal på, hvor mange mennesker i Gladsaxe, der lider af ludomani, men skønner, det er meget få, og at det derfor indtil videre er tilstrækkeligt, at kommunen kan henvise til Afdelingen for ludomani i Odense, og eventuelt hjælpe med transportudgifterne.

Gladsaxes nye Venstrekvinde, Lone Yalcinkaya, er medlem af socialudvalget, og selv om hun er tilfreds med henvisningen til Odense, har hun alligevel krævet sagen for byrådet.
"Vi mangler en politik for ludomani, men også for andre former for afhængighed. Vi bliver simpelt hen nødt til at tage stilling til, hvad vi gør, hvis en borger har et misbrug", siger Lone Yalcinkaya, der i øvrigt tror, at ludomani er mere udbredt end forvaltningen skønner.
Efter hendes opfattelse kan det nemlig være sværere at få øje på en ludoman end en anden misbruger.

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

Hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet