Onsdag den 23. Januar


Enhedsplejen får hård kritik

Intentionerne om at hjælpe den enkelte ældre bedst muligt i eget hjem er slået fejl.
Det viser en nyslået evaluering af enhedsplejen i Gladsaxe Kommune.
Ifølge dén har omlægningen af ældreservicen til fem lokalcentre ikke givet den ældre den individuelle hjælp, som hensigten ellers var, da kommunen for fem år siden indførte enhedsplejen.
Omlægningen er mere blevet en måde at fordele ressourcerne mellem de enkelte distrikter på, end det har givet de ældre en bedre service.
 
Desuden fremgår det af evalueringen, at kommandovejen mellem lederen og den enkelte ansatte, der udfører opgaven, er for lang, og det foreslås derfor, at mellemlederstillingerne som gruppeleder og områdeleder nedlægges.
 
Den manglende succes for enhedsplejen skyldes blandt andet, at lederne ikke har udviklet deres kompetence i takt med opgaverne. Og at der har manglet et overordnet mål for enhedsplejen.
Derfor bliver lederne nu sendt på et "kompetenceudviklingsprogram", lige som der fra forvaltningens side bliver arbejdet på at gøre mål og forventninger tydeligere.

Forvaltning: Fjernvarmeoverskud ryger tilbage til borgerne

Fjernvarmetaksterne i Gladsaxe er ikke for høje. Tværtimod.
Det siger direktør i teknisk forvaltning, Jørgen Sterner, efter at det socialdemokratiske byrådsmedlem John Brown Brabant Althoff-Andersen i går udtalte til Nyhedsmagasinet, at tusindvis af fjernvarmekunder har penge til gode hos Gladsaxe Kommune, fordi de har betalt for meget. Pengene ligger i kommunekassen og kommer ikke tilbage til brugerne, som de skal, mener John Brown Brabant Althoff-Andersen.
Men Gladsaxeborgerne betaler ikke for meget i fjernvarme, siger Jørgen Sterner, teknisk direktør.
 
"Vi har faktisk fået lavet en undersøgelse af, hvor meget der betales for fjernvarme i Gladsaxe i forhold til resten af landet. Der ligger vi blandt de 10 – 15 billigste og i Københavns-området er vi de absolut billigste", siger Jørgen Sterner. "Der har nok været et mindre overskud år for år. Der har muligvis også været et mindre underskud. Der vil altid mellem et lagt budget og et endelig regnskab være en mindre afvigelse. Hvis man har betalt for meget i løbet af året, så tilbageføres de penge til kunderne efter slutopgørelse her i januar".
 
Udover at være nyvalgt byrådsmedlem, er John Brown Brabant Althoff-Andersen også beboerformand i Høje Gladsaxe, én af de største fjernvarmekunder i kommunen. Og han fastholder, at der ikke bliver afregnet hvert år.
""Fjernvarmeforsyningen er en "hvile i sig selv virksomhed". Der er ikke nogen, der må tjene penge på sådan en virksomhed. Vi fjernvarmefolk har hele tiden fået tilbagemeldinger om, at man ikke accepterede, at det var en "hvile i sig selv virksomhed" år for år, men at den skulle hvile i sig selv over mange år. Der bliver ikke afregnet år for år. Vi afregner år for år overfor vores lejere, men kommunen afregner ikke overfor os år for år. Sådan forholder det sig", siger John Brown Brabant Althoff-Andersen, som vil nu have fjernvarmesagen rejst politisk, og
første stop bliver formentlig økonomiudvalget, hvor han selv sidder som medlem.
 
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet onsdag)

NOAH til motorvejsnaboer: Protestér

"Det er ikke for sent – protestér".
Sådan lyder det blandt andet i et brev, som alle naboer til motorring 3 i dag modtager fra miljøorganisationen NOAH.
Ringvejen krydser Gladsaxe Kommune, og den planlagte udvidelse med 50% vil derfor komme til at påvirke mange.
Miljøorganisationen mener ikke, at vejdirektoratet har givet ordentlig besked på de borgermøder, der har været holdt.
Udvidelsen vil kun føre til mere støj- og luftforurening, ligesom NOAH mener, der er tale om bondefangeri, når beboerne får stillet støjskærme i udsigt, hvis de accepterer de ekstra vejspor.
 
NOAH gør motorvejens naboer opmærksomme på, at der endnu ikke er vedtaget hverken en projekterings- eller en anlægslov, så det er nu, de skal give udtryk for deres utilfredshed.
Næste skridt i motorvejsudvidelsen, hvor offentligheden er inddraget, er til sommer, hvor der holdes midtvejsmøde.

Manual skal kigges efter

De forretningsdrivende i Gladsaxe kommune får snart mulighed for at komme med deres mening om skiltereglerne.
I dag er de underlagt den såkaldte designmanual, som beskriver, hvordan man opnår et "skønnere bymiljø". Herunder hører også, hvad man må og ikke må på skilteområdet.
Og man må gerne have et skilt med forretningens navn hængende, men ikke hvis det er finansieret af for eksempel et bryggeri eller en anden sponsor. Det benytter kiosker sig ellers ofte af, fordi de kan tjene mindst 10.000 kroner på at få et firma til at betale skiltet.
 
På et møde tidligere på ugen besluttede trafik- og teknikudvalget, at der om et par måneder skal nedsættes en arbejdsgruppe til at gennemgå manualen. Og her vil repræsentanter fra forretningslivet også blive indbudt til at deltage.


Hør flere nyheder i lydudgaven af dagens Nyhedsmagasin