Fredag den 14. Juni


Toiletbygning til 1 million på Søborg Torv

De forretningsdrivende på Søborg Torv har længe måttet stille toiletfaciliteter til rådighed for torvets gæster, fordi det nyrenoverede torv har manglet et sted, hvor der var mulighed for at træde af på naturens vegne. Men det bliver der nu rådet bod på. Lettere forsinket, gav Gladsaxe byråd på sit møde tidligere på ugen grønt lys til opførelsen af en toiletbygning på det nyrenoverede torv.
 
Det vedtagne projekt er blevet noget dyrere end det oprindelige. Ca. 1 million kroner kommer toiletbygningen til at koste, hvilket fik flere politikere til at finde vej til byrådets talerstol, blandt andre Venstres Ebbe Skovsgaard. "Der skal være en toiletbygning på Søborg Torv. Men vi kan ikke i Venstre gå ind for, at der bruges så mange penge på én toiletbygning. Det er ikke økonomisk ansvarlighed med borgernes penge. Venstre foreslår derfor, at der fremlagte forslag skrinlægges, og at der udarbejdes et nyt projektforslag i mindre størrelse og til det oprindelige beløb på ca. 700.00", sagde Ebbe Skovsgaard.
Venstres forslag fik opbakning i byrådet fra et mindretal bestående af centrumdemokraterne, dansk folkeparti, det konservative folkeparti og naturligvis venstres egen gruppe.
 
Den radikale formand for miljøudvalget, Lis Smidsholm, derimod, var ikke tilhænger af at udskyde toiletprojektet yderligere. "Jeg synes simpelthen, det byggeri skal komme i gang hurtigst muligt. Og det skal ikke være mindre, fordi behovet er der. Der kommer forhåbentlig mange mennesker på det nye torv. Og vi kan ikke være bekendt, at de mennesker de skal bede om lov til at låne et toilet i en af forretningerne på torvet", sagde Lis Smidsholm.
 
Og byrådet vedtog altså projektet, og dermed skulle der være spritnye toiletfaciliteter på Søborg Torv til januar næste år.
Toiletbygningen får træfacader og ståltag og den bliver i øvrigt bygget, så den kommer til at harmonere arkitektonisk med det planlagte grønne aktivitetshus på torvet.
 
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Gladsaxe alligevel med i elsparekonkurrence

Gladsaxe er alligevel med i konkurrencen om at blive Årets Elsparekommune.
Som vi fortalte i Nyhedsmagasinet tidligere på ugen, så var Gladsaxe ikke tilmeldt konkurrencen, da fristen udløb sidst i april - til trods for en politisk beslutning i miljøudvalget i efteråret.
Den tekniske direktør i Gladsaxe siger, at der er sket en misforståelse i forvaltningen, men dét er der nu rettet op på. Man har taget kontakt til sekretariatet for Årets Elsparekommune, og forklaret misforståelsen, og Gladsaxe har nu ekstraordinært fået en frist på 14 dage til at indsende det nødvendige materiale.
 
Sidst Gladsaxe deltog i konkurrencen om at blive Årets Elsparekommune var i 1998 og dengang blev kommunen nummer 83 ud af 87 deltagende kommuner. I år er der tæt ved 150 kommuner med i konkurrencen.

Ny samarbejdsbog

De Gladsaxeborgere, der er tilknyttet hjemmehjælpen, hjemmesygeplejen eller et af kommunens dag- og omsorgscentre, bliver i disse måneder præsenteret for et helt nyt tiltag: en såkaldt samarbejdsbog, en A4 mappe, med alle relevante oplysninger samlet ét sted.
 
"Bogen handler om, hvilke ydelser, kommunen kan tilbyde den enkelte borger. Formålet er at skabe samarbejde mellem borgeren og eventuelt pårørende og enhedsplejens personale", siger
områdeleder på omsorgscentret Møllegården i Bagsværd, Anne Marie Ibsen.
"Hensigten er, at man indfører et ensartet arbejdsredskab i hele Gladsaxe således, at sevicen bliver den optimale for alle borgere i kommunen. Man har én bog, hvor alle papirer samlet, og det bliver en kæmpe fordel, både for borgerne og for enhedsplejens personale", siger hun.
 
Det er borgerne selv der bestemmer, hvad der skal stå i bogen, og det betyder også, at ingen bog er éns. Samarbejdsbogen indeholder udover personlige oplysninger også en telefonliste med vigtige numre.
Projektet vil blive evalueret løbende i løbet af det næste halve år.
 
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Klaus Kjær i Rigsretten

Klaus Kjær fra Dansk Folkeparti i Gladsaxe er blevet udnævnt til at være moralens vogter. Nærmere bestemt er han udpeget af Folketinget til at være medlem af Rigsretten.
Den består af 15 højesteretsdommere og 15 "almindelige" medlemmer, der ikke sidder i Folketinget.
Deres fornemste opgave er at holde øje med, at ministrene lever op til deres ansvar, fortæller Klaus Kjær. "En egentlig Rigsret kender vi bedst fra Tamilsagen med Erik Ninn Hansen, ellers er det sjældent, det kommer så vidt, men ellers kan Rigsretten også bruges i forhold, der vedrører landsskadelig virksomhed", siger Klaus Kjær.
De 30 nyvalgte medlemmer skal sidde i Rigsretten i seks år.
 
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Hør flere nyheder i lydudgaven af dagens Nyhedsmagasin