Torsdag den 20. Juni

Efter flere ugers massiv kampagne med læserbreve, annoncer og åbent hus-arrangement
er den lukningstruede AOF-Daghøjskole i Gladsaxe nu tilbage på dagsordenen i et politisk udvalg.
Socialudvalget skulle på sit møde i går aftes diskutere, om Gladsaxe Kommune skal opsige kontrakten med daghøjskolen, og i stedet satse på alternative og billigere aktiveringstilbud hos eksempelvis private virksomheder.

"Et flertal mente, at vi kan fortsætte det samarbejde vi har med daghøjskolen, men på en ny måde. Vi har besluttet, at daghøjskolen fra den 1/1 2003 anvendes til mål- og erhvervsrettet aktivering. Men det forudsætter, at udgifterne holdes inden for en ramme på 800.000 kroner og at vi får et grundtilskud på 375.000 fra kultur- fritids- og idrætsudvalget, og det forventer vi også at få", siger Erling Schrøder, formand for socialudvalget i Gladsaxe.

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet torsdag)

De lokale aftenskoler og foreninger mister fra næste år adskillige millioner kroner i tilskud.
"Jeg har måttet konstatere og tage til efterretning, at den ny regering har ændret meget væsentligt på de økonomiske vilkår for arbejdet i folkeoplysningsudvalgene i alle landets kommuner", siger formand for Gladsaxes folkeoplysningsudvalg., Peter Nielsen.

"I Gladsaxe skal vi have fjernet et sted omkring fire millioner kroner fra folkeoplysningens budget, og det vil igen sige, at aftenskoler, der hidtil har fået omkring otte millioner kroner, de skal fra 2003 klare sig med et tilskud på fem millioner til aftenskoledriften. Og for foreningslivet ser det sådan ud, at vi mister start- og udviklingspuljen på små 900.000 kroner. Den pulje er væk", siger Peter Nielsen.

De kommende besparelser gælder først fra næste år, og på sit møde i går kunne folkeoplysningsudvalget derfor give tilskud til tre ansøgere - Gladsaxe Internationale Venskabsforening fik bevilget et driftstilskud på 6000 kroner, Gladsaxe Kammerkor 8000 kroner, og Gladsaxe Børnefilmklub en underskudsgaranti på ca. 17.000 kroner.

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet torsdag)

De to forslag, som 100 9. klasseelever i Gladsaxe sidste år vedtog på skolebyrådsdagen, ser ud til at lide en krank skæbne.
Først blev forslaget om at etablere en skaterpark henvist til budgetdrøftelserne af ét udvalg, og nu er det andet forslag, om obligatorisk lejrskole i 9. klasse, helt røget ud af de politiske drøftelser hos de voksne kolleger i et andet udvalg.
Skolebyrådsdagen skal indføre eleverne i demokrati og demokratiske processer, og forkastelse af forslag er jo en del af, om end en hård en, netop demokratiets spilleregler.
Hvis de 25 9. klasser skulle have været af sted på et ekstra lejrskoleophold, så ville det have kostet halvanden million kroner.

Fjernvarmekunderne i Gladsaxe skal have mulighed for at sammenligne de priser, som de betaler, med hvad borgere andre steder betaler for den samme vare.
Det kan de ikke i dag, og den uigennemskuelighed får nu det konservative byrådsmedlem, Henrik Sørensen, til at søge hjælp hos sin partifælle i Folketinget, Bendt Bendtsen. Hans økonomi- og erhvervsministerium har nemlig også ansvaret for energipolitikken.
Henrik Sørensen har forgæves forsøgt at få Gladsaxe kommune til at udarbejde en oversigt, så man kan sammenligne fjernvarmepriser, men det kan ikke lade sig gøre, siger han.

"Selskaberne opgør priserne forskelligt, og derud over er der flere mellemled, som man ikke umiddelbart kan skille ad. Derfor har man ingen mulighed for at gennemskue, hvor meget man reelt betaler for fjernvarmen, og hvor meget, der går til administration og transport af fjernvarmen til det kommunale net. Den gennemskuelighed har man fået på elmarkedet, og jeg vil derfor foreslå i miljøudvalget, at vi retter henvendelse til energiministeren, så der også kan komme ensartethed over fjernvarmen", siger Henrik Sørensen.
Miljøudvalget holder møde i dag, torsdag.

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet torsdag)

Gladsaxe kommune går nu rettens vej for at få Københavns amt til at betale en regning på 2,3 millioner kroner for specialundervisning af børn med indlæringsvanskeligheder.
Det er kommunen, der står for undervisningen, mens det ifølge aftale mellem stat, amter og kommuner er amtet, der skal betale for ydelsen.
Det har amtet bare ikke gjort, og selvom der har været forhandlet om en løsning gennem et par år, så er det sket uden resultat.
Derfor tyer kommunerne i amtet via FKKA, foreningen af kommuner i Københavns amt, nu til en decideret retssag for at få tilgodehavendet betalt.

Det var kun de lokale repræsentanter for regeringspartiet Venstre og støtterne i Dansk Folkeparti, der kunne stemme for at give tilskud til pasning af egne børn, da sagen var på børne- og undervisningsudvalgets møde forleden.
Flertallet fandt, at regnestykket med 360 deltagende børn, førend regnestykket gik op, var for usikkert.
For selvom det er billigere at lade folk selv passe deres børn, frem for at sætte dem i institution, så vil et stort antal i forvejen hjemmegående børn pludselig kunne få tilskud.
Hvis alle tog imod det, så ville det alene koste mere end otte millioner kroner om året, uden at der var sparet en øre på institutionskontoen.

Hør flere nyheder i lydudgaven af dagens Nyhedsmagasin