Onsdag den 12. Februar 2003

En bureaukratisk og tung sagsbehandling mellem Gladsaxe kommune og Københavns Amt efterlader nærmest handikappede som sorteper, mener formand for Gladsaxe / Gentoftes lokale afdeling af Dansk Handicap Forbund, Lone Andersen.
"Det påvirker os psykisk at skulle igennem hele den mølle, og jeg kan frygte, at også den fysiske tilstand kan blive forværret, når man føler sig som gidsel mellem amt og kommune".

Grunden til, at blandt andre handikappede ofte skal igennem både en kommunal og amtslig sagsbehandling, skyldes den nye såkaldte grundtakstmodel.
Det er den fordelingsnøgle, der afgør, hvor meget en kommune skal betale, og hvor meget amtet skal betale af for eksempel ydelser til handikappede.
Og at sagsbehandlingen er blevet mere bureaukratisk, efter grundtakstmodellen trådte i kraft første januar i år, bekræfter den kommunale forvaltning i en redegørelse, som socialpolitikerne i aften skal tage stilling til.

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet onsdag)

Forvaltningerne i Gladsaxe kommune skal i højere grad trække samme vej, når det gælder arbejdet med støttekrævende børn og unge.
Som vi tidligere har fortalt i Nyhedsmagasinet, så skal mulighederne for et samarbejde mellem børne- og kulturforvaltningen og socialforvaltningen omkring støttekrævende børn og unge
analyseres i løbet af foråret.

Børne- og kulturforvaltningen varetager i dag børnenes interesser på skole- og institutionsområdet, mens socialforvaltninger tager sig af anbringelser uden for hjemmet eller sociale problemer med voksne. Ofte er det de samme børn og familier det handler om, alligevel eksisterer der ikke noget struktureret internt samarbejde mellem de to forvaltninger.

Børne- og kulturdirektør Svend Erik Haase ser flere fordele ved et eventuelt sammenspil.
"De er meget åbenbare. Det handler om de samme børn, og disse børn, som vi i den analyse skal kigge nærmere på, har særlige behov, det kan være af specialundervisningskarakter eller af social karakter. Ofte gælder begge dele for disse børn. Og vores forvaltning har nogle midler og metoder, socialforvaltningen har nogle midler og metoder, og vi skal helst trække den samme vej", mener Svend Erik Haase.

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet onsdag)

Gladsaxe kommune bliver nu, endnu en gang, indklaget til Naturklagenævnet af Gladsaxelisten.
Denne gang gælder det en tilladelse til at udleje køkkenet i tribune tre på Gladsaxe Stadion.
AB A/S, der lejer faciliteterne af kommunen, vil gerne udleje køkkenet til en leverandør, der blandt andet kan levere mad ud af huset og servicere kunderne i loungerne.
Det ser idrætspolitikerne ingen problemer i, og besluttede derfor i sidste uge, at der skal laves et tillæg til lejekontrakten, med det forbehold, at kommunen skal godkende udlejeren.

Men ifølge Gladsaxelisten strider det imod bestemmelserne i Gladsaxes lokalplan, hvor det fastslås, at området kun må anvendes til fritidsformål.
Og det mener lokallisten altså ikke, at cateringvirksomhed kan falde ind under.

Men den kommunale kulturchef Svend Stilling tolker bestemmelserne til "fritidsformål og heraf følgende aktiviteter" og mener, at forvaltning og politikere er i deres gode ret og holder sig inden for bestemmelserne.

Godt 1.100 pensionister i Gladsaxe kan se frem til februar måneds pensionsudbetaling med ekstra glæde. Med pensionen følger nemlig denne gang den såkaldte ældrecheck, som finanslovsaftalen fra efteråret sikrede de økonomisk dårligst stillede pensionister.
Checken er en engangsydelse, som der skal betales skat af, og det højeste beløb er på 5.000 kroner, som kommer til udbetaling, hvis pensionisten har en formue på under 53.000 kroner.
Dem er der omkring 400 af i Gladsaxe, mens cirka 730 pensionister, der har lidt flere penge på kistebunden, får beløb på mellem 200 og 4.700 kroner.
Det er statskassen, der betaler engangsfornøjelsen med ældrechecken.

Selv om Gladsaxe Bio i de sidste år har formået at lægge penge til side, og har haft gedigne publikumssucceser, er det langt fra sikkert, at de penge kommer biografen til gode.
Det er det paradoks, man står i som en kommunal biograf, hvor det beror på en politisk beslutning, om de overskydende penge skal blive i biografen eller tilbage til kommunekassen.
"Det er en politisk beslutning, hvor pengene skal gå hen. Jeg ser da gerne, at vi kan beholde dem her i biografen, dels fordi det er rart at have lidt på kistebunden, hvis publikum svigter eller vi ikke har de store film som for eksempel Harry Potter og Ringenes Herre. Der ud over ville vi selv kunne finansiere forbedringer, det kunne være at renovere sal 2", siger leder af Gladsaxe Bio, Per Grunnet.

Sidste års billetsalg var på omkring 5,5 millioner kroner, hvor Harry Potter og Ringenes Herre udgjorde godt en million.
Derfor kan det nemt gå skævt, hvis ikke den slags store succeser kommer til Gladsaxe eller hvis publikum svigter en film.
Per Grunnet er på det rene med, at beholder biografen et eventuelt overskud, så er et underskud også en del spillet, men er optimistisk, da han finder, at politikerne er både lydhøre og forstående.

(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet onsdag)

Hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet