Fredag den 17. januar 2003


Hurtig pågribelse af røvere

19 minutter.
Så lang tid tog det Gladsaxe politi at fange to bankrøvere, der i går begik væbnet røveri mod Danske Bank i Bagsværd.
 
En 17-årig mand med halstørklæde op omkring ansigtet kom i går klokken 12.11 ind i banken og truede med pistol personalet til at udlevere 80.000 kroner, som han stak af med til fods.
Udenfor ventede en medgerningsmand på knallert, og de kørte mod Aldershvilevej og Bagsværd Sø.
Men takket være et nøjagtigt signalement og en patruljevogn i området blev de to 17-årige anholdt klokken 12.30.
De to unge mænd, der begge bor i Gladsaxe, havde både pistol og udbytte på sig, da de blev pågrebet.
 
Leder af røveriafdelingen ved Gladsaxe Politi, Michael Liebst Sørensen, siger til Nyhedsmagasinet, at unge i dag efter hans opfattelse ikke overvejer konsekvenserne ved et bankrøveri, men at det blot er noget, man gør, hvis man lige står og mangler penge.
Men de to unge får rig mulighed for at tænke på konsekvenser, når de i dag fremstilles i grundlovsforhør.

Frihed til skoler

Et tilbud om større frihedsgrader fra skoleforvaltningen til folkeskolerne i Gladsaxe er ikke umiddelbart blevet mødt med den helt store begejstring hos skolebestyrelserne, hvor forslaget om såkaldte skoleaftaler har været til høring.
Flere bestyrelser mener, at høringsperioden har været for kort, andre, at de årligt afsatte 1,5 million kroner til projektet skal bruges til efteruddannelse af lærerne.
Næsten alle bestyrelser finder det uheldigt, at forslaget kommer samtidig med, at der skal spares penge på det allerede eksisterende budget.
I næste uge skal politikerne i børne- og undervisningsudvalget tage stilling til, om der skal arbejdes videre med de særlige, individuelle aftaler.
 
Udvalgsformand, socialdemokraten Trine Græse, siger om skoleaftalerne: "Der er lavet undersøgelser, der viser, at skoler bliver bedre, hvis de får flere frihedsgrader. Med frihedsgraderne skal der opstilles mål, eksempelvis sociale eller faglige".
 
Da skoleaftalerne første gang blev drøftet, var eksemplerne frihedsgrader inden for timer til tosprogede elever, mulighed for at undgå klassesammenlægninger, ændring af reglerne om pædagogtid henholdsvis lærertid i skolestarten samt at variere timetallet i de små klasser.

Et halvt hundrede vil have penge tilbage for Helger

Mere end fyrre publikummer til Gladsaxe kommunes nytårskoncert har foreløbig takket ja til tilbuddet om at få udgifterne til billetten refunderet.
Baggrunden for tilbuddet er fleres store utilfredshed med den måde, konferencieren Anne Marie Helger forvaltede sin rolle på, som var den velkendte satire med udfald mod den til enhver tid siddende regering og højrefløjen.
Nu får de utilfredse altså mulighed for at demonstrere ved ganske simpelt at forlange 50eren for indgangen til koncerten tilbage.
 
Skulle der være enkelte tilbage i kongeriget, der ikke kender til sagen, når de to lokalaviser på tirsdag udkommer, så vil der til overflod i begge være annoncer, der kundgør muligheden for tilbagebetaling.
På Anne Marie Helgers hjemmeside på internettet, helger.dk, bliver sagen kaldt for "Gladsaxe-massakren", og der er mulighed for både at komme med støtte- og hadepost til skuespilleren.

Bøger ned – musik op

Udlånet af de traditionelle biblioteksvarer, nemlig børne- og voksenbøger, er faldet støt de seneste år.
På hovedbiblioteket i Gladsaxe er udlånet fra voksenafdelingen på to år faldet med 35.000 udlån, mens faldet i udlån fra børneafdelingen er på 30.000.
 
Til gengæld er de internetbaserede betjeninger fordoblet på bare et år, så der i løbet af sidste år var lige godt 100.000.
Musikudlånet er steget en del, siden det blev tilladt udenbys borgere også at låne og den øvre grænse for antal lånte cd’ere blev fjernet.
 
810.000 personer gik der i år 2002 til sammen ind gennem de elektroniske kontroller på hovedbiblioteket og de fire filialer i Mørkhøj, Bagsværd, Værebro og Høje Gladsaxe.

Mellemregningerne eksisterer ikke

De efterhånden berømte eller berygtede regnskaber som så længe har været efterlyst i den såkaldte fjernvarmesag eksisterer simpelthen ikke.
Det konkluderede socialdemokraten John Althoff-Andersen på byrådets møde i denne uge, hvor politikerne skulle godkende et svar til Tilsynsrådet på en klage fra samme Althoff-Andersen over kommunens forvaltning af Gladsaxe Fjernvarmeforsyning.
Klagen går på regnskabsaflæggelse, administrationsbidrag og manglende aktinsigt. John Althoff-Andersen mener ikke, han har fået det materiale af forvaltningen, han har bedt om, herunder mellemregninger.
Men i sit svar til Tilsynsrådet fastholder kommunen, at det socialdemokratiske byrådsmedlem har haft adgang til alle eksisterende dokumenter i fjernvarmesagen.
 
"Lad os nu sige at det er rigtigt, jeg har fået tilbudt alt foreliggende materiale, men så er der altså bare ingen mellemregninger. Det må jeg konstatere", sagde John Althoff-Andersen, der som den eneste, ikke overraskende, stemte imod kommunens udtalelse til Tilsynsrådet, mens skraldelisten og enhedslisten undlod at stemme.
 
Til gengæld var der bred enighed i byrådet om, at kommunen har været meget lang tid om at svare den amtslige klageinstans - ni måneder er der gået, siden Tilsynsrådet modtog klagen over Gladsaxe Kommune.

Dansk Folkeparti rystet

Et medlem af Gladsaxe byråd beskylder nu sine politiske med- og modspillere for at gå efter manden i stedet for at gå efter bolden.
Det sker efter byrådets møde i onsdags, hvor politikerne bl.a. skulle have debatteret et forslag fra Dansk Folkeparti om at etablere et ekstra stoppested for skolebussen fra Gladsaxe og Enghavegård skoler ved fritidsklubben Grønnegården.
Men debatten og behandlingen af forslaget udeblev. Et flertal af byrådet standsede nemlig sagen, ved at sende den retur til børne- og undervisningsudvalget.
 
Dansk Folkepartis Kristian Niebuhr er rystet over byrådets behandling – eller mangel på samme – af sagen. "Lige siden vi startede med at stille det her forslag, har man ønsket at genere det. Og jeg har på fornemmelsen, at det er fordi, det er os, der kommer med det", mener Kristian Niebuhr fra Dansk Folkeparti.
 
Sagen om skolebussen er på den politiske dagsorden igen på tirsdag på børne- og undervisningsudvalgets møde.
Dansk Folkeparti havde i øvrigt stillet tre forslag til byrådsmødet. De handlede, udover skolebussen, om samkøring af registre i forbindelse med udlændinges inddragne opholdstilladelser og om oprettelse af vagtværn omkring de kommunale bygninger. Samtlige forslag blev sendt tilbage til behandling i udvalgene.
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet