Mandag den 3. Marts 2003


Socialdemokraterne ser på struktur

Vælgerne svigter, og det skal der gøres noget ved.
Det var et af de overordnede mål, der blev diskuteret, da Gladsaxes største parti, Socialdemokraterne, i weekenden holdt generalforsamling.
 
Kredsformand Torben Nielsen siger afvæbnende: "Det lyder værre, end det er, for i Gladsaxe oplever vi ikke samme nedgang i stemmer som på landsplan, men alligevel skal vi forsøge at få flere til at blive politisk engagerede, især de unge. Det vil vi blandt andet prøve ved at kigge nærmere på vores struktur med fire lokalforeninger og en kreds og finde ud af, om den skal ændres. Dernæst skal vi være synlige i lokalsamfundet og måske målrette vores arrangementer, så de har mere lokal appel, for det har vist sig, at der ikke kommer så mange til de møder med toppolitikere, som vi har holdt. Derfor vil vi også overveje, at der er andre måder, vi kan holde arrangementer på. Men jeg kan ikke sige, hvordan det kommer til at blive, det er jo i første omgang overordnede mål, som vi vil arbejde ud fra", siger Torben Nielsen
 
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

Realistisk med nordvendte ramper

Trafikministeriets fremtidige investeringsoversigt viser nordvendte til- og frakørselsramper til Hillerødmotorvejen fra Vadstrupvej i Bagsværd. Som et eksempel, vel at mærke.
Men for folk, der er kyndige i at tolke kancelisproget fra tinget, tyder det faktum, at ramperne nævnes som eksempel, på, at det så også er lige op over med at få dem lavet.
 
Gladsaxe kommune har længe haft afsat 8 mio. kroner til ramperne, men må vente på, at staten går med på at ændre selve broen – et projekt til næsten 30 mio. kroner.
Ønsket om de nordvendte ramper er funderet i en praktisk talt umulig trafiksituation i Bagsværd bymidte, der særlig efter etableringen af to ekstra lysregulerede kryds har spidset til.
 
Specielt galt går det naturligvis i myldretiderne, når tusinder og atter tusinder medarbejdere til Novo og de øvrige virksomheder i området kører til og fra.
Den tunge trafik, lastbilerne til erhvervskvarteret, vil også køre udenom bymidten, når ramperne engang står klar.
Broen over Hillerødmotorvejen skal der under alle omstændigheder gøres noget ved. Det er den sidste på strækningen, der mangler at få tilstrækkeligt med luft under sig, så også busser og lastvognstog kan køre sikkert under.
 
Gladsaxes borgmester, Karin Søjberg Holst, har kvitteret overfor trafikministeriet og slår i et brev til samme endnu engang til lyd for at få sat skub i rampeprojektet.

Kaldte kæreste et hashvrag

Der tegnede sig et billede af et forvirret hashvrag, som har svært ved at holde på et arbejde og dårligt kan komme op om morgenen, da en 24-årig mand ved retten i Gladsaxe i sidste uge beskrev sin ekskæreste.
Han står anklaget for at have udøvet vold mod hende flere gange sidste år.
 
Han beskrev, hvordan hun ikke kunne komme op om morgenen og leve et normalt liv. Hun skulle angiveligt også have udleveret ecstasy piller til veninderne ved fester, hvilket han tog kraftigt afstand fra.
Hendes livsstil havde således gjort, at han ønskede at afslutte forholdet. Det kunne hun ifølge hans forklaring ikke acceptere, og det havde givet anledning til det optrin i deres lejlighed i december, hvor han blev anholdt.
De mærker på hendes krop, som blev konstateret på skadestuen dengang, siger han, stammer fra en lidt voldsom seksualitet, som hun skulle have presset ham til at udøve.
 
Den endelige dom i sagen falder formentlig senere i denne uge.

Metalaffald havner i dagrenovationen

Flere hundrede ton aluminiumsdåser, kapsler og andet metalaffald ryger hvert år lige ned i skraldespanden under køkkenvasken sammen med Gladsaxeborgernes almindelige husholdningsaffald.
Men nu har politikerne bedt de miljøkyndige embedsfolk komme op med et forslag til forsøg med indsamling af metalaffald fra dagrenovationen.
Det sker efter det seneste møde i miljøudvalget, hvor det konservative medlem af udvalget, Henrik Sørensen, foreslog, at der bliver taget hånd om de store mængder metalrester.
 
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

AB: Surt show

Selvom fodboldaktieselskabet AB har nedsat driftsudgifterne og fået flere entre- og tv-indtægter, så bliver der stadig gnavet af firmaets egenkapital.
Med et halvårsresultat på minus godt og vel tre mio. kroner, så er egenkapitalen i dag på 22 mio.
I forventningerne til hele året siger den professionelle bestyrelse i en fondsbørsmeddelelse, at det samlede resultat kan blive negativt i størrelsen 10 mio. kroner.
 
Den administrerende direktør, Henrik Vestergaard, er fratrådt med øjeblikkelig virkning. I hans sted er indtrådt Steen Andersen, der tidligere var økonomichef i den professionelle stab.
Endvidere er den tidligere topspiller, Peter Rasmussen, udnævnt som sportschef.
AB har i regnskabshalvåret solgt to spillere til udlandet for et samlet beløb på 9,2 mio., og så snart transfervinduet, altså spillersalget, åbner efter sidste spillerunde, så vil AB arbejde aktivt for at sælge flere spillere.
Spilleromkostningerne skal ned med 18% i år og yderligere 35% i næste regnskabsår.
 
En negativ faktor er også fraværet af en hovedsponsor. En sådan har AB ikke de store forhåbninger om at finde. Specielt fordi tv-transmissionerne er koncentreret om ganske få klubber, som AB skriver i meddelelsen til Fondsbørsen.

Flere klager

Forældre har fået kortere lunte, og deres børn er selvstændige individer, der kræver deres ret.
Derfor bliver det mere almindeligt, at forældre klager over lærerne til skoleinspektøren, kommunen eller politiet, eller møder op på lærerens private adresse. Det mener næstformand i Gladsaxe Lærerforening, Poul Hansen.
Lærerforeningen har ikke oplevet, at en lærer er blevet politianmeldt af utilfredse forældre, men alligevel er tendensen også synlig i Gladsaxe, siger Poul Hansen, der er arbejdsmiljøansvarlig på medarbejdersiden, både i lærerforeningen og i det kommunale samarbejdsorgan.
 
Men lærerne er langt fra alene om at møde det øgede krav. "Vi klager mere, er mere bevidste om vore rettigheder og finder os ikke i så meget, det oplever vi også indenfor skoleområdet. Vi opdrager vore børn til at være selvstændige individer, som skal argumentere for deres sag, og de kan så ikke altid acceptere eller forstå, at der er 26 børn i en klasse, der stiller samme krav", siger han.
Efter Poul Hansens mening undgår en lærer bedst klagende forældre ved at have en god kontakt med dem og hele tiden informere både forældre og elever om undervisningen og de fælles regler og rammer.

Hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet