Fredag den 7. Marts 2003


Grundvandsforureninger i Bagsværd

Grundvandet i Bagsværd er flere steder forurenet med henholdsvis chlorerede opløsningmidler, pesticider og tilsætningsstoffer.
Det afslører de første resultater af det storstilede projekt, der skal kortlægge mulige forureningskilder i det gamle industrikvarter i Bagsværd, fortæller Bolette Halfdan-Nielsen fra kommunens miljøafdeling.
 
"Der er områder, hvor vi har nogle problemer med de stoffer, der indeholder chlorerede opløsningsmidler, og det er nok primært dem, som giver os problemer. Forureningerne stammer dels fra tidligere industrielle aktiviteter, men også nyere forureninger er konstateret i forbindelse med renseridrift. Derudover har vi også fundet områder, hvor der er pesticider i grundvandet, og forureninger med MTBE, et tilsætningsstof til benzin", siger Bolette Halfdan-Nielsen.
Hun forsikrer dog, at det drikkevand, der bliver sendt ud til borgerne, og som løbende bliver kontrolleret, er rent.
 
Undersøgelserne af grundvandet i Bagsværd fortsætter resten af året, og først derefter begynder arbejdet med at finde ud af, hvordan forureningerne fjernes fra grundvandet.
 
(hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fredag)

Naboadvarsler i Buddinge

En gruppe teenagedrenge har skabt frygt og utryghed på Kildebakkegårds allé i Buddinge.
Frygten er så stor, at beboere på vejen har sat advarsler op mod de tre unge, der er i alderen 14 til 17 år, og som angiveligt skulle stå bag flere tilfælde af hærværk og indbrud i området.
 
"De arbejder primært i ly af mørke og skyr ingen midler" står der på advarselssedlen, der er underskrevet "Nabohjælp" og som hænger på lygtepæle og huse.
 
Ifølge Nyhedsmagasinets kilder er drengene elever på Buddinge skole. Og de meget synlige, gule advarselssedler hænger også ved indkørslen til skolen fra Kildebakkegårds allé.
Hverken skoleinspektør eller kriminalpolitiet kender dog noget til situationen, men ifølge de bekymrede naboer, er både ordensmagten og de sociale myndigheder orienteret om problemerne.

Utilfredse med lukning af lokalkontor

Borgerne i Høje Gladsaxe mister i dag deres mulighed for at kontakte en sagsbehandler lokalt, for når medarbejderne går til fyraften i dag, lukker Høje Gladsaxes lokalkontor.
Bag lukningen ligger en politisk beslutning om at samle alle fire lokalkontorer på Gladsaxe rådhus, angiveligt for at yde borgerne en bedre service.
 
Men mange borgere i Høje Gladsaxe køber ikke umiddelbart det argument.
Nyhedsmagasinet har talt med flere handlende ved Høje Gladsaxe Torv, og meldingen er stort set enslydende, her formuleret af en af de forbipasserende:
"Jeg er ked af, kontoret lukker, jeg er kommet her i mange år og har det godt med at henvende mig på lokalkontoret, fordi de kender os her i lokalområdet. Det hele lukker efterhånden herude, posthuset og den ene bank, og nu altså lokalkontoret. Det betyder, at vi skal tage med bussen for at komme i banken eller have ordnet mange andre ting, det er jeg ikke glad for".
 
Sammen med Mørkhøj lukker Høje Gladsaxes lokalkontor helt fra på mandag, mens det i Søborg og Bagsværd først sker til juni.
Alle de fire lokalkontorers pensions- og handikapafdelinger flytter til rådhuset nu, mens arbejdsmarkedsafdelingerne samles i Søborg og Bagsværd, indtil de lukker til sommer, for derefter også at rykke ind i rådhusets lokaler.
Er man i tvivl om, hvor man skal henvende sig i den kommende tid, foreslår forvaltningen, at man klikker sig ind på kommunens hjemmeside: www.gladsaxe.dk.
 
På mandag fortæller Høje Gladsaxes lokalkontors to ledere, om de blandede følelser, de har overfor ved flytningen.

DF fortsætter aggressiv stil

Dansk Folkeparti i Gladsaxe vil fortsætte den aggressive stil, som partiets to byrådsmedlemmer har lagt for dagen den seneste tid.
Det blev der givet opbakning til, da partiet i denne uge holdt generalforsamling.
Der var, ifølge en pressemeddelelse, også støtte til de to byrådsmedlemmer, der sidste år valgte at stå uden for budgetforliget på grund af sociale nedskæringer. Et faktum, der derudover blev beklaget, da den politiske sammentømring, der ellers har rådet på den borgerlige fløj, nu ikke mere er en given ting. Som bekendt indgik Venstre og Konservative jo forlig med Socialdemokraterne.
 
De 92 registrerede medlemmer af Dansk Folkeparti i Gladsaxe fik på generalforsamlingen ny bestyrelse.
Kristian Niebuhr blev genvalgt som formand, Henning Stærmose blev ny næstformand, og så blev formanden for partiets ungdom i amtet, Per Brogaard, valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Desuden var der genvalg til Curt Hansen og Leif Carlsen.
 
(i lydudgaven af Nyhedsmagasinet fortæller formanden om forventningerne til dette års budgetforhandlinger)

God plads til musikpriskoncert

Det går lidt trægt med at få solgt billetterne til Gladsaxe kommunes musikpriskoncert i morgen.
Der var frem til i går kun solgt et par hundrede billetter, og der er plads til mindst det dobbelte antal.
 
Prisen på 50.000 kroner går til violinisten Christine Pryn, der sammen med Sjællands Symfoniorkester spiller et ikke helt almindeligt populærprogram.
Men det skal man nu ikke lade sig skræmme af, tværtimod, mener den praktiske arrangør Per Grunnet: "Vi får Stravinskijs cirkuspolka lavet til elefanters dans, en hundesvær violinkoncert af Sjostakovitj, som starter i det melankolske, men som spiller sig op i fuldt humør og så et enormt underholdende Carl Nielsen-stykke. Så selvom navnene måske virker lidt tunge i det, så er programmet det langtfra".
 
Frem til i går var det muligt at købe billet på bibliotekerne. De er nu trukket tilbage og kan købes fra en time før koncerten, der løber af stabelen fra kl. 16 i Høje Gladsaxe skoles festsal.
Inkluderet i entreen på 85 kroner er en buffet efter koncerten.

Kvinder i bøn og kamp

Den ene dag skal de bede, den næste er der kaldt til kamp.
Kvinderne har nok at tage sig til i disse tider, hvor i dag, den 7. marts, er kvindernes internationale bededag, og i morgen, den 8. marts, er deres kampdag.
 
Mens kampdagen tilsyneladende ikke fejres i Gladsaxe, så markerer Metodistkirken sammen med en mængde andre trossamfund deres mærkedag i aften i København.
Men det beror mest på en tilfældighed, at de to kvindemærkedage falder så tæt på hinanden i år, for bededagen er fastlagt til den første weekend i marts, siger medlem af Metodistkirken i Gladsaxe, Anna Margrethe Nielsen:
"Bededagen går tilbage til slutningen af 1800-tallet, mens kampdagen først er kommet til med rødstrømperne. Men det udspringer vel lidt fra det samme ønske, nemlig et ønske fra kvindernes side om at ville have noget for sig selv".
 
Den internationale bededag for kvinder afholdes i aften i København klokken 19 i Jerusalemskirken på Rigensgade 21, og selv om det er arrangeret af kvinder, så er mænd altså også velkomne.


Hør mere i lydudgaven af Nyhedsmagasinet