Kolonihaveejerne i Gladsaxe kommer selv til at slæbe af sted med stablerne af haveaffald fra forårsklargøringen ude i kolonihaverne – i hvert fald et stykke af vejen.

På samme måde skal haveejerne selv slæbe dagrenovationen hen til centrale opsamlingssteder, hvor de ellers har været vant til at få hentet begge dele ved havelågen.

Men det fremgår ikke klart af kontrakten med vognmanden, hvordan det skal ske, så han nægter at hente ved havelågen uden ekstra honorar.

Og politikerne har ikke til sinds at betale ekstraregningen på omkring 300.000 kroner, siger miljøudvalgets formand, den radikale Lis Smidsholm: "Jeg beklager dybt den opståede situation, som skyldes dårlig rådgivning og uopmærksomhed hos administration og hos os politikere. Men selvom skylden for miseren ligger hos os, så vil vi ikke lade kommunekassen betale. Så ville andre også bare komme og forlange særordninger, og affaldsområdet skal være et fælles ansvar og håndteres i fællesskab. Det kan ikke nytte at lade boligselskaber, kollegier eller parcelhusejere få særordninger, det er jeg imod".

En repræsentant for haveejerne har tidligere her i Nyhedsmagasinet udtalt, at hvis ikke affaldet bliver hentet på sædvanlig vis, så vil de klage til Tilsynsrådet og måske også gå rettens vej.

En 42-årig tidligere tømrermester fra Søborg er ved retten i Gladsaxe blevet idømt en bøde på 1,9 millioner kroner, 10 måneders betinget fængsel og 180 timers samfundstjeneste.

Sagen starter tilbage i 1998, hvor politiet får et tip om, at manden arbejder sort.

Tømrermesteren blev anholdt, hans hjem ransaget, og siden blev han sigtet for bedrageri.

Sigtelsen afholdt dog ikke manden fra at fortsætte med det sorte arbejde, og endnu et sagskompleks blev skruet sammen mod den 42-årige.

Sigtelsen kom til at lyde på unddragelse af både skatteloven og momsloven for et beløb på to millioner kroner – et beløb, han nu skal tilbagebetale sammen med bøden på de 1,9 millioner kroner.

Der er ikke brug for en særlig handleplan på flygtninge- og indvandrerområdet i Gladsaxe.

Det mener et flertal i socialudvalget udfra en vurdering af, at der i årsbudgetterne og de politiske målsætninger allerede bliver taget hånd om personer med anden etnisk oprindelse end dansk.

Den vurdering er Kirsten Schallburg, formand for integrationsrådet, langt fra enig i:

"Det er meget uheldigt, at den beslutning bliver taget lige nu, hvor der på regeringsplan er oprettet et integrationsministerium, hvorfra der hele tiden kommer nyt. En handleplan ville her være et godt instrument at agere ud fra.

Man kunne selvfølgelig nu overveje helt at nedlægge integrationsrådet her i Gladsaxe, men jeg mener, at rådets eksistens er vigtigere nu end nogensinde, da der ikke er nogen fælles planlægning på området. Her får vi en stor rolle i forhold til de forskellige politiske udvalg.

Men det værste af det hele er næsten, at man ikke har ønsket at høre rådets mening om forslaget".

Integrationsrådet i Gladsaxe holder møde den 27. marts.

Når eleverne fra niende klasse på Søborg Skole i denne uge er i Taito, Gladsaxes venskabsby i Japan, så sker det blandt andet ved hjælp af en donation fra Toyota-fonden på 25.000 kroner, som delvist har sponseret flybilletterne.

Ifølge inspektør ved skolen, Mogens Almgreen-Jensen havde det været utroligt vanskeligt at gennemføre rejsen til Japan uden de penge, men siger til Nyhedsmagasinet:

- Det har været afgørende for os, at der ikke var nogen forpligtelser knyttet til pengene. Generelt skal udgifterne på skolen holdes indenfor de kommunale bevillinger, men i nogle tilfælde kan man godt gøre en undtagelse. Det er en konkret vurdering, men turen til Japan er så afgjort noget helt ekstraordinært, at jeg sagtens mener, vi kan forsvare det.

Ud over Søborg skole er der kun en anden institution, der sidste år benyttede sig af muligheden for at søge private sponsorer.

Det er trekvartdagsbørnehaven Elledalen, der har modtaget et gavekort på 20.000 kroner til udvendig forskønnelse samt træer, buske, og vareprøver af blandt andet vitaminer, der angiveligt skulle hjælpe børnene til en bedre tandsundhed.

Gladsaxes byråd godkendte for tre år siden, at skoler og institutioner i kommunen kan modtage gave fra private virksomheder, så længe gaverne holder sig inden for retningslinier udstukket af Folketingets forbrugerombudsmand.

Der bliver trænet til den helt store guldmedalje i bogstaveligste forstand.

For snart nærmer tiden sig for både Nordiske mesterskaber og verdensmesterskaberne.

Disciplinerne er svejsning, varmebukning og koldbukning, og træningslejren er Gladsaxes tekniske skole, TEC Gladsaxe, for slaget skal nemlig slås i VVS.

Det er nu blevet så vigtigt et fagligt mesterskab, at der for andet år i træk er bevilget en landstræner, der skal ruste den danske elev til konkurrencerne.

I år er det faglig lærer ved TEC Gladsaxe, Morten Bay, og han siger om baggrunden for VVS-mesterskaberne:

- Det er vigtigt at give eleverne en oplevelse af, at deres håndværk er andet end at skylle toiletter, men at man for eksempel også kan udsmykke badeværelser. Konkurrencerne skulle også meget gerne være med til at indgyde elverne større stolthed og æresfølelse overfor deres fag, sige landstræneren, der er optimistisk hvad angår medaljehåbene ved det Nordiske Mesterskab, men mere tvivlende, når det kommer til VM.

På grund af en anderledes uddannelsesmodel i Sverige, skal den svenske mester nemlig også på træningslejr i Gladsaxe.

Han skal sammen med den danske mester først prøve kræfter af ved de Nordiske Mesterskaber lige efter påske og senere ved VM.

Træningslejren på den tekniske skole sker i flere omgange, næste gang er fra den 24. til 26 marts, altså i næste uge.

Det er femte gang, at de Nordiske Mesterskaber for VVS afvikles, og at det tages alvorligt i Danmark, kan også læses ud fra den kendsgerning, at den danske deltager får tilknyttet en idrætspsykolog inden konkurrencerne.

I Gladsaxes grønlandske venskabsby Narsaq er affolkningen af de mindre byer et problem.

Derfor sætter kommunen i sin erhvervsplan især fokus på, hvordan et aktivt erhvervsliv kan være med sikre, at de små bygder i kommunen kan overleve.

Erhvervschef i Narsaq, Arne Ib Nielsen, siger:

- Befolkningstallet i bygderne falder, og det må vi gøre noget ved for at undgå, at den udvikling fortsætter. Derfor vil vi i erhvervsplanen kigge på, hvilke muligheder indenfor industrien, der er for at hjælpe bygderne. Beboerne selv er kommet med en masse forslag, blandt andet at vi skal udnytte vores fåreavl bedre, og også indenfor turismen er der muligheder, når flyvepladsen i nærheden til sommer åbner for rejser til Island. Og så udnytter vi ikke vort fiskeri godt nok, her kunne det måske muligt at eksportere friske fisk til Danmark, siger Narsaqs erhvervschef Arne Ib Nielsen.

Han er på udveksling i Gladsaxe hele maj måned for at få inspiration af sine kolleger i erhvervsforvaltningen.