Tirsdag den 26. Oktober 2004

I går aftes mødtes Gladsaxes boligselskaber med byrådet.
På det årlige møde blev der bl.a. stillet spørgsmål til planerne om at udbygge Høje Gladsaxe-centret.
Formand for Fællesdriften i Høje Gladsaxe, Flemming Larsen, siger om centerudvidelsen:
"Den betyder meget, fordi så har vi en mulighed for at lave et center, hvor folk kan købe dagligvarer og de ting de har brug for. Samtidig hvis centret bliver udbygget, så er der en chance for, at det fremstår på en anden måde end det gør i dag. I dag må vi sige, at det begynder at slumme hen og det betyder, at vi tiltrækker en masse folk, som vi ikke ønsker at have i centret. Venstre og konservative er imod en udbygning og selvfølgelig er det ærgerligt, at vores lokalpolitikere ikke bakker os op i det her, det er faktisk meget kedeligt".
Til det siger venstres Ebbe Skovsgaard:
"I venstre vil vi ikke stiltiende sidde og se på at der sker en forslumning af Høje Gladsaxe. I forbindelse med de initiativer der har været tilbage i tiden har venstre altid bakket 100% op. Men med hensyn til butiksliv, så har vi den opfattelse, hvilket den undersøgelse der er lavet også understøtter, at en udvidelse vil fremme en butiksdød på Søborg Hovedgade og vil gå ud over de handlende i Buddingecentret og Bagsværd. Og det vil vi i venstre ikke være med til at fremskynde".

En villaejer blev i sidste uge godt og grundigt taget ved næsen, da fire engelsktalende mænd med irsk accent tilbød at asfaltere hans indkørsel.
Villaejeren fik blandt andet forevist et katalog med forskellige farver cement, som han kunne vælge imellem.
Han betalte 5.000 kroner for foreløbige materialer til mændene, og aftale, at de skulle påbegynde arbejdet næste dag.
De irsk-talende mænd mødte godt nok op den næste dag – men kun for at bede om 3.000 kroner yderligere til materialer, hvilket villaejeren gik med på.
Siden tirsdag den 19. har han ikke set noget til de fire mænd, og han har dermed mistet i alt 8.000 kroner.
De fire bedragere beskrives som omkring 170 cm høje, og de taler som sagt engelsk med irsk accent. En af dem var omkring 50 år, mens de andre var mellem 20 og 30.
De kørte i en gammel karrygul bil med et firmanavn på, som villaejeren ikke kan huske.
Politiet i Gladsaxe advarer borgerne i kommunen mod at indgå lignende aftaler med tvivlsomme firmaer.

Den spidssnudede frø, som holder til i nogle vådområder ved Mørkhøj, er kommet i klemme i en strid mellem Gladsaxe Kommune og lokale borgere og miljøfolk.
Danmarks Naturfredningsforening har konstateret, at nogle omstridte naturarealer ved Gyngemosen er blevet gravet op.
Her har frøerne deres ynglepladser, og derfor indgav Naturfredningsforeningen en politianmeldelse til Gladsaxe Politi i søndags.
Gladsaxe Kommune samarbejder med Sjælsø-gruppen om at lave en ny bydel med 600-700 boliger på stedet, når TV-byen rykker til Ørestaden.
Ifølge Naturfredningsforeningen forsøger Sjælsø-gruppen at fjerne stridens kerne, nemlig frøerne, inden sagen er afgjort.
Gladsaxe politi gav i søndags Sjælsø Gruppen forbud mod at fortsætte arbejdet i området.

Hvordan er det at blive gammel i et fremmed land og hvordan er vilkårene for ældre med anden etnisk baggrund i Gladsaxe Kommune?
Kulturforeningen Hafez arrangerer dialogmøde om vilkårene for ældre indvandrere i Gladsaxe Kommune onsdag den 3. november på Gladsaxe Bibliotek kl. 18.30 – 20.00.
Kirsten Schallburg fra Integrationsrådet mener, at "der hvor problemerne kan komme er med den ensomhed, som indvandrere med anden etnisk baggrund kan få på vores plejehjem [… og det] kan være vigtigt at kigge på hvordan man får tilknyttet imamer til plejehjemmene, sådan at man får et samarbejde".
Ældresagen i Gladsaxe har drøftet hvordan man kan imødekomme de behov som ældre med anden etnisk baggrund måtte have. Grethe Jensen fra Ældrepolitisk Gruppe, som hører under Ældresagen, fortæller at "når man kommer på plejehjem og på centrene, så skal man nok have lært lidt om […] de andres baggrund. De har jo en lidt anden baggrund end vi har, og det er nok svært rent kulturelt at komme på et plejehjem […] vi skal måske være lidt på forkant, så vi ikke pludselig står den dag hvor behovet er der, og jeg vil tro at den er der indenfor en overskuelig fremtid, så når behovet er der, så kan vi ikke hjælpe dem, for vi er ikke gode nok".