Torsdag den 2. September 2004


Borgmester: Tror på bredt budgetforlig

Der er udsigt til et meget bredt budgetforlig i Gladsaxe igen i år.

Det vurderer borgmester Karin Søjberg Holst, socialdemokraterne, bare få dage før budgetforhandlingerne i Gladsaxe går i gang.

Umiddelbart efter byrådets 1.behandling af budgettet onsdag aften sagde borgmesteren:

"Jeg synes det ser meget positivt ud. Der var god tilslutning til det forslag som er sendt ud. Det er klart at der er mange har noget de gerne vil have eller gerne vil have ud. Sådan er traditionen. Men jeg ser meget lyst på muligheden for et meget bredt budgetforlig".

Samtlige partier i byrådet var i går aftes på talerstolen for, for første gang, at kommentere det oplæg, der skal danne grundlag for budgetforhandlingerne.

Budgetforhandlingerne i Gladsaxe starter på søndag, og alle partier er inviteret med ved forhandlingsbordet.

Fristen for at komme med ændringsforslag til budgettet den udløber den 20. september og det kommunale budget forventes endeligt vedtaget i byrådet den 6. oktober.

(hør alle ordførertalerne på radio gladsaxes hjemmeside)