Torsdag den 24. Februar 2005

Narkotikaafdelingen ved Gladsaxe politi har siden sommeren 2002 efterforsket en mistanke om, at en bande smuglede store mængder hård narko ind i landet.
I december 2003 stoppede tyske toldere på foranledning af politifolk fra Gladsaxe en lastbil ved grænsen til Holland. I den blev der fundet en taske med 18 kilo amfetamin og fem kilo kokain. Siden kørte efterforskningen, hvor i alt ni personer fra Københavnsområdet har været anholdt.
To personer er tidligere blevet idømt henholdsvis to og otte års fængsel i sagen, og nu er yderligere fire blevet dømt straffe på fem år, seks et halvt år, otte år og ti års fængsel.
I nyhedsmagasinet i morgen fortæller lederen af narkotikaafdelingen ved Gladsaxe politi, Torben Lund, mere om sagen.

Det koster Gladsaxe kommune 90.000 kroner, hver gang snerydningsentreprenøren bliver kaldt ud for at rydde fortovene for sne. Men pengene har på det nærmeste været spildt de seneste år, hvor rydningen mildest talt har været endog meget mangelfuld.
Faktisk så elendig, at entreprenøren, Fredensborg Maskinstation, er blevet idømt bod både i denne sæson og sæsonen 2003/2004. Og her små 14 dage efter det seneste snefald står massevis af fortove stadig urensede hen.
Snerydning hører politisk under trafik- og teknikudvalget. Formanden, SFeren Peter Brooker, siger:
"Det er mildest talt gået elendigt med rydningen, og vi har måttet idømme entreprenøren en bod, senest på 29.000 kroner. Vi må nu overveje mulighederne; skal kommunen selv overtage hele snerydningen, skal kommunen overhovedet yde den ekstra service, som egentlig påhviler grundejerne, endelig kan en ny og bedre entreprenør måske være løsningen".

En handleplan skal nu være medvirkende til, at opmærksomheden skærpes overfor børn i Gladsaxe kommune med ikke-vestlig baggrund, der bliver sendt på genopdragelse i forældrenes hjemland.
Hvis der altså overhovedet er nogen, der bliver det. For en undersøgelse, som den sociale ankestyrelse har foretaget blandt landets 50 største kommuner, viser, at de sociale myndigheder i Gladsaxe ikke har registreret et eneste tilfælde.
Det er der til gengæld andre sammenlignelige kommuner, der har, og derfor har der fra konservativ side været rejst tvivl om måden at indberette eventuelle genopdragelseslejrophold på.
Alle skoleledere og daginstitutionsledere får derfor nu at vide, at hvis der er mistanke eller konkret viden om et sådant ophold, så skal familieafdelingen under socialforvaltningen kontaktes skriftligt.
Familieafdelingen vil så inden en uge aflægge familien et besøg og anmode om at se det pågældende barn.
Opholder det sig ikke i Danmark, så bliver arbejdsmarkedsafdelingen kontaktet, så eventuel kontanthjælp eller starthjælp kan blive ændret.
Når barnet så igen kommer til landet, så skal familieafdelingen undersøge, om der, som det hedder, er behov for at yde særlig støtte til barnets tilpasning til det danske samfund igen.

Et kvælertag på en billetkontrollør i en bus kostede i går en midaldrende bosnisk mand en dom på tidsubestemt ambulant psykiatrisk behandling.
Desuden skal bosnieren, der er på kontanthjælp, betale sagens omkostninger.
Det er en turbulent og tragisk skæbne, der i går lagde vejen forbi retten i Gladsaxe.
Manden flygtede med sin søn fra borgerkrigen i ex-Jugoslavien til Danmark i 1992 efter et granatbombardement af hans hjemby, som kostede hans højgravide hustru livet.
Den traumatiske hændelse blev ikke bearbejdet, for han har aldrig lært dansk, og han har ingen social omgangskreds.
Efter at have forsøgt at tage livet af sig selv, blev han indlagt på et psykiatrisk hospital af fire omgange med tvangstanker og paranoia.
Herefter fortsatte hans isolerede liv, indtil han en dag i en bus stødte sammen med en billetkontrollør, der ville give ham en bøde for at køre med ugyldig billet.
Det slog klik for ham, og han tog kvælertag på kontrolløren.
Retten takserede i går halsgrebet som "alvorlig voldskriminalitet."
Selv den dag i dag, 13 år efter hans ankomst til Danmark, måtte der tolkes i retten.
Den tiltalte bosnier udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

Det er nu godt 50 år siden Gladsaxe knyttede sin første venskabsbyforbindelse. Det var i 1952, og det var med Solna, en forstadskommune til Stockholm i Sverige.
I dag har kommunen 17 venskabsbyer, og i hvert fald fire af byerne får besøg fra Gladsaxe i årets løb.
Til maj skal kultur- fritids- og idrætsudvalget på studietur til byen, hvor det hele startede,
Solna. Og så er Gladsaxe inviteret med, når den kroatiske venskabsby Split fejrer sit 1700 års jubilæum, det er også til maj. Split er Kroatiens næststørste by og har været venskabsby med Gladsaxe siden 1967.
Til juni mødes Den nordiske kreds i Norge, i venskabsbyen Ski lige syd for Oslo, til Lille nordisk møde. Foruden værterne og Gladsaxe deltager svenske Solna og finske Pirkkala i
mødet.
Endelig er der til juni borgmesterkonference i Gagny i Frankrig for Wilmersdorfkredsen, som består af tyske Charlottenburg-Wilmersdorf og Minden og engelske Sutton, Gladsaxe og så
naturligvis Gagny.