Mandag den 13. Juni 2005

Hasarderet kørsel på motorvej

145 km/t på en strækning med vejarbejde. Det er den foreløbige og kedelige rekord, målt på motorring 3, der er ved at blive udvidet til seks spor.
Politiet har målt godt og vel 50.000 køretøjer, og af dem kørte mere end 3.500 så hurtigt, at de er blevet fotograferet.
12 bilister står til en betinget frakendelse af kørekortet, her i blandt selvfølgelig bilisten med rekorden på de 145 km/t, resten får bøder i forskellige størrelser.
Den højest tilladte hastighed på strækningen med vejarbejde er 80 km/t, og det er der gode grunde til, siger vejdirektoratets koordinator for trafikafvikling Charlotte Vithen:
"Det er jo ikke kun af hensyn til de folk, der arbejder på stedet, at hastighedsbegrænsningen er, som den er. Det er lige så meget af hensyn til de bilister, der benytter strækningen. Der er nedsat oversigt og smallere spor, hvilket gør det sværere at reagere i tide".
Politiet fortsætter i øvrigt med den automatiske hastighedskontrol flere gange om ugen i hele vejarbejdsperioden.

Sponsorfinansieret legetøj til kommunale tandklinikker

Et politisk flertal i Gladsaxe har netop sagt ja til sponsorfinansieret legetøj til de kommunale tandklinikker.
Et snævert flertal af socialudvalget takkede ellers for nylig nej til tilbuddet, men på
konservativ foranledning blev sagen i sidste uge taget op i byrådet.
Det konservative folkeparti mener, lidt legetøj i venteværelset vil kunne fjerne noget af
ubehaget ved at være til tandlæge.
Det er producenten af legeredskabet Lurifax, som har tilbudt gratis legetøj til hele den
kommunale tandpleje. Producenten finder selv en bank, der vil betale hele gildet, mod at få sit navn og logo på legetøjet.
Mette Marie Schmidt, socialdemokraterne:
"Når en virksomhed vil betale et legeredskab mod til gengæld at få sat sit navn og logo på. så er det selvfølgelig fordi, reklamer påvirker dem, der ser reklamen. I børnetandplejen er det jo børnene, forældrene og de ansatte der påvirkes. Jeg mener, vi i den her sag skal stå fast på de principper for sponsorstøtte der er vedtaget i økonomiudvalget i 1999, at Gladsaxes institutioner ikke kan modtage gaver fra private virksomheder. Vi skal ikke gøre brug af muligheden for at dispensere. Dispensationsmuligheden kunne så bruges til så meget andet. Hvad med møblementet i rådhushallen, Næste gang vi skal have skiftet det ud, skal der så stå Nordea eller Danske Bank på? Eller hvad med inventaret i skolerne? Hvad med materielgårdens biler? Hvor går grænsen? Her er min grænse overskredet. Jeg synes ikke, der bør kunne rejses tvivl om, at Gladsaxe Kommunes institutioner drives uafhængigt af private interesser. Og der bør efter min mening i videst muligt omfang være et frirum for reklamer i kommunale institutioner, på rådhuset mv.", sagde Mette Marie Schmidt, der som den eneste socialdemokrat stemte imod.
Det samme gjorde venstre, der mener, kommunen risikerer at blive lokket i en fælde af en smart legetøjsproducent, som ved at stille gratis legeredskaber til rådighed for tandplejen, vil få lettere ved at sælge dem til kommunens øvrige institutioner.
Også SF og enhedslisten stemte imod, primært fordi de ikke mener, børn skal kunne påvirkes af reklamer i Gladsaxes institutioner.
Klaus Kjær, dansk folkeparti:
"Mage til hykleri har jeg da sjældent hørt. For det første er der nok ikke ret mange børn, der tager sig af den reklame. En reklame for en bank er ikke noget, børn hæfter sig ved. For det andet er det nok få børn, som kan blive så motiveret af den reklame, at de fluks går ned i banken og rent faktisk indgår en aftale med banken om et eller andet. Det kan de jo ikke en gang! Det er slet ikke møntet på den aldersklasse. Børnene interesserer sig overhovedet ikke for, hvad det er for en reklame der står", lød det fra dansk folkeparti.

Advarsel mod overbud på nettet

Falske checks fra udlandet florerer i stor stil i forbindelse med handel over internettet.
Kriminalpolitiet i Gladsaxe har fået mange anmeldelser fra folk, der har haft en vare til salg på nettet, og som er blevet kontaktet af udenlandske købere med gode forslag.
De er eksempelvis gået ud på at fremsende en check på 15.000 kroner, selv om varen kun var sat til salg for 10.000 kroner. De overskydende penge skal så sættes ind på køberens konto.
Det er sket i flere tilfælde, hvor det så efterfølgende har kunnet konstateres, at der var tale om falske checks.
På den måde mister sælger både varen og betaler oven i købet for at komme af med den.
Seneste sag stammer fra en borger i Bagsværd, der i slutningen af maj havde sat en vare til salg for knap 5.000 Euro. En udenlandsk køber tilbød at skrive en check på omkring 9.000 Euro, mod at det overskydende beløb blev sat ind på en konto i England.
Heldigvis blev Bagsværd-borgeren mistænksom, ringede til politiet, der anbefalede at droppe enhver kontakt med køberen.
En anbefaling, der også gælder andre, der får lignende tilbud.

For to millioner smukkere by

To millioner kroner skal være med til at gøre Gladsaxe til en smukkere by.
Det er i hvert fald hvad en projektgruppe lægger op til i et forslag, der bliver præsenteret for politikerne i trafik- og teknikudvalget i næste uge.
Pengene skal fx gå til træplantningsprojekter, blomster og bynatur, arrangementer på torve og til informationspjecer om naturområder, mener projektgruppen, der består af folk fra den kommunale forvaltning samt en enkelt ekstern rådgiver, hyret til opgaven.
Der er i forvejen afsat en halv million kroner til forarbejdet til at finde ud af, hvordan Gladsaxe bliver en både kønnere og mere levende by.
Byens borgere skal også høres i sagen. Det sker ved et offentligt, såkaldt cafemøde til september, og derefter skal det samlede byråd kigge på planen.