Onsdag den 8. Marts 2006

Mangel på sorggrupper

Gladsaxe er i front, når det gælder antallet af sorggrupper for børn og unge der har mistet et nært familiemedlem. Men selvom vi har to sorggrupper i kommunen, mens de fleste andre kommuner i hovedstadsområdet ikke har en eneste, så er der et stort behov for flere. Det vurderer konsulent i Kræftens Bekæmpelse i Aalborg, Jes Dige. For 15 år siden var han med til at danne den første sorggruppe herhjemme, og dette er hvad han svarede da jeg spurgte ham om to sorggrupper ikke er nok i en kommune med 62.000 mennesker: "Det har jeg svært ved at forestille mig. Mellem tre og fire procent af børn og unge har mistet en forælder. For Gladsaxes vedkommende betyder det at der findes 400-500 børn og unge, der har mistet en forælder. Det er ikke alle der har brug for at få støtte i en sorggruppe, men det drejer sig i hvert fald om flere end de nuværende to sorggrupper kan klare".

Sneen skaber skraldeproblem

Skraldemændene har svigtet deres kunder i snevejret. Det er oplevelsen blandt en del borgere i Gladsaxe. Siden sneen ramte Danmark i julen og frem til i dag har skraldemændene haft svært ved få hentet de fyldte skraldeposer i Gladsaxe. Og det har resulteret i en del klager til kommunen fra borgere der har ryddet deres fortove, og ikke kan se hvorfor skraldemændene beslutter at hoppe deres matrikel over. I løbet af flere omgange sendte kommunen borgernes klager videre til renovationsfirmaet HCS, der er den ansvarlige for afhentningen af skraldet. Men på trods af forsikringer fra renovationsfirmaet om at man gjorde arbejdet så godt som muligt under de snefyldte onstændigheder, så fortsatte klagerne og kommunen fremlagde til sidst billeddokumentation af ryddede fortove og veje på strækninger, der to timer forinden var blevet forbigået af skraldevognen. Især området omkring Møllemarken, Oldmarken og Kornmarken så ud til at blive svigtet unødvendigt. HCS har dog ikke lænet sig tilbage og ventet på at sneen og klagerne ville holde op, forsikrer selskabets direktør Steen Rügge. Han forklarer til Radio Gladsaxe at de pågældende skraldemænd har været indkaldt til samtale og at han har indført nye regler. De nye regler indebærer at ingen skraldebiler nu må køre hjem på grund af sne uden først at have fået tilladelse fra HCS’ administration. Ledere og mellemledere laver derefter kontrolprøver af skraldemændenes vurdering af, hvornår det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at forsøge at hente borgernes skrald. Steen Rügge forklarer at han selv har været på flere kontrolbesøg og siger at han i 98% af tilfældene har måttet medgive at det er for farligt. Han fortæller også at der allerede har været mange sygemeldinger blandt hans skraldemænd på grund af faldskader i det glatte føre, og understreger at firmaet gør det så godt som muligt, men at den nærmest historisk snefyldte vinter gør det svært at leve op til alles forventninger. Hele episoden vil blive diskuteret i Miljøudvalget i morgen, og her må HCS håbe på forståelse blandt politikerne, da det ellers kan betyde at de mister opgaven for kommunen.

Regnskabsrod hos bogholder

En 42-årig kvindelig bogholder fra Søborg har nu overfor bedrageriafdelingen ved Gladsaxe politi erkendt forhold, som netop en bogholder helst ikke må have – nemlig rod i regnskaberne. Anledningen er en anmeldelse fra skattevæsenet, der mistænker kvinden for moms- og skatteunddragelse i størrelsesordenen 450.000 kroner.

Kvinden menes gennem de seneste tre år at have givet urigtige momsangivelser og urigtige oplysninger om indtægterne i virksomheden.

Eksempelvis har den 42-årige enkelte år opgivet nul kroner i indtægt. Her viser skattefolkenes krydsrevision noget helt andet.

Det er nu op til anklagemyndigheden at vurdere, om sagen skal køre som en ren tilståelsessag eller om den skal ind og vende for en domsmandsret.

Handicapråd i Gladsaxe nedlægges

Efter bare halvandet år bliver Gladsaxes handicapråd nu nedlagt.

I stedet bliver der nedsat et nyt…handicapråd.

Det var enhedslisten der for godt to år siden stillede forslag om at oprette et lokalt

handicapråd i Gladsaxe og det var et enigt byråd der bakkede op om forslaget og nedsatte rådet. Dengang var det ikke lovpligtigt for kommunerne at have et handicapråd, men det er det i dag. For Gladsaxes vedkommende træder loven i kraft nu.

Gladsaxe byråd skal derfor på sit møde i aften nedsætte et nyt handicapråd.

Lovændringen får betydning for det nye råds sammensætning og kompetencer.

Hidtil er det udelukkende og i videst muligt omfang som det hedder blevet hørt i alle større sager af relevans for kommunens handicappede. Men fremover skal byrådet høre

handicaprådet om alle initiativer som har betydning for borgere med handicap.

Derudover får det nye råd flere medlemmer, 14 i stedet for de nuværende 8.

Radio Gladsaxe transmitterer som altid fra byrådssalen fra mødestart kl. 18.

Dyreskulpturer på Gladsaxe Hovedbibliotek

Det er ikke hvem som helst der for øjeblikket udstiller sine dyreskulpturer i ler og bronze på Gladsaxe Hovedbibliotek. Elna Christiansen hvis værker kan ses i voksenområdet fortæller:

"Jeg er inviteret til Tallinn for tredje gang her i år. Det er sådan at ti billedkunstner fra landene rundt om Østersøen, inklusiv Norge, bliver inviteret til en skulpturfestival. Det foregår på den måde, at man sender fotografier over, af sine ting og så udvælger de ti, de gerne vil inviterer. Det har de gjort de andre år, men i år holder de femte og sidste Skulpturfestival, så derfor har de inviteret prisvinderne fra de fire foregående år.

De tre uger derover starter med, at jeg i fem dage modellerer et dyr i Tallinn Zoo, bagefter kommer der en bronzestøber og laver en afstøbning. Og dyret bliver så støbt i bronze. Imens bliver vi simpelthen kørt rundt i Estland med guide, hvor vi oplever alt muligt. Så afsluttes det hele med en udstilling, hvor der bliver udvalgt en første, anden og tredje prisvinder. Vi ti kunstner som er inviteret derover arbejder på meget forskellige måder. Os der kommer fra de Skandinaviske lande, vi arbejder med de her klatter. Det gør de selvfølgelig også fra de andre lande, men afslutningen er meget forskellig. Det er nemlig sådan, at i de Baltiske lande og i Rusland, der bruger de utrolig meget tid på at glatte ud og gøre det fint på overfladen. I de Skandinaviske lande, da lander vi overfladen stå som noget ujævnt, det har vi tradition for hos os. Det er fordi, at når man arbejder med klatter, så arbejder man indefra og ud, idet øjeblik man begynder at glatte, så arbejder man udefra og ind".