Onsdag d. 21. Februar 2007

Gladsaxe mærker århusiansk skraldekonflikt

Den århusianske konflikt mellem skraldemænd og renovationsselskabet HCS får nu også konsekvenser i Gladsaxe.
I går morges blev der tømt affald i Gladsaxe, men ikke alle steder. Og i dag forventes der ikke at blive hentet affald overhovedet. De lokale skraldefolk har nemlig valgt at aktionere i sympati med kollegerne i Århus. Det gør de ved at blokere adgangen til Vestforbrændingen i Albertslund. Derfor kan lastbilerne ikke komme af med det indsamlede affald.
Sagens stridspunkt er en konflikt mellem 23 strejkende århusianske skraldemænd og firmaet HCS. Firmaet har udsendt advarsler om for meget sygefravær til to medarbejdere. I går forkastede skraldemændene så et forlig mellem deres tillidsmand og arbejdsgiveren.
Direktør Mads Frederiksen fra firmaet HCS forklarer med henvisning til det nu forkastede forlig fra Århus at der er indgået en aftale, som arbejdsmarkedets officielle parter står bag. Han beklager at de strejkende århusianske skraldemænd og de sympatiaktionerende i Gladsaxe og andre steder ikke vil respektere en sådan aftale.

Skimmelsvamp i daginstitutioner

Fire daginstitutioner ved Værebro Park i Bagsværd er blevet ramt af skimmelsvamp, og foreløbig er et grupperum blevet rømmet på grund af for høje koncentrationer.

Institutionerne, Holmegård, Junibakken, Poplen og Bakken, er alle opført med flade tage med delvis afvanding ved nedløbsrør gennem bygningen. Det har med tiden betydet vandindtrængning i tagkonstruktion, vægge og gulve med god grobund for svampevækster til følge.
De foreløbige undersøgelser viser, at samtlige tage og gulve formentlig skal renoveres, afrenses, desinficeres og forsynes med nye belægninger mv.
Bygningerne ejes af beboerne i Værebro Park via boligselskabet DAB, og renoveringsudgiften hænger derfor i første omgang på boligselskabet.
Men selskabet har i forbindelse med undersøgelserne opdaget, at nogle af de tidligere byggeprojekter, som Gladsaxe kommune har stået for, ikke er korrekt udført. Derfor kan der godt opstå et mindre slagsmål om, hvem der skal betale for renoveringen.
I sidste ende bliver det dog under alle omstændigheder lejeren af lokalerne, i dette tilfælde kommunen, der via forhøjet husleje kommer til at betale.
Ikke alle forældre er endnu blevet orienteret om skimmelsvampen. Det vil først ske, når resultaterne af de sidste undersøgelser ligger klar.

C: Årlig opdatering af Gladsaxes sundhedsprofil

Gladsaxe har som en af de første kommuner i den nye Region Hovedstaden kortlagt borgernes
sundhedstilstand- og vaner. Det sker for at kunne lave en mere målrettet, forebyggende
indsats.
Resultatet af den første Sundhedsprofil blev i sidste måned præsenteret for politikerne i
social- og sundhedsudvalget. Den næste sundhedsprofil kommer om fire år. I 2011. Og det er for lang tid, mener man i det konservative folkeparti, som ønsker en årlig opdatering af
sundhedsprofilen:
"Vi ville finde det meget rimeligt, at man sørgede for den højeste kvalitet i borgernes sundhedsbehandling. Også frem til 2011. Og det kan vi jo kun gøre, hvis vi går med ind og følger med o hvordan profilen er. Der er mulighed for at trække data i et vist omfang, og det er ikke et spørgsmål om, at man skal ud og lave nye spørgeskemaundersøgelser, men om at trykke på en knap og få nogle udskrifter, nogle tendenser ift. hvordan sundhedsprofilen bevæger sig i vores kommune", lød det fra den konservative Lars Abel under byrådets seneste møde.
Borgmester Karin Søjberg Holst:
"Der eksisterer ikke standardanbefalinger for, hvor hyppigt kommunerne skal gennemføre sundhedsprofiler. Men det er vigtigt at understrege, at effekten af vores forebyggende indsats skal ses på lang sigt. Det er f.eks. først om flere år, vi vil kunne se, om vores indsats rettet mod sund kost og motion i daginstitutioner og skoler giver sig udslag i sundere kost- og motionsvaner, når børnene er blevet voksne. Derfor anbefaler alle dem, der arbejder med sundhedsprofilerne, f.eks. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, at der går 4 år imellem hver sundhedsprofil".

Færre indbrud i kommunale skoler og institutioner

Et kommunalt vagtværn bestående af rådhusbetjente, uddannelse af personale, rumfølere og moderne nøglesystemer har alt sammen gjort at antallet af indbrud i Gladsaxes skoler og institutioner er faldet de sidste syv år. Hvor der ved årtusindskiftet var 133 indbrud, var der sidste år kun 46, og det er blandt andet udskiftningen af Falck Securitas med lokale rådhusbetjente som har skræmt tyvene mener risikokoordinator Gert Jensen.
"Hvor Falck Securitas havde en udrykningstid på 45 minutter, kan vore rådhusbetjente nå frem på under 5 minutter, og det har tyvene lagt mærke til. Fordelen er at rådhusbetjentene kender kommunen og kan derfor nå hurtigere frem".
Projekt Risikostyring, som sætter fokus på indbrud på kommunale skoler og institutioner.
har også kørt kurser for skolernes pedeller og personale i hvordan de sikrer deres skole bedre.

OL med kunstskøjteløber fra Gladsaxe

Lige nu er der olympiske lege i Spanien. 1300 idrætsudøvere deltager i den europæiske
udgave af OL for unge i alderen 14 – 18 år.
Michelle Tromborg-Nielsen fra Gladsaxe Skøjteløberforening er én af kun fire danskere, som er udtaget til legene. Og hun har brugt hundredevis af træningstimer både på- og udenfor isen for at nå sit mål om at komme til OL:
"Hele sæsonen har jeg trænet rigtig hårdt. Jeg fået ekstra træningstimer og haft flere individuelle træningstimer med min træner osv", fortalte Michelle Tromborg-Nielsen, før hun i sidste uge rejste af sted til de ungdomsolympiske lege, eller European Youth Olympic Festival som det hedder.
Og den 15-årige kunstskøjteløber har allerede været på isen i Spanien, som den første dansker i øvrigt, og blev nummer 14 ud af 29 deltagere. Og hun skal i konkurrence igen i dag.

Alle med på ønskeliste

Foreningernes Idrætsråd i Gladsaxe, FIG, inviterer nu samtlige medlemsforeninger til at komme med ønsker til den årlige prioriteringsliste, som bliver præsenteret for politikere og forvaltning.
Generalsekretær i FIG, Arne Fogt, siger: "Hidtil har vi fået tilbagemeldinger fra foreningerne via brugerbestyrelserne på de store anlæg, Bagsværd stadion, Gladsaxe sportscenter og AB. Nu får alle en direkte invitation til at komme med ønsker. På den måde håber vi at få ideer og behov med fra alle".