"SSP-arbejdet er rettet mod kommunens
borgere, osse dem på privatskoler", siger medlem af
det kriminalpræventive kontaktudvalg, byrådsmedlem
Peter Nielsen (A).
Men de 1.300 børn og unge, der går på
privatskoler i Gladsaxe, er, som vi fortalte i
Nyhedsmagasinet i går, ikke dækket af det
kriminalpræventive arbejde. Det bør de være, siger
Peter Nielsen, der mener, at det ville være en hjælp
på vejen, hvis de private skoler organiserer sig lige
som de 13 kommunale skoler er ved at gøre i
SSP-sammenhæng.
Partifællen, borgmester og socialdemokrat
Ole Andersen, siger, at "de private skoler da godt
kan spørges, om de vil være med, men at der vist ikke
er tale om det helt store problem".
Budget-lytterunde
Udgiftspresset på ældreområdet og
skolerne er formentlig nogle af gengangerne blandt de
emner, der i denne uge diskuteres på Gladsaxe-borgmester
Ole Andersens møder med hvert enkelt politisk parti.
Møderunden, der mest har karakter af
lytning fra borgmester-side og budget-ønskefremlægning
fra parti-side, startede i går med Dansk Folkeparti.
Siden følger SF, Enhedslisten, Venstre, konservative og
så slutter det radikale parti ringen af på mandag.
Økonomiudvalgets medlemmer ventes at
indstille et samlet budgetforslag til 1. behandling i
byrådet den 25. august. Dernæst bliver der tid til at
komme med ændringsforslag og så skal det hele falde på
plads til 2. og endelig behandling i byrådet den 13.
oktober.
Kommuner glemmer
de langtidssyge
Flere kommuner "glemmer"
opfølgningen af sine langtidssyge, viser en ny rapport.
Der går for lang tid, fra kommunerne modtager
sygemeldingerne til de indkalder den sygemeldte til en
snak om, hvad der videre skal ske. I Gladsaxe er der i
øjeblikket cirka 400 langtidssyge, dvs. folk der har
været sygemeldte i mere end 2 måneder, og hér mener
man at overholde reglerne, der siger at der
højest må gå 8 uger før den første plan for den
sygemeldtes videre forløb skal være lagt.
Badning frarådet
i Furesøen
Gladsaxe-borgere, og andre badelystne i
området for den sags skyld, får nu længere til
nærmeste sø-bad.
I hvert fald frarådes badning nu i hele
Furersøen på grund af en masseopblomstring af
blå-grøn-alger.
Det er de seneste par ugers ellers fine
vejr, der er skyld i opblomstringen, der har spredt sig
fra Store Kalv ved Holte til nu at dække hele søen.
Miljøfolk følger søens tilstand
dagligt, men der skal sandsynligvis væsentligt koldere
vejr til, førend algevæksten stopper så koldt
at det måske slet ikke er relevant med en badetur. Men
indtil da frarådes badning altså i hele søen.
Økologi i centrum
på budgetdagen
Det er økologien, der sættes i centrum
på årets budgetdag i Gladsaxe lørdag den 14.
august. Det betyder på den ene side, at den grønne
guide og Byøkologisk Center Gyngemosen og den kommunale
miljøafdeling lige som sidste år vil være blandt de
markante indslag på budgetdagen. På den anden side
bliver Budgetdagen 99 premiere på Gladsaxe kommunes
første grønne regnskab.
Sommerbio
en succes
Gladsaxe Bios Sommerbio for børn har
været en stor succes til trods for den gode sommer.
3000 børn har købt billet til en af
forestillingerne i denne sommer. Sidste år solgte
Gladsaxe Bio 5000 billetter, men som alle kan huske, var
det også den værste sommer i mands minde . Med 3000
solgte billetter har der været god økonomi i at holde
åbent så meget i skoleferien, siger biografleder Per
Grunnet. Sommerbio fortsætter ugen ud for de børn, der
ikke er startet i skolen endnu.
Superligakamp ved
stadionåbningen
Det bliver hverken Manchester United eller
Milan, der kommer for at åbne det nye Gladsaxe stadion
den 12. september, der nu er den officielle
indvielsesdag.
Den ordinære superliga-kamp på dagen er
mod Silkeborg, men inden da bliver der masser af fest,
publikumskonkurrencer og showkamp.
I øjeblikket arbejdes der på en kamp
mellem ABs Danmarksmestre fra 1967, hvor et par af
profilerne hed Kresten Bjerre og Johnny Hansen, mod
Stjerneholdet, der kunne komme til at indbefatte navne
som Preben Elkjær og Michael Laudrup. At der nok skal
blive tale om et attraktivt åbningsarrangement, er der
ingen tvivl om dertil er der altfor store
sportslige og ikke mindst økonomiske interesser på
spil.
International
spejderlejr
I dag rejser broderparten af 170 danske og
udenlandske spejdere hjem efter godt en uges
international lejr på Radiomarken i Gladsaxe. I morgen
følger de sidste efter det er de skotske
lejrdeltagere, der først sluttede sig til lejren en dag
efter de øvrige. Hele flokken blev modtaget på Gladsaxe
Rådhus i går af borgmester Ole Andersen.
Det er Interbus det internationale
udvalg tilknyttet Børne- og Ungdomsorganisationernes
Samvirke i Gladsaxe - der har inviteret spejdere i
alderen 12 til 20 år fra Skotland, Holland, Frankrig,
England og Danmark og deres ledere til fælles lejr på
Radiomarken. Spejderne kommer fra Gladsaxe og Gladsaxes
venskabsbyer Apeldoorn i Holland, Gagny i Frankrig,
Paisley i Skotland og Sutton i England.