70% af de kommunalt ansatte føler ikke,
at de bliver ordentligt brugt i løbet af en arbejdsdag.
Det viser en landsdækkende undersøgelse fra Kommunernes
Landsforening, KL.
Medarbejderne føler ikke, at deres
kvalifikationer bliver udnyttet til fulde og giver langt
hen ad vejen de kommunale ledere skylden. Ledererne
medvirker ikke til at udvikle medarbejdernes faglige
eller personlige udvikling og er heller ikke gode til at
uddelegere spændende opgaver.
Hvis undersøgelsens hovedresultater også
er dækkende for Gladsaxe Kommune, så burde der være
så stort et medarbejderpotientiale til stede, at der
enten kan tilføres flere opgaver til eller skæres ned i
personalet.
Den tanke bliver dog afvist af
kommunaldirektør i Gladsaxe, Marius Ibsen, der ikke tror
på, at undersøgelsen vil kunne bruges som
rationaliseringsredskab: "Medarbejderne efterlyser i
undersøgelsen blandt andet decentralisering af opgaver
og ansvar. Den proces er vi godt i gang med, især inden
for lønområdet, og yderligere decentralisering
diskuteres løbende", siger Marius Ibsen til
Nyhedsmagasinet.
KLs formand, Odenseborgmester Anker Boye,
siger i en kommentar til Politiken: "Når
medarbejderne giver kommunerne dårlige karakterer er det
dybt uheldigt, for kommunerne har en stor opgave med at
udvikle sig til attraktive arbejdspladser. Ellers taber
vi helt konkurrencen i kampen om fremtidens
arbejdskraft".
Dårlige læsere
op i byrådet
Det konservative byrådsmedlem i Gladsaxe,
Lars Abel, opfordrer nu formanden for børne- og
undervisningsudvalget til at redegøre for, hvordan
politikerne kan sikre sig, at eleverne på kommunens
skoler får mulighed for at forbedre deres læseresultat
mærkbart fremover.
Baggrunden er den nyligt offentliggjorte
DANLÆS-undersøgelse, der placerer Gladsaxes 1.
klasse-elever langt under landsgennemsnittet.
Det konservative parti ser gerne fremlagt
en redegørelse dels om selve undersøgelsen og dels om
de fremtidige perspektiver på byrådsmødet nu på
onsdag. Sagen er da også første punkt på dagsordenen.
Erhvervsledere
i tænkeboksen
Efter et møde i går på Gladsaxe Rådhus
med kommunens miljøafdeling er virksomhedsejerne på de
mest forurenede grunde i det gamle nedslidte
erhvervskvarter gået i tænkeboks: De kommende måneder
vil de overveje, om de tør, kan og vil gå i gang med en
frivillig oprydning, I løbet af foråret evaluerer
kommunens teknikere, og til den tid vil der formentlig
være et overblik over, hvem der tar fat på den store og
bekostelige opgave.
Mødet i går var en afslutning på det
projekt, Gladsaxe kommune har gennemført i området
omkring Gladsaxe Trafikplads. Projektet er støttet med
900.000 kr. fra Miljøministeriet, og så kar kommunen
selv bidraget med 1,55 mio. kr.
26 grunde i ca. 500 meters afstand fra
Trafikpladsen er blevet undersøgt for forurening. 14 var
forurenede, og det var erhvervene på disse grunde,
mødet i går var tilrettelagt. Jens Sloth fra Dansk
Jordrens og Marianne Lauritsen fra ingeniørfirmaet
Krüger fortalte om behandling af forurenet jord og
forureningsundersøgelser, og ejendomsmægler Knud
Dyreholm fra Chr. Hjorth Erhvervsejendomme kom ind på
forureningens konsekvenser for salg og låntagning –
og navnlig hér er der problemer for virksomheder på
forurenede grunde.
Og dyrt bliver det at rydde op. 200-300
kr. for at få renset jord med middel-forurening til et
par tusinde for at få deponeret jord med tungmetaller
– hvortil kommer transporten, fortalte
repræsentanten for Dansk Jordrens.
9,4% indvandrere i
Gladsaxe kommune
Der var ved årets begyndelse 5826
indvandrere og efterkommere af indvandrere i Gladsaxe
kommune – svarende til 9,4 procent af den samlede
befolkning – så der er lang vej op til f.eks.
Ishøj kommunes 22,8 procent eller Københavns kommunes
16,5 procent.
De knap 6000 indvandrere i Gladsaxe
omfatter samtlige nationer – altså også de øvrige
nordiske lande.
I den anden ende af tabellen ligger
Thyholm kommune med kun 0,7 procent.
Det er Indenrigsministerier, der har
offentliggjort tallene i forbindelse med udgivelsen af
bogen Udlændinge og kommunerne - Opgaver, udgifter og
finansiering, der beskriver kommunernes opgaver,
efter at integrationsloven er trådt i kraft.
I-data er blevet to
milliarder kr. værd
Da indehaverne af Bagsværd-virksomheden i-data
i går morges slog øjnene op til en ny dag, var det
med visheden om, at deres virksomhed dagen før var
blevet en halv milliard kroner mere værd og i dag er i
alt to milliarder værd.
Så stor var interessen på Børsen for at
investere i den fremadstormende datavirksomhed, at
aktiekursen steg med hele 35 procent på en dag –
fra kurs 240 til 324. På et tidligt tidspunkt var kursen
helt oppe på 340, men aftog så lidt resten af dagen.
Aktieanalytiker Peter Falk-Sørensen siger
til dagbladet Børsen, at i-datas succes er
bemærkelsesværdig, fordi kursstigningen bygger på forventninger
og ikke konkrete resultater. De seneste år er
omsætningen faldet kraftigt og der har været røde tal
på bundlinjen. Men nu venter de fleste, at skuden vender
– ikke mindst fordi i-data har indgået samarbejde
med den amerikanske koncern Hewlett-Packard.
Bagsværd-bager
udsat for røveri
Bageren på Bagsværd Hovedgade lige
overfor torvet blev onsdag eftermiddag udsat for røveri.
Klokken 1746 trådte to hætteklædte
hip-hop-typer i stort tøj ind i butikken, tog en
brødkniv og truede ekspedienten til at udlevere 2.000
kroner.
De undløb via Granvej og videre ud til
Værebrovej, hvor en politipatrulje kort efter anholdt de
to.
Begge er 16 år, den ene bosiddende i
København, den anden i Værebro Park, og begge i øvrigt
kendte for at være til stede, når der er gang i gaden i
form af slagsmål og lignende.
Der er tale om en tilståelsessag, der
formentlig hurtigt kommer for retten.