Ingen ansatte på Vadstrupgård havde den
fjerneste mistanke om seksuelt misbrug af børnene, som
en pædagogmedhjælper siden blev dømt for i 20
tilfælde.
Det kan konstateres efter samtaler i
Tilsynsrådet med fem tidligere medarbejdere på
børneinstitutionen i Bagsværd. Ingen af de fem,
spændende fra en tidligere souschef til en medhjælper,
der i august og september i år har været hos
statsamtmanden, har på noget tidspunkt haft viden om
eller konkret mistanke om misbrug.
Dermed falder Foreningen af
Vadstrupgård-forældres påstand om, at der angiveligt i
tre tilfælde skulle være personale, der har givet
udtryk for mistanke om misbrug, til jorden. Påstanden
bliver fremført i et brev til Tilsynsrådet, hvor
foreningen af forældre giver udtryk for deres holdning
og udlægning af sagen.
Vadstrupgård-forældrene retter i brevet,
som det er sket tidligere, en skarp kritik mod
institutionens personale, lederen, institutionens fadder,
daginstitutionskontorets leder og medarbejdere,
socialudvalgets formand og borgmesteren.
"Set med vores øjne ville det være
forfærdeligt, hvis Vadstrupgårdsagen skulle danne
præcedens for andre kommuners behandling af lignende
sager", slutter forældrene brevet til
Tilsynsrådet.
På et møde i dag ser politikerne i
børne- og undervisningsudvalget i Gladsaxe på
forældreudsagnene og referater af samtalerne med de
tidligere ansatte.
BUPL foreslår
undersøgelse
af arbejdsmiljø
Det sociale Koordinationsudvalg i Gladsaxe
har også drøftet hjemmehjælpernes høje sygefravær
på det sidste møde. Baggrunden var et forslag fra
udvalgsmedlem Helle Skaaning, der er sagsbehandler i
BUPLs Gladsaxe-Herlevkreds.
Hun foreslår en undersøgelse i to trin.
Først bør det undersøges, hvorfor sygefraværet i
Gladsaxe er højere inden for enkelte faggrupper
sammenlignet med tilsvarende faggrupper i andre kommuner.
I forlængelse heraf, siger Helle Skaaning, vil det være
relevant at lave en anonym spørgeskemaundersøgelse, der
kan klarlægge, hvorledes personalepolitikken fungerer,
og samtidig kan der efterlyses ideer til, hvordan
sygefraværet kan nedbringes.
Næste trin skal klarlægge, hvilke
tiltag, kommunen kan anvende for at nedbringe
sygefraværet. Videre hedder det i Helle Skaanings
forslag: "Herunder skal det afdækkes, hvilke
beslutninger, der er truffet i forbindelse med
afskaffelsen af 120-dagesreglen. Det skal endvidere
undersøges, om det har indflydelse på en
afskedigelsessag på grund af sygdom, om den ansatte er
bosiddende i Gladsaxe kommune.
Det skal desuden klarlægges, hvad
Gladsaxe kommune konkret har gjort for at implementere og
følge op på sygefraværspolitikken på de enkelte
kommunale arbejdspladser."
Helle Skaaning tilføjer derudover, at det
kan være en god idé at tilslutte sig Dansk
Mentalhygiejnisk Center. "Erfaringerne viser, at
arbejdsgivere ofte ikke magter at give råd og
vejledning" i forbindelse med sygefravær, lyder
begrundelsen.
Der kom ikke noget ud af Helle Skaanings
forslag på mødet i Det sociale Koordinationsudvalg. Her
blev der truffet beslutning om at afvente
konsulentundersøgelsen af hele Socialforvaltningen, selv
om den undersøgelse ikke – som Helle Skaaning har
foreslået – omfatter arbejdsmiljøet.
Skrabet botilbud
til sindslidende
Det længe planlagte botilbud til
sindslidende på Buddinge Hovedgade kommer tidligst op at
stå i år 2001.
For halvandet år siden godkendte Gladsaxe
byråd ellers et projektforslag for byggeriet, men
billigste licitationstilbud lå 700.000 kroner over det
budgetterede.
Byggeplanerne blev dernæst lagt i
mølposen, indtil presset fra pårørende til
sindslidende igen fik botilbuddet på dagsordenen. I dag
ligger der så et forslag, hvor der er sket besparelser
for en million kroner.
En kælder bliver således til en let
bygning på terræn. Antallet af garderobeskabe i hver
bolig reduceres fra tre til et. Franske døre ændres til
vinduer. Mure og tegltag bliver til pladebeklædning og
tagpap, ligesom alle indvendige overflader bliver af et
ringere kvalitetsniveau.
På den måde kommer anlægsudgiften til
at havne på 4,8 mio., hvor billigste bud på første
projekt lå på 5,8 mio. kroner.
Nu venter den politiske behandling af
sagen samt en licitation, der holder sig indenfor
budgettet.
Sidste tagsten eller rettere tagpaprulle
ventes sat på botilbuddet januar 2001.
Borgerlige skud
mod rent vand
Der er gået politik i kvaliteten af det
vand, der kommer ud af hanerne.
Et godt gammelt dansk princip om, at det
skal være det rene skære ubehandlede vand, vi drikker
fra hanen, er nemlig under beskydning fra den borgerlige
fløj i Københavns amtsråd. Vandsagen har senest været
på amtets økonomiudvalgsdagsorden, uden at parterne har
kunnet finde fælles fodslag.
Socialdemokraterne og SF vil nemlig ikke
tillade avanceret vandbehandling, når det handler om
drikkevandet, mens Konservative, Venstre og Dansk
Folkeparti siger OK for behandlingen.
Problematikken er for så vidt også
aktuel i Gladsaxe. Millioner af kun lidt forurenet
drikkevand fra en boring i Bagsværd ledes nemlig direkte
i kloakken. Hvis dette vand blev blandet op med det helt
rene, så ville den samlede forureningsgrad ligge under
grænseværdien. Vand er så sandelig ikke den
selvfølgelighed, det har været.
Renovering
på sygehus
Københavns amt er i gang med en
gennemgribende renovering af toilet- og badeforholdene
på Gentofte sygehus. Baggrunden er en to år gammel
udtalelse fra embedslægeinstitutionen, der kritiserede
toilet- og badeforholdene på mave-tarmafsnittet.
Disse forhold blev hurtigt bragt i orden,
men samtidig fandt amtets sygehusudvalg ud af, at toilet-
og badefaciliteterne på andre af sygehusets afdelinger
trængte til istandsættelse og – som det viste sig
– ligefrem udvidelse.
Sygehusudvalget skal på sit møde på
torsdag tage stilling til et forslag om at indrette tre
nye bade- og toiletrum med plads til to hjælpere og ét
nyt bade- og toiletrum til selvhjulpne patienter på tre
af sygehusets sengeafsnit i bygning E2. Det koster godt
syv en halv mio. kr.