Det var en principiel dom, en domsmandsret
i Gladsaxe i går afsagde over syv unge mennesker med
tilknytning til Ungdomshuset på Jagtvejen i København,
der den 17. juni i år trængte ind i TV-Avisens studie i
TV-Byen for at argumentere mod beslutningen om at lukke
Ungdomshuset.
Der var ingen domspraksis af betydning,
anklageren, vicepolitimester Ole Weikop kunne henvise
til, da han krævede de syv dømt for omfattende
forstyrrelse af TV-driften. Hér fulgte domsmandsretten
imidlertid forsvareren Hanne Reumerts argumentation. Hun
anførte, at det var TV-folkene selv, der afbrød
programmet og lod TV gå i sort. Hvis demonstranterne
havde lukket for en hovedafbryder eller klippet et kabel,
havde sagen været alvorlig nok til, at det kunne kaldes
omfattende forstyrrelser.
Det blev de altså frikendt for. Til
gengæld blev de hver især idømt dagbøder for ulovlig
indtrængen og for at have nægtet at forlade stedet, da
de blev bedt om det. Og endelig blev de dømt for en mild
grad af hærværk. Den ene af dem havde med tusch skrevet
"Ungdomshuset lever" på en glasbagvæg. Det
kunne umiddelbart fjernes.
Der var forskel på bødestørrelsen, idet
retten dels tog hensyn til tidligere domme for ulovlig
indtrængen, dels tog hensyn til de dømtes forskellige
indtægtsforhold.
Retsmødet forløb i øvrigt i god ro og
orden. Der blev ikke brug for den gruppe kampklædte
betjente, der var posteret uden for Politigården i
Gladsaxe – få skridt fra retsbygningen – ved
retsmødets start.
Sociale bedragere
politianmeldes
Anonyme anmeldelser fra borgere til
Gladsaxe Kommune om muligt socialt bedrageri fører som
oftest ikke til noget.
Det fremgår af et svar fra
socialforvaltningen til byrådsmedlem Klaus Kjær, der
på Dansk Folkepartis vegne har spurgt nærmere til sager
om socialt bedrageri. Den sociale myndighed får
gennemsnitlig. to henvendelser om måneden, men
anonymiteten gør det videre arbejde med bevisførelsen
noget vanskelig. Trods den anonyme form tages alle
henvendelser lige alvorligt, men kun i sager, der
betragtes som såkaldt klare, foretages der
politianmeldelse. Det sker i omkring 15 tilfælde om
året.
Ringe interesse
for seniorpolitik
Hvad kan man bruge de gamle til?
Det var ét af de spørgsmål, der blev
stillet tirsdag aften på Gladsaxe Erhvervskonference
1999, hvor det lokale erhvervsliv, Gladsaxe Kommune og
FDB diskuterede seniorernes betydning for arbejdspladsen
og behovet for en egentlig seniorpolitik.
Og det stod hurtigt klart, at
spørgsmålet ikke udsprang af social ansvarlighed eller
omsorg for de ældre medarbejdere. Interesse for denne
særlige gruppe skyldes ganske enkelt, at
virksomhedslederne om få år forudser mangel på
arbejdskraft – og så gælder om at holde fast på
medarbejderne – også de ældre.
De gamle kan en hel masse, var en
af konklusionerne på konferencen. De har viden og
erfaringer, der skal gives videre til de yngre.
Men det viste sig også ret hurtigt, at
selv om mange af de tilstedeværende ved konferencen havde
passeret den første ungdom og nærmede sig
pensionsalderen, var det de færreste, der mente, de selv
tilhører en gruppe, der har behov for en særlig
behandling på arbejdspladsen. De fleste virksomheder på
konferencen havde ikke formuleret en egentlig
seniorpolitik, og nogen stor interesse for at gøre det,
var der heller ikke at spore.
Frygten for at grave grøft mellem
personalegrupperne ved at formulere en særlig politik
for denne gruppe, og den opfattelse, at der ikke er behov
for det, var nogle af argumenterne, der kom på bordet
ved konferencen.
Om der vil lyde nye toner, når problemet
med at finde kvalificeret arbejdskraft for alvor slår
igennem – ja, det vil tiden vise. Og så vil det
også vise sig, om arbejdspladserne kan lokke de
ældre medarbejdere til at skippe det længe planlagte
otium og beholde arbejdshandskerne på nogle ekstra år.
Novo venter nyt
stort overskud
Novo Nordisk forventer en
overskudsstigning ved årets udgang på hele 20 procent i
forhold til 1998, fremgik det af koncernens
regnskabsmeddelelse for de tre første kvartaler af 1999,
der blev offentliggjort i går.
Resultatet skal ses i lyset af, at der er
hensat 250 mio. kr. til de omkostninger, der ventes i
forbindelse med koncernens nye opdeling, som vi tidligere
har omtalt. Overskuddet i de tre første kvartaler er
opgjort til godt 1,7 milliarder kr. efter skat. Salget i
Health Care-afdelingen steg med 23 procent og i Enzyme
Business med to procent.
Traditionel kultur får
mest støtte fra amtet
Museerne og teatrene i Københavns amt
sluger mere end 75% af amtets kulturbudget.
Det fremgår af den pjece om kulturplan 99
og år 2000, der netop er sendt på gaden. Det er
specielt Arken, der har sugerøret nede i kulturkassen,
der årligt fyldes op med 96 mio. kroner. Til sammen
modtager museerne godt 30 mio., mens teatrene får knap
38 mio. Den etablerede musik får også sin del, nemlig
seks mio., hvoraf hovedparten gives til Sjællands
Symfoniorkester. Naturen og idrætten får hver 2,5 mio.
kr., og så er der afsat næsten 3,5 mio. kr. til
her-og-nu-arrangementer.
Hvis du vil vide mere om, hvad dine
amtsskattekroner bliver brugt til, så få kulturpjecen
på biblioteket.
Ny bekendtgørelse
slutter pølsesnak
Den 30. oktober trådte den nye
bekendtgørelse om uddannelse i fødevarehygiejne i
kraft. Dermed slutter den månedlange debat i den
såkaldte "Pølsesag" – en sag der
startede med Fødevareministeriets forslag til en ny
bekendtgørelse, hvor alle frivillige medarbejdere ude i
idrætsforeningerne, der serverede pølser, pommefrittes
og lignende skulle på et tre dages kursus i hygiejne.
Men det ser ud til, at Gladsaxes
idrætsforeninger kan ånde lettet op. Bekendtgørelsen
indeholder stadig en bestemmelse om et tre dages kursus,
men det nye i bekendtgørelsen er en basisuddannelse på
otte timer for personer, der arbejder med et begrænset
varesortiment. Det vil sige, at man kan nøjes med at
rive en enkelt dag ud af kalenderen for at kunne
fortsætte med at servere franske hotdog eller to knæk
med kage.
Novo venter nyt
stort overskud
Novo Nordisk forventer en
overskudsstigning ved årets udgang på hele 20 procent i
forhold til 1998, fremgik det af koncernens
regnskabsmeddelelse for de tre første kvartaler af 1999,
der blev offentliggjort i går. Resultatet skal ses i
lyset af, at der er hensat 250 mio. kr. til de
omkostninger, der ventes i forbindelse med koncernens nye
opdeling, som vi tidligere har omtalt.
Overskuddet i de tre første kvartaler er
opgjort til godt 1,7 milliarder kr. efter skat. Salget i
Health Care-afdelingen steg med 23 procent og i Enzyme
Business med to procent.