Nyhedsuddrag torsdag den 2. september 1999
Amtsligt nej til
Bagsværd Sø
Hverken teknisk eller kulturel forvaltning i Københavns amt vil være med til at opprioritere restaureringen af Bagsværd Sø. Hvis politikerne følger den indstilling, kan det altså have lange udsigter, før Gladsaxe skal regne med amtslige kroner til det 31 mio. kr. dyre projekt.
 
Sagen er på dagsordenen til næste uges møder i amtets Undervisnings- og Kulturudvalget og Udvalget for Teknik og Miljø. I indstillingen fra forvaltningerne erkendes vigtigheden af, at Bagsværd Sø får en miljømæssig god søkvalitet, og at søen har stor betydning for friluftslivet. I den forbindelse har det også gjort indtryk på amtets teknikere, at Bagsværd Sø er udpeget som nationalt rostadion af Team Danmark, Dansk Kano- og Kajak Forbund og Dansk Forening for Rosport. Der er ikke andre søer i landet, der p.t. kan opfylde de internationale krav.
 
Det har altså ikke været tilstrækkeligt til at give restaureringen højere prioritet. Københavns amt fastholder indtil videre, at Furesøen kommer i første række"på grund af søens størrelse, rekreative udnyttelse og enestående dyre- og planteliv."
Borgermester-grus
i DR-maskineriet
Nu har også Gladsaxe kommune kastet grus i maskineriet hos fortalerne for TV-Byens udflytning til Øresundstaden. Borgmester Ole Andersen har i et brev til formanden for Danmarks Radios bestyrelse, borgmester-kollegaen Finn Aaberg gjort opmærksom på en tilbagefaldsklausul, der lige som lokalplanen kan gøre det svært at få solgt TV-Byen i Mørkhøj. Og et salg er en forudsætning for, at Danmarks Radio kan bygge nyt på Amager.
 
Danmarks Radio købte i 1975 det 25.000 kvm. store ubebyggede real syd for Mørkhøj Parkallé. I skødet fik Gladsaxe indføjet en tilbagefaldsklausul i år 2050, og den gælder også fremtidige ejere, lige bortset fra Danmarks Radio og Staten.
Borgmester Ole Andersen oplyser også DR-formanden om, at Gladsaxe endnu ikke er blevet anmodet om at ændre lokalplanen for TV-Byen. Området er i både lokal- og kommuneplan udlagt alene til funktioner for Danmarks Radio.
 
"Fremsætter Danmarks Radio et ønske om, at anvendelsen i området ændres i en ny lokalplan f.eks. til kontorformål, må det yderligere forventes at kræve en ændring i regionplanen", skriver Ole Andersen. Og fortsætter: "En ændring af kommuneplanen for området til eksempelvis kontorformål vil derfor forudsætte et særligt regionplantillæg. Et sådant regionplantillæg vil under normale omstændigheder blive mødt med et veto fra Miljø- og Energiministeriet", hedder det i brevet fra Gladsaxe til Danmarks Radios bestyrelsesformand.
 
I fængsel for
checksvindel
Med domme på henholdsvis et års fængsel og 120 dages samfundstjeneste håber Gladsaxe kriminalpoliti at have sat en effektiv stopper for et yngre ægtepars eventyr med dækningsløse checks.
 
I januar i år blev en yngre mand dømt for at have udskrevet dækningsløse checks fra en række udenlandske banker og sat udbyttet ind på konti i en række danske banker og sparekasser. Både han og hustruen medvirkede beredvilligt i opklaringsarbejdet i marts og april.
 
Men i juni og juli savnede ægteparret igen penge og genoptog den ulovlige praksis. Ægteparret oprettede konti i danske banker og sparekasser, og via Internettet og telefonen oprettede de checkkonti i flere udenlandske banker. Og så gik de ellers gået i gang med at skrive den ene dækningsløse udenlandske check efter den anden. Pengene blev sat ind på ægteparrets danske bankkonti. På den måde fik de et udbytte på over 350.000 kr. De brugte 10.000 kr. på en rejse til New York i juli.
 
De berørte danske pengeinstitutter har samlet haft et tab på over en million kr.
Betinget dom
for underslæb
En 46-årig mand fra Herlev, der i en domsmandsret i Gladsaxe var tiltalt for underslæb og bedrageri over for det offentlige, slap med en betinget dom på fire måneders fængsel med en prøvetid på et år.
 
Det var ikke den forhærdede forbryder, der sad foran domsmandsretten. Men en fra samfundets knap så solbeskinnede sider, der har svært ved at finde rundt i regler og love – og som heller ikke anstrenger sig for at finde ud af dem – og en, der tænker: "Går den, så går den". En mand med meget rod i tilværelsen.
 
På et tidspunkt leasede han en stor varevogn og begyndte som vognmand, selv om han også hævede kontanthjælp. "Jeg skulle jo ha’ noget at leve af", sagde han i retten. Han blev så sur over ikke at få leveret den bilstørrelse, han var blevet stillet i udsigt, at han ville lægge pres på leasingfirmaet, indtil de leverede varen.
 
En dag var nummerpladerne fjernet fra varevognen, men den 46-årige have ved en fejl fået udleveret registreringsattesten og fik derfor nye nummerplader og ny attest – i eget navn. Men så forsvandt også bilen en skønne dag. Det var det firma, der havde finansieret leasingen, men som ikke havde set nogen afdrag, der havde hentet bilen. Men den nystartede vognmand meldte sagen som tyveri til forsikringsselskabet og lod det skinne igennem, at han var ejeren. Hensigten var at bruge den udbetalt erstatning til at presse leasingfirmaet til enten at levere en større varevogn eller returnere et deposition på 40.000 kr.
 
Men så langt kom det ikke, før fælden klappede.
Problemungdom
i Høje Gladsaxe
"Rastløse og impulsstyrede og absolut behandlingskrævende".
 
Sådan lyder det lidet flatterende skudsmål for en gruppe unge med massive problemer i 13-14 årsalderen i Høje Gladsaxe-området.
 
De sociale myndigheder i Gladsaxe opererer med tre grupperinger: de store, som er mellem 18 og 22, mellemgruppen på 16 til 18 år og de små, som er mellem 15 og 17. I en statusopgørelse beskrives de to ældste grupper som værende forholdsvis rolige.
 
Det tilskrives primært det faktum, at skole, uddannelse og arbejde åbenbart fører til mere seriøs livsførelse.
Til gengæld beskrives gruppen af små som værende asociale og provokerende både i skole, fritidsklub og generelt i hele centerområdet ved Høje Gladsaxe.
 
For flere af de små, som jo altså er i 15-17 årsalderen, gælder, at de er kendt for flere forhold, hvor politiet er indblandet.
 
Dertil kommer så den nye gruppe, der allerede har et synderegister, der lyder således: tasketyverier, hærværk, brandstiftelser, afspærring af cykelsti med reb i halshøjde samt indbrud.
 
Skal der ændres på de forhold, så kommer det til at kræve et par fuldtidsansatte socialpædagoger eller ligefrem et faglig kompetent korps, der kan sættes ind. Hvad der på længere sigt kommer til at ske med overvågningen og støtten til de problematiske grupper af unge i Høje Gladsaxe bliver en sag for politikerne i byrådet.
 
I første omgang diskuteres sagen dog i det kriminalpræventive kontaktudvalg, hvor både politi og socialvæsen er repræsenteret.
25 år med børn
"Vi gjorde, hvad vi kunne i Vadstrupgårdsagen, med den viden vi havde dengang."
 
Daginstitutionschef Peter Christiansen så i går tilbage på 25 år i kommunens tjeneste, og Vadstrupgårdsagen kunne ikke undgå at lægge et mørkt slør over en del af hans karriere. Peter Christiansen er den dag i dag stadig rystet over at han blev udnævnt til skurk i sagen og mener det er blevet sværere at være daginstitutionschef i dag efter Vadstrupgård.