Brugen af halalslagtet
kød i skoler og institutioner i Gladsaxe
skal forbydes det mener
socialdemokraten Erling Schrøder, der
for kort tid siden i økonomiudvalget
rejste hele spørgsmålet om rituelt
slagtet kød.
Samtlige skoler og
børneinstitutioner i Gladsaxe, og det er
til sammen langt over 100, har nu svaret
på spørgsmål om halalkød. Som omtalt
i Nyhedsmagasinet i går, indkøbes der
halalslagtet køb i én SFO, én klub og
to skoler.
Når kødsagen, som Erling
Schrøder forventer det, igen bliver
taget op i Økonomiudvalget, vil et
forbud mod halalkød også blive bakket
op af Dansk Folkepartis Klaus Kjær og
Venstres Bjarne Rasmussen.
Regnvandsbassinet
virker som
beregnet
Søvejsbassinet i
Bagsværd, der tager sig af regnvand fra
kloakkerne, virker efter hensigten.
Det siger ingeniør Keld
Rehder fra Gladsaxe Kommune, der dermed
afviser rygter om jævnlige overløb fra
det dyre bassin. Bassinet, der blev taget
i brug for godt et år siden, er ti gange
større end det bassin, det afløste og
rummer godt 13.000 kubikmeter vand. Hvis
naturen kunne finde ud af at holde sig
til menneskelige statistikker, ville
overløb ske cirka én gang hvert tredje
år. Det kan naturen, i form af
gigantiske regnskyl, ikke. I år har der
således allerede været to regnskyl af
en kaliber, hvor bassinet ikke har kunnet
følge med.
Men i forhold til de
gennemsnitlig 12 årlige overløb fra det
tidligere mindre bassin, så virker det
nuværende altså efter hensigten.
Vejbump skal
dæmpe
farten ved skole
Der bliver kørt for
hurtigt ved skolerne i Gladsaxe, men nu
får det snart en ende i hvert
fald ved Enghavegård skole. Derfra er
der gennem længere tid blevet klaget
over især den hurtige morgentrafik, men
et cirkelbump på Mørkhøj Parkallé
kommer til at dæmme op for det.
Skolen er heller ikke
speciel glad for vejbelysningen og
påpeger bl.a. at det kan være svært at
se skolepatruljerne. Men en forbedring af
belysningen kommer først til at ske
indenfor en kortere årrække, lyder
beskeden til skolen fra Gladsaxe Kommune.
Uddannelsessteder
byder
sig til for de
unge
Nu får eleverne på
Gladsaxe gymnasium mulighed for på egen
grund at stifte nøjere bekendtskab med
35 virksomheder og videregående
uddannelser.
Det sker, når den
såkaldte uddannelseskaravane gæster
gymnasiet på onsdag. Her vil eleverne
kunne møde repræsentanter fra AP
Møller, Teledanmark, Fona, Gentofte
kommune, teknisk skole, frømandskorpset
samt en længere række af andre, der
gerne vil have fingre i de unge.
Besøget i Gladsaxe er
blot et ud af 100 på gymnasier og
handelsskoler landet over.
1156
Gladsaxe-cyklister
deltog i
landskampagne
Vi cykler til arbejde
kampagnen der skal få flere til
at benytte kombinationen cykel og
offentlige transportmidler til arbejde
er slut for denne gang. Og i
begyndelsen af næste måned ved vi,
hvilke af Gladsaxes 119 hold og 1156
deltagende cyklister, der har vundet
præmier.
Cykelkampagnen er nemlig
ledsaget af både en landsdækkende og en
lokal konkurrence. Lokalafdelingen af
Dansk Cyklistforbund har udlovet fire
cykler, ti cykelcomputere og 20 nye
cykelstikort over Storkøbenhavn til
deltagerne. På landsplan konkurrerer
5649 hold og godt 55.000 deltagere om
bl.a. rejse til Bali.
Det var her i Gladsaxe den
kommunale forvaltning og Danmark Radio,
der stillede med flest deltagere
kommunen med 102 og DR med 189 deltagere.
Men også i de private virksomheder var
der interesse for arrangementet. Thrane
& Thrane, Velux, Novo Nordisk, Krak
og Niro var således blandt deltagerne.
Og så kunne man opleve finurlige
holdnavne som f.eks. De Rå Berendsen
Bikere, Bjørnebanden, Biker Babes og De
Gloende Pedaler.
9. a fra Buddinge
skole
i landmandslære
På mandag drager 21
elever fra 9. a på Buddinge skole sammen
med deres klasselærer og regnelæreren
til Fyn til en uges praktik på
forskellige fynske gårde.
Praktikopholdet er blevet grundigt
forberedt i klassen op til afrejsen, og
bagefter skal der skrives rapporter om
forløbet.
Elever og lærere skal bo
på en række udvalgte gårde og deltage
i arbejdet, næsten som var de ansat til
det. Eleverne har på forhånd fået at
vide af lærerne, at de simpelt hen bare
skal udføre det arbejde, landmændene
sætter dem til. Gladsaxe-eleverne har
forberedt en fællesaften på onsdag på
Glamsbjerg Idrætsefterskole med
digtoplæsning, quiz og anden
underholdning.
Holdet planlægger at lave
en udsendelse til Radio Gladsaxes
Båndværksted under opholdet i det
fynske.