Mandag den 3. april

Unge i Gladsaxe er utrygge
Det er mere utrygt at vokse op i Gladsaxe end i Allerød eller Nordjylland.
Det viser kriminologen Flemming Balvigs store ungdomsundersøgelse.
Næsten halvdelen af de unge 8. klasseselever fra Gladsaxe, der har deltaget i undersøgelsen, er ofte eller af og til utrygge, når de bevæger sig uden for boligområdet i mørke.
Det samme gælder kun for godt en tredjedel af deres jævnaldrende i Allerød og Nordjylland.
 
Selv i dagslys er en ud af omkring ti unge i Gladsaxe engang imellem utrygge uden for boligområdet, mens det kun er en enkelt ud af omkring tredive unge fra Allerød eller Nordjylland.
Det er især unge, der bliver mobbet i skolen, der også er utrygge.
 
Resultatet af Flemming Balvigs undersøgelse stemmer i øvrigt fint overens med tidligere undersøgelser af, hvor utrygge voksne føler sig. Jo mere storbyagtige omgivelserne er, jo flere føler sig utrygge.
Millionunderskud kan udskyde udvidelsesplaner
Fødevaredirektoratets udvidelsestanker for den statslige virksomhed i Mørkhøj kan komme i klemme efter afsløringen af det forventede underskud på 100 mio. kr.
En del af direktoratets administration ligger i dag i Mørkhøjgård, der er den eneste fuldt bevarede af de gamle Gladsaxegårde.
 
Tanken var at opføre en staldbygning overfor, og i stil med den eksisterende, der ligger foran hovedbygningen.
De to staldbygninger skulle indrettes til kontorer, hovedbygningen renoveres med flere af de oprindelige stuklofter og paneler, og den omkringliggende have føres tilbage til proprietærtiden.
 
Direktoratet har også andre bygge- og flytteplaner i området, en helt ny parkeringsplads ventes indrettet i det nærtliggende lille skovområde.
Men det truende underskud, der stammer fra en omlægning af de lokale levnedsmiddelkontroller, kan betyde en foreløbig skrinlægning af de planer.
Udlicitering af hjemmehjælp rykker nærmere
Udliciteringen af hjemmehjælpen i Stengård distrikt rykker nu endnu nærmere.
Social- og sundhedsforvaltningen har nemlig lavet et mere detaljeret forslag til, hvordan det skal foregå.
Det er stadig væk kommunen der bestemmer, hvor meget hjælp den enkelte bruger skal have.
Hjælpen samles i flere forskellige pakker, for eksempel A-pakken med rengøring eller rengøring og tøjvask eller C-pakken med almindelig personlig pleje. Den enkelte bruger kan så bevilges en eller flere pakker, som det firma, der vinder udliciteringen, så skal give borgeren.
 
Social- og sundhedsforvaltningen har også lavet en liste med forslag til de firmaer, der skal afgive tilbud.
Forvaltningen foreslår, at firmaerne bliver bedømt ud fra kvalitet, leveringssikkerhed, organisering af
samarbejdet, kontraktvilkår og pris.
Når udliciteringen går i gang, skal der blandt andet laves regelmæssige brugerundersøgelser, så kommunen sikrer, at firmaet lever op til kommunens serviceniveau.
 
På økonomiudvalgets møde tirsdag aften, bliver det afgjort om Social og Sundhedsforvaltningens forslag går igennem.
Ungdomsskolen vil ha' yngre elever
Aldersgrænsen for eleverne på Gladsaxe Ungdomsskole skal sættes ned, mener både elevrepræsentanter og skolen selv.
Som det er i dag, er alle elever på skolen i aldersgruppen 14 til 18 år. Dét foreskriver nemlig reglerne – regler, der er bestemt af byrådet.
Men, i flere andre omkringliggende kommuner er aldersgrænsen sat til 13, så hvorfor ikke også i Gladsaxe, spørger de på Ungdomsskolen.
 
De har regnet på sagen, og er kommet frem til, at hvis man nedsætter aldergrænsen med bare et enkelt år, betyder dét 317 elever mere på skolen allerede fra næste år. Befolkningsprognosen for Gladsaxe fortæller nemlig, at der næste år vil være 654 13-årige i kommunen, og man regner med, at ca. halvdelen af dem, vil benytte sig at tilbuddene på Ungdomsskolen.
Erfaringer viser, at de 13-årige – i modsætning til de lidt ældre - typisk har god plads i kalenderen, da det er begrænset hvad der er af tilbud til netop den aldersgruppe i Gladsaxe.
 
Hvis Ungdomsskolen skal være i stand til at tage imod de nye unge, betyder det en mérudgift på 320.000 kroner til lærerløn og undervisningsmidler.
 
Forslaget om at sænke aldersgrænsen til 13 år er til drøftelse på Ungdomsskolebestyrelsens
møde nu i aften.
For dygtige atletikfolk
Der hoppes, springes, kastes og løbes højere, længere og hurtigere end nogensinde før i den danske atletikverden.
Det mærkes på det i bogstaveligste forstand lille stadion i Bagsværd.
Her er de bedste dame- og herrehold nemlig nået op i den næstbedste række, hvor der virkelig bliver gået til makronerne.
For kuglestøderne betyder det f.eks., at den nuværende bane på 15 meter er for kort.
Længdespringerne, højdespringerne og tre-springerne har til sammen kun én tilløbsbane, og den holder ikke i konkurrence på det niveau.
 
Bagsværd Atletik Clubs herrehold har endda realistiske chancer for at rykke op i elitedivisionen i år 2001, så anlægget er nødt til at blive forbedret på flere områder, mener klubben.
Det er nu op til byrådet, om det så også kommer til at ske.
TV-byen har stor betydning for Gladsaxe
I disse dage fejrer DR sit 75-årsjubilæum.
Her i Gladsaxe har TV-byen været en del af bybilledet siden 1963, altså i 37 år. Inden TV-folkene flyttede herud, holdt de til i radiohuset inde i København, men nu er der jo planer om muligvis at flytte TV-byen ud i Ørestaden.
Det har ret stor betydning for Gladsaxe, at TV-byen ligger netop her.
"Der er ingen tvivl om, at det er positivt for kommunen. Hver gang 2860 Søborg bliver nævnt i en udsendelse, er det gratis reklame", siger Gladsaxe Kommunes informationschef, Preben Sørensen til Nyhedsmagasinet.
Han mener, TV-byen er med til at sætte Gladsaxe på Danmarkskortet, og det kan både skaffe flere tilflyttere og styrke byens image, når de lokale borgere sidder derhjemme ved fjernsynet og tænker, at nåja, det er jo her.
 
Formanden for Søborg Handelsforening, Søren Windfeldt, mener også, TV-byen har stor betydning.
"Det er jo en stor arbejdsplads, og der er mange medarbejdere, der køber ind i lokalområdet".
Han kan ikke sætte tal på, hvor mange kroner det drejer sig om, men siger, at det vil være et mærkbart tab, hvis TV-byen flytter.
 
Derudover er TV-byen med til at skaffe kroner i kommunekassen, fordi det er en stor arbejdsplads med mange medarbejdere, der bor i lokalområdet og derfor betaler skat her.