Tirsdag den 15. august
- Indkøbs- og vaskeordning fungerer ikke ordentligt
- For de senildemente fungerer Gladsaxe
kommunes tøjvaskeordning godt de aner alligevel
ikke, hvad tøj, de har på for de åndsfriske
brugere er ordningen derimod fuld af fejl.
- Sådan lyder en lettere fortolket udgave
af konklusionen på en undersøgelse om tøjvasken for
Gladsaxes hjemmehjælpsmodtagere en undersøgelse,
der også vurderer indkøbsordningen.
- Tidligere ordnede plejepersonalet både
vask og indkøb, men for at opnå besparelser på det
kommunale budget, blev begge serviceydelser lagt ud på
private hænder.
- Nu er det så blevet undersøgt, hvordan
dét fungerer.
- To kvalitetskonsulenter har tjekket
ordningerne ude hos brugerne, og det viser sig, at de
ældre er sure over de mange fejl, der sker.
- Tøjet kommer for sent tilbage, det er
misfarvet og med vrangen ud, lyder nogle af
klagepunkterne over tøjvasken.
- Indkøbsordningen fungerer heller ikke
optimalt. I for mange tilfælde leveres der forkerte
varer, varer med for kort holdbarhed og ikke
tilstrækkeligt afkølede varer, siger brugerne blandt
andet.
- Argumentet for overhovedet at lave de nye
ordninger, den økonomiske besparelse, opfyldes heller
ikke som forventet, da der bruges mange ressourcer på at
rette fejl, konkluderer kvalitetskonsulenterne.
- Det mest positive fra undersøgelsen er
egentlig, at en længere række forholdsvis enkle
ændringer vil kunne øge kvaliteten og dermed
tilfredsheden, påpeger konsulenterne i et notat om
undersøgelsen.
- V: Borgmesteren vil ødelægge Gladsaxes økonomi
- Venstre langer ud efter borgmester Ole
Andersens budgetudspil.
- _ Min umiddelbare reaktion er
overraskelse. Det ser ud til at man vil ødelægge
kommunens økonomi på et år, siger Venstres Bjarne
Rasmussen til Nyhedsmagasinet.
- Baggrunden for hans udtalelse er, at Ole
Andersen vil optage et lån på 40 millioner kroner. Et
beløb, der næsten svarer til prisen for den foreslåede
svømmehal i Værebro.
- _ Det er jo nogle kolosale tal. Man har
ikke lånefinansieret i det omfang siden Erhard Jakobsens
tid. Det undrer mig også, at borgmesteren vil prioritere
en svømmehal frem for veje. For os betyder liv og
helbred for børn, gamle og trafikanter mere end en
svømmehal, fortsætter Bjarne Rasmussen.
- Til gengæld synes han, det er positivt,
at borgmesterudspillet kun indebærer forholdsvis få
udgiftsstigninger på driften.
- Men Venstre vil gå endnu længere og
sænke udgifterne.
- Præcist hvordan partiet ønsker at spare,
vil Bjarne Rasmussen ikke sige endnu, men Venstre vil
formentlig pege på fyringer af kommunalt ansatte.
- _ I Gladsaxe Kommune er der helt klart et
overforbrug af medarbejdere, siger han.
- På onsdag uddyber han Venstres
budgetønsker i programmet Den Varme Stol, der sendes
klokken 7.30 og genudsendes 17.30.
- Muslim vil bygge politik på kristendom
- Den første muslim i det danske folketing
Lone Yalcinkaya fra Søborg lægger vægt
på, at hun repræsenterer et parti, nemlig CD, der
bygger på de kristne grundholdninger om
næstekærlighed.
- Det kunne lyde som en modsætning.
- Men ikke for Lone Yalcinkaya, der langtfra
er fanatisk muslim, men både forholder sig kritisk til
sin egen og andres religion.
- Hun mener nemlig, der er mange ligheder
mellem kristendommen og Islam, for eksempel omsorgen for
de svage.
- Lone Yalcinkaya skal afløse CD´s leder
Mimi Jakobsen, når hun til oktober i en periode træder
ud af folketinget for at blive generalsekretær hos Red
Barnet.
- Tirsdag den 15. august klokken 7.30 og
torsdag den 17. august klokken 17.30 bringer vi et langt
interview med Lone Yalcinkaya i programmet Livet i
Gladsaxe.
- Retssag om børnesex begynder i dag
- I dag begynder retssagen mod en tidligere
pædagogmedhjælper fra børneinstitutionen Mosen ved
Høje Gladsaxe.
- Manden blev ved byretten i Gladsaxe i juni
sidste år idømt et års ubetinget fængsel for
seksuelle overgreb mod fire børn i institutionen.
- Pædagogmedhjælperen har gennem hele
forløbet nægtet sig skyldig, og ankede derfor dommen
til landsretten, der nu skal tage stilling til sagen.
- Ønske om mindre affald i Gladsaxe
- Hvordan bliver bjerget af tomme
mælkekartoner, læste aviser, sammenmaste dåser og
andet affald mindre?
- Det spørgsmål vil Affalds- og
genanvendelseskontoret i Gladsaxe Kommune gerne have
borgerne til at svare på.
- Kontoret har selv lavet et hæfte med en
række forslag, og nu vil de gerne høre menigmands
holdning.
- Et af Affalds- og genanvendelseskontorets
forslag går på informationskampagner, der skal få
borgerne til at smide mindre ud.
- Et andet går på en udvidet sortering af
papir, så man for eksempel også kan aflevere
konvolutter eller telefonbøger i særlige containere.
- Interesserede borgere kan hente forslaget
til Affaldsplan 2001-2012 på et af kommunens biblioteker
eller på Rådhuset.
- Frem til den 15. september kan man komme
med forslag og onsdag den 6. september bliver der holdt
borgermøde om kommunens affaldsplan. Det foregår på
Rådhuset klokken 19.30.
- Aktie-succes i Gladsaxe
- Tre Gladsaxe-virksomheder optræder på
listen over firmaer, der til dato har givet årets bedste
aktieafkast.
- Var man ved årets start den lykkelige
ejer af eksempelvis en aktie i I-data i Bagsværd, så er
den i dag blevet 192,5 procent mere værd.
- Med den kursstigning opnår
computervirksomheden en 3. plads på listen, der også
tæller Novo Nordisk og Søndagsavisen, begge med
hovedsæder i Gladsaxe.
- På listen over årets dårligste afkast
findes Sophus Berendsen i Buddinge, der i årets første
halvdel tabte aktiepusten med små 15 procent.
- Det er Berlingske Tidende, der har
udarbejdet de nævnte lister.
-