Onsdag den 9. februar
- Fra socialdirektør til byggekonsulent
- Byggekonsulent og IT-konsulent, sådan
lyder de fremtidige arbejdsopgaver for Gladsaxe Kommunes
detroniserede socialdirektør Stig Kuhlmann og
vicedirektør Kirsten Hove.
- Det ændrede jobindhold kommer som
konsekvens af de ledelsesproblemer i socialforvaltningen,
der blev afdækket for nylig i en konsulentrapport.
-
- Stig Kuhlmann træder ind i en seksårig
seniorstilling som rådgivende konsulent på byggeopgaver
indenfor socialforvaltningen og skal den kommende tid
følge det planlagte omsorgscenter Rosenlund til dørs.
- Kirsten Hove skifter forvaltning og skal
for central- og skatteforvaltingen løse edb-, telefon-
og IT-opgaver.
- Kommunaldirektør Marius Ibsen
konstitueres som socialdirektør og kontorchef Hanne
Sørensen som vicesocialdirektør, indtil en ny ledelse
kan tiltræde.
-
- "Jeg er glad for denne løsning, hvor
vi stadig kan udnytte de tos store ekspertviden på en
række områder", siger Ole Andersen, Gladsaxes
socialdemokratiske borgmester, i en kommentar.
- De øvrige problemer, der blev påpeget i
konsulentrapporten, vil blive fulgt yderligere op af
politikerne i økonomiudvalget og socialudvalget.
- Kontor- og service i Tv-byens lokaler?
- Tv-byen i Mørkhøj bliver i denne uge
annonceret til salg. Borgmester Ole Andersen (soc.dem.)
har ikke lagt skjul på, at han helst ser at TV-byen
bliver liggende i Gladsaxe. Men hvis salget bliver
realitet, kan der kun blive tale om at bruge bygningerne
til kontor- og serviceformål mener Gladsaxes borgmester.
-
- Muligheden for ny udnyttelse af
bygningerne er nemlig ret begrænsede, Tv-byens
beliggenhed taget i betragtning - den ligger nemlig
hverken i et erhvervsområde, ej heller stationsnært.
- Men Ole Andersen finder det sandsynligt,
at regionplanmyndigheden vil godkende at bygningerne
bruges til kontor- og servicefag.
- Politi advarer mod indbrud og tricktyverier
- Efter en længere serie af indbrud i
villaer i dagtimerne beder kriminalpolitiet nu folk være
ekstra opmærksomme på mistænkelige personer, der
lusker rundt.
- På det seneste er det gået ud over huse
på Krogshøjvej og Halbjørnsvej i Bagsværd, hvor
tyvene specielt er gået efter smykker.
-
- Politiet advarer ligeledes mod
tricktyverier, der med mellemrum dukker op.
- Senest på Aldershvilevej, hvor en ca.
30-årig mørk mand ringede på for at ville aflevere en
buket blomster til naboen. I stedet forsøgte han at mase
sig vej ind, men døren blev smækket for snuden af ham.
- Et andet brugt trick er, at én beder om
et glas vand eller noget at skrive med, mens en anden
roder rundt i huset.
- Kulturvisioner på dagsordenen
- Når Gladsaxe byråd i aften mødes til
dette årtusindes andet offentlige møde, så er det med
blandt andet fremtidens kommunale kulturliv på plakaten.
- En embedsmandsgruppe har de seneste
måneder tænkt visionært på baggrund af en
statusrapport om kulturlivet i Gladsaxe nærmere
bestemt den del, der hører ind under kultur-, fritids-
og idrætsudvalget.
-
- Formand for gruppen er børne- og
kulturdirektør Svend Erik Haase, og han ser især frem
til det stærke kulturtilbud, der vil fremkomme, hvis
Bagsværd Bio og Bagsværd bibliotek lægges sammen.
- Sundhedsplejerskerne i Gladsaxe følger børnene tæt,
fra de er nyfødte og helt op til de forlader skolen i
9. klasse
- En lovændring i 1996 gør at
sundhedsplejerskerne starter allerede i børnehaveklassen
med en grundig
- undersøgelse af børnene og derefter
følger de dem mindst en gang om året op til 9.klasse.
Desuden tager de sig ekstra meget af børn med særlige
behov.
-
- Arrangementet med sundhedsplejersken på
skolen er et tilbud som forældrene kan benytte og det
gør det fleste siger sundhedsplejerske Lise Lotte
Rasmussen.
- Kun ca. 10% af forældrene fravælger
tilbuddet.
- Computerflimmer på Radio Gladsaxe.
- Radio Gladsaxe er nu hoppet ind i
computeralderen. Det vil sige at de gode gamle spolebånd
efterhånden er en saga blot! Siden den 31/1 hvor vi
startede på vores udvidede sendetid, har vi afviklet en
stor del af vores udsendelser direkte fra computer, men
den slags er som de fleste ved, sjældent uden
begyndervanskeligheder.
- Så ifølge Radio Gladsaxes Cheftekniker
Michael Stützer, vil man et stykke tid endnu kunne
opleve lidt flimmer i lyden af 1 2 sekunders
varighed, med jævne mellemrum.
-
- Så I kære lyttere, må bære over med os
et lille stykke tid endnu, inden den fagre nye EDB verden
er helt på plads.