Onsdag den 19. januar
- Positiv konjunkturudvikling ny for Gladsaxe
- Ledigheden i Gladsaxe faldt i 1999 med
over 20% i forhold til antal ledige i 98.
- I november var der således 969 ledige mod
godt 1.200 året før. Tallene for Gladsaxe er langt
flottere end for Københavns amt i gennemsnit, og det er
en helt ny udvikling.
-
- Tidligere var ledigheden i Gladsaxe
højere end amtsgennemsnittet, ligesom antallet af
kontanthjælpsmodtagere lå over. Men i 99 vendte
skuden altså, så der både er mindre stigning i
antallet af folk på kontanthjælp og færre ledige i
Gladsaxe i forhold til amtet som helhed.
-
- Statistikerne har ikke tidligere kunnet
forklare, hvorfor det gik så skidt i forhold til
sammenlignelige kommuner.
- De samme statistikere kan heller ikke
forklare, hvorfor det i dag går så markant anderledes
positivt for sig.
- Kampagne for skraldemandsvenlig placering af affaldsstativ virker
- 2.500 skraldestativer i Gladsaxe stod for
et år siden ulovligt. I dag er tallet nede på under
100.
- Tove Eckhardt, SF-formand for teknik- og
miljøudvalget, siger til Nyhedsmagasinet, at der i dag
kun er tre-fire stativer, der står ulovligt, og hvor
ejerne faktisk kan, men ikke vil, placere dem lovligt.
- Resten af de små 100 sager handler om
dispensationer, som teknikerne nu skal se nærmere på.
- Særgebyret for afhentning af
affaldssække fra de ulovligt stående stativer ligger
på 265,- kroner pr. afhentning.
- Enevold ønsker at forsætte som teaterchef
- Flemming Enevold har besluttet at søge
sin egen stilling som teaterchef på Gladsaxe Teater
igen.
- Der er ansøgningsfrist i dag klokken 12,
og beslutningen blev først truffet i sidste øjeblik,
natten til mandag.
-
- Gladsaxe Teater oplever lige nu
økonomiske problemer og måtte tidligere på måneden
aflyse en forestilling, fordi den var for dyr at sætte
op. Men netop dén modgang har givet teaterchefen
fornyede kræfter.
-
- Og nu skal der "nye boller på
suppen" på Gladsaxe Teater. Blandt andet arbejder
Flemming Enevold på at få tilknyttet en kunstnerisk
gruppe, bestående af både teater- og filmfolk, som i
samarbejde med Enevold løbende skal diskutere teatrets
kunstnerisk mål og idéer og ikke mindst teatrets
repertoire.
- Undersøgelse af behovet for udvidede åbningstider i daginstitutioner
- En arbejdsdag fra tidlig morgen til kl. 20
om aftenen harmonerer ikke rigtigt med
daginstitutionernes åbningstider. Men nu er der måske
håb forude for sent-arbejdende forældre.
- Daginstitutionsrådet har på opfordring
af Børne- og Undervisningsudvalget udarbejdet et forslag
til et spørgeskema, som skal undersøge behovet for én
eller flere daginstitutioner med udvidet åbningstid helt
til kl. 21.
-
- Spørgeskemaet skal sendes til 1000
tilfældigt udvalgte familier med børn i alderen 0
5 år, og familierne skal blandt andet svare på,
om de er villige til at betale en merforældrebetaling
på ca. 200 kroner om måneden for en institution med
udvidet åbningstid, og om de vil være interesserede,
hvis det betyder, at børnene måske skal overflyttes til
an anden institution, eventuelt i en anden kommune.
- Det er især de butiksansatte forældre
der har svært ved at tilpasse de nuværende
åbningstider i dagligdagen.
-
- Spørgeskemaet var til drøftelse på
Børne- og Kulturudvalgets møde i går tirsdag, og skal
nu videre til økonomiudvalget.
- Prisen på dårlig afkøling af returvandet fra
fjernvarmen stiger i år 2000 til det dobbelte.
- Forældet reguleringsudstyr i kommunen er
skyld i de store prisstigninger fra fjernvarmeværket.
Men det er de færreste der kommer til at mærke det på
tegnebogen. Ifølge ingeniør Anthony Barrett fra
kommunens forsyningsafdeling, vil det i en
gennemsnitslejlighed i Gladsaxe betyde en ekstra udgift
på cirka 10 kroner om måneden.
- For at få det maksimale udbytte af
fjernvarmen, skal returvandet være så koldt som muligt.
I Gladsaxe må det fjernvarmevand der bliver sendt retur
ikke overstige 39 grader pr. giga joule, som det hedder i
fagsproget. Hvis den gør det, falder hammeren med 75
øre pr. grad..
-
- Problemet ligger i det reguleringsudstyr
der findes rundt om hos boligselskaberne i kommunen. Det
er for de flestes vedkommende af ældre dato og
udskiftningen går langsomt.
- En af de helt store syndere i kommunen er
TV byen, der med et forældet reguleringsudstyr og en
varmeregning på 5,5 millioner kroner, må slippe ca.
200.000 kr ekstra i afgift.
-
- Fjernvarmeforsyningen har udelukkende
indført afgiften for at fremme udskiftningen af
reguleringsudstyr, til gavn for miljøet og hvis der ikke
kommer mere gang i udskiftningen vil Anthony Barrett ikke
udelukke at afgiften til næste år igen bliver
fordoblet.
- Den elektroniske rejseplan en succes
- Den krøllede rejseplan med håndskrevne
noter og æselører er måske snart en saga blot.
- En af de mest besøgte internetadresser
hedder nemlig www.rejseplanen.dk,
og tusindvis af rejsende henter dagligt oplysninger på
siden, ikke kun om afgangstider, men også om skift og
videre forbindelse med bus eller tog. Og som noget nyt
kan man nu også se, hvor meget den samlede rejse
indenfor HT-området koster i kroner og ører.
-
- Rejseplanen på nettet er udviklet i
samarbejde mellem HT, DSB og de amtslige trafikselskaber.