Fredag den 23. juni

Støttepersoner trækkes tilbage fra Buddingevej 203

Det er helt slut med opsøgende støttepersoner på Buddingevej 203, der er hjem for alkoholikere, narkomaner og sindslidende med et misbrug.

Situationen er for farlig til at det er forsvarligt at sende socialarbejderne derud, vurderer lederen af foranstaltningerne for sindslidende og narkomaner i Gladsaxe, Hanne Madsen.

"Situationen er så anspændt, at det kan eksplodere når som helst. Og så må vi trække medarbejderne tilbage", siger hun.

 

Som vi tidligere har omtalt i Nyhedsmagasinet, har der de sidste dage været slagsmål på Buddingevej 203, ligesom en bil, en campingvogn og et træ er blevet brændt af.

I weekenden dræbte en af beboerne en anden med en kniv.

For at spare har politikerne bestemt, at ordningen med faste støttepersoner og varm mad to gange om ugen skal fjernes.

 

Socialudvalgsformand Erling Schrøder har tidligere sagt til Radio Gladsaxe, at beboerne så kan få individuel hjælp af personale fra Brohuset, men det afviser Hanne Madsen.

Brohuset er ikke beregnet til sindslidende med misbrugsproblemer, det er en af kommunens andre institutioner, Kagsåhuset, der skal tage sig af misbrugere. Her er pladserne til individuel støtte allerede overtegnet, så beboerne på Buddingevej 203 kan kun komme på venteliste.

Trusler mod ungt vidne

Gladsaxe Byret var i går skueplads for en tidskrævende retssag vedrørende tyveri af computere fra Gladsaxe Tekniske Skole.

Tyveriet foregik den 21. januar, og de tre tyveknægte slap af sted med 14 computere. Men retssagen torsdag drejede sig i højere grad om, at to af de medvirkende vendte sig mod den tredje for at true ham, og få ham til at holde mund over for politiet.

Der blev i detaljer beskrevet, hvordan de gjorde alt, hvad der stod i deres magt, inklusiv vold, for at gøre ham til syndebuk.

 

Måske var det også de trusler, der gjorde, at vidnerne var så bange for de tiltalte, at flere krævede den anklagede ud af salen før, de turde vidne.

På et tidspunkt kom et ungt vidne ind, satte sig og sagde "Jeg kan ikke huske noget" - allerede før han havde fået det første spørgsmål.

 

Der falder dom i sagen mandag formiddag.

Burbørn?

Er der for mange børn i Gladsaxes institutioner i forhold til antallet af kvadratmeter?

Det spørgsmål vil pædagogernes fagforening BUPL nu have undersøgt i 20 vuggestuer og børnehaver.

Pia Petersen fra BUPLs afdeling 2 siger til Nyhedsmagasinet, at der er kommet flere henvendelser om pladsmangel fra undrende pædagoger.

 

"Nu må vi have afgjort, om pædagogerne klynker, eller om der reelt er tale om for lidt plads", siger Pia Petersen.

BUPL har i første omgang bedt om aktindsigt i tegninger over de 20 institutioner for at tjekke kvadratmetertal med antallet af indskrevne børn.

Centerudvidelse i Høje Gladsaxe?

Høje Gladsaxe Centret får efter alt at dømme en lillebror- eller søster i nær fremtid.

Ejeren af Høje Gladsaxe Centret, firmaet Nordicom a/s, planlægger nemlig at opføre et splinternyt mini-center - lige ved siden af det gamle center.

Den nye bygning skal efter planen opføres på den kommunale parkeringsplads ved tankstationen, og nye parkeringspladser erstatter det grønne areal ved Gladsaxevej.

 

Nordicom a/s mødes i næste uge med formandsudvalget i Høje Gladsaxe for at orientere om de nye byggeplaner. Det er centerejerne selv der har bedt om mødet, og udvalget er på den ene side positiv over udvidelsen - men undrer sig samtidig over, hvorfor Nordicom vælger at bygge et nyt center med endnu flere butikker, når der i forvejen er tomme butiksarealer i det eksisterende Høje Gladsaxe center, siger medlem af formandsudvalget John Brown Brabant Althoff-Andersen, til Nyhedsmagasinet.

 

Formandsudvalget har i øvrigt ingen indflydelse på centerarealerne – det er kommunen der skal stille de nye arealer til center og p-pladser til rådighed.

 

Sagen er omtalt i det nye nummer af boligselskabet FSBs nyhedsblad, som udkommer i næste uge.

 

Det er ca. 5 år siden Nordicom a/s overtog Høje Gladsaxe Centret fra Fællesledelsen i Høje Gladsaxe for omkring 20 mio. kroner.

Tobak-kritik

Det er kun fire dage siden Skandinavisk Tobakskompagni, med domicil på Tobaksvej i Søborg, sammen med Augustinus Fanrikkerne blev præsenteret som nye storaktionærer i Tivoli. Men allerede nu har tobaksindustriens indtog i "den gamle have" mødt skarp, etisk modstand.

Sammenblandingen af Tivoli og tobak er nemlig ikke lige populær i alle kredse.

 

I Tobaksskaderådet er man bekymret for, hvorvidt Skandinavisk Tobakskompagni vil bruge købet af Tivoli som et reklamefremstød. Til efteråret træder et nyt EU-forbud mod tobaksreklamer og tobaksponsorering i kraft, og i den forbindelse vil Tobaksskaderådet holde et særdeles vågent øje med eventuelle cigaretlogoer i Tivoli, siger sekretariatschef Thomas Clement til Nyhedsmagasinet.

 

Dertil kommer, at et medlem af Tivolis bestyrelse, Kirsten Fjord, nu har trukket sig fra bestyrelsen, som direkte reaktion på tobakskompagniets aktiekøb.

Kirsten Fjord er til daglig administrerende direktør for Banco Invest, en etisk investeringsforening, der som princip ikke vil investere i tobaks- og våbenindustrien. Og dét arbejde kan ikke forenes med en plads i bestyrelsen for Tivoli, med Skandinavisk Tobakskompagni som storaktionær, siger Kirsten Fjord til Jyllands Posten.

 

I dag fredag ventes den endelige, formelle aftale at falde på plads, og dermed ejer Skandinavisk Tobakskompagni og Augustinus Fabrikkerne 43,43% af aktierne i den gamle have.

Sparer 7 mio. og får bedre mad

Truslen om at udlicitere køkkendriften på amtssygehuset i Herlev har tilsyneladende fået personalet til at tage sig gevaldigt sammen.

Siden udliciteringstankerne blev lanceret første gang i 1998 er køkkenet nemlig blevet forbedret på tre væsentlige områder: Sygefraværet er halveret, Københavns amt sparer 6-7 mio. kroner om året på driftsomlægninger, og så er madkvaliteten blevet forbedret.

 

"Vi har nu fundet frem til det bedste bud på en fremtidssikret drift af vores køkken", siger amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen, der har et enigt amtsråd bag sig i den sag.

 

Måske kan Gladsaxe Kommune lære noget af amtets køkkenrationalisering – storkøkkenerne på bl.a. de kommunale plejehjem står nemlig netop nu overfor at skulle effektiviseres.