Fredag den 12. maj
- Byråd lovligt med på linien
- Selvom Gladsaxes byrådspolitikere de
seneste par år har kunnet sidde i deres hjem og via
pcen studere de elektroniske dokumenter på
rådhuset, så har det faktisk indtil nu været ulovligt.
- Slangerup kommune har nemlig gennem mere
end to år diskuteret en lignende sag med
Registertilsynet og først nu er der sagt god for et sæt
forskrifter, der tillader politikerne at se både
dagsordener, bilag og personsager og dokumenter,
der er undtaget offentligheden.
-
- Tilsynet gør dog i sin kendelse fra 4.
maj særligt opmærksom på, at der er en række forhold,
som der skal tages stilling til ved anvendelse af
hjemmearbejdspladser. Det drejer sig bl.a. om følgende:
Lokal lagring og udskrivning af oplysningerne, anden
anvendelse af hjemmearbejdspladsen, fysisk sikkerhed samt
anvendelsen af opkaldslinier.
- Kommunalt overforbrug - blot ikke i Gladsaxe
- De danske kommuner risikerer at komme
under administration, hvis de bliver ved med at sprænge
budgetterne.
- Det truer indenrigsminister Karen
Jespersen med, efter at en foreløbig opgørelse viser et
samlet kommunalt overforbrug på en lille mia. kroner i
1999.
-
- "Kommunerne har siden 1999 skullet
aflægge kvartalsvise regnskaber. Set på baggrund af de
senere års budgetoverskridelser vil disse regnskaber
efterhånden blive et nyttigt redskab til løbende at få
oplysninger om udviklingen i den kommunale økonomi, så
der i tide kan rettes op på eventuelle uheldige
udviklingsforløb", siger Karen Jespersen i en
pressemeddelelse.
-
- Gladsaxe tæller dog nedad i det samlede
regnskab. De seneste mange år har byrådet kunnet
fremvise uforbrugte tocifrede millionbeløb den ene gang
efter den anden
- Således også på onsdagens byrådsmøde,
hvor 23 mio. 1999-kroner på driftsbudgettet blev
overført til i år.
- Husejer politianmeldt for uorden
- Ejeren af et hus på Moseskrænten 1 i
Gladsaxe er blevet anmeldt til politiet.
- Huset er ikke blevet bygget op efter en
brand, og har i flere år ligget som en ruin.
- Nu har kommunen politianmeldt ejeren for
at få ham til at rydde op og gøre byggeriet færdigt.
-
- Nye busholdepladser
- Og så har vi en servicemeddelelse fra HT
om stoppestedsflytning ved Buddinge station.
- Fra i går og til mandag morgen kl. 5
flyttes linie 43s stoppested i begge retninger ud på
Klausdalsbrovej.
- Linie 174E mod syd benytter et
midlertidigt opsat stoppested på Buddingevej lige efter
stationen.
- Og endelig flyttes linie 250S
stoppestedet, så der holdes ud for stationsbygningen.
-
- Ændringerne gælder som sagt frem til
mandag morgen.