Mandag den 15. maj
- Skolebestyrelser vil have flere penge til indvendig bygningsvedligeholdelse
- Beskidte, nedslidte og alt for små.
- Skolebestyrelserne i Gladsaxe har nu
afleveret deres udtalelelser til det kommende budget, og
karakteristisk for samtlige udtalelser er utilfredsheden
med skolebygningernes tilstand.
- Og til trods for, at kommunen med
Caretaker-rapporten har taget fat på genopretningen af
skolebygningerne, så er problemet efterhånden temmelig
akut på flere af skolerne. Det er nemlig den ydre
vedligeholdelse der prioriteres - og dét på bekostning
af den indre vedligeholdelse.
-
- På Bagsværd Skole er flere af lokalerne
yderst nedslidte, og fysiklokalet beskrives i udtalelsen
med ét ord: katastrofalt!.
- Og på Værebro Skole mærker de den
manglende vedligeholdelse både udvendigt og indvendigt.
Regnen siver ned gennem tagene og slår igennem
murværket, og dét giver mærkbare fugtgener. Og når
det engang bliver efterår og temperaturerne daler, så
bør eleverne måske huske varm trøje og vanter -
Værebro Skoles varme- og ventilationssystem er kun
delvist renoveret, hvilket betyder at varmen forsvinder
flere steder.
-
- I takt med den fortsatte stigning i
antallet af elever, så stiger behovet for nye lokaler
også de fleste skoler har simpelthen ikke plads
til de mange børn, medmindre der udbygges.
- Dérudover, har flere skoler modtaget
klager fra forældre, elever og lærere om den nuværende
rengøringsstandard. F.eks. bliver gangarealerne på
Egegård Skole i dag kun vasket 2 gange om ugen imod 5
gange tidligere. Skolerne appelerer derfor til, at der i
budgettet sættes flere penge af til
- rengøring, så den tidligere standard kan
nås.
-
- Endelig er det værd at bemærke, at
samtlige skoler i deres budgetudtalelse udviser stor
utilfredshed med de nye besparelser på
folkeskoleområdet, som de er enige om, vil betyde
forringelser i folkeskolen.
- Bortført dreng fundet i Singapore
- Den 6-årige John Thorsen, der i sidste
måned blev bortført fra sin bopæl på Bakkedraget i
Søborg, er nu fundet i Singapore.
- Det er drengens biologiske mor der har
bortført ham, men selvom Gladsaxe Politi af flere veje
forsøgte at forhindre hende i at tage drengen med ud af
landet, lykkedes det alligevel den 34-årige mor at få
ham med til Singapore. Her har hun nu lagt sag an mod
drengens far, med et formål at vinde
forældremyndigheden tilbage.
-
- Da parret blev skilt i 1998 var det den
49-årige far der, efter en længere retssag, fik
forældremyndigheden. Og han er nu besluttet på igen at
tage rejsen fra Søborg til Singapore for at få sin søn
tilbage.
-
- Gladsaxe Politi kan ikke gøre mere i
sagen, der nu ligger i hænderne på myndighederne i
Singapore.
- Frit lejde aktion var ulovlig
- I dag er det præcis to måneder siden den
intensive indsats imod socialt bedrageri og skattesvindel
gik i gang den såkaldte "kommuneshopping
aktion". Déngang planlagde kommunen, at tilbyde en
måneds frit lejde, og dermed give Gladsaxe-borgerne en
chance for at få bragt papirerne iorden, inden aktionen
for alvor gik i gang.
- Men, frit lejde-aktionen i Gladsaxe blev
afblæst i 11.time. Og dét var måske ikke helt så
dumt.
-
- I Rødovre Kommune gennemførte man nemlig
en sådan aktion men det er ulovligt, siger
Tilsynsrådet. Kommunen skal altid kræve ulovlige
ydelser tilbagebetalt.
-
- Tilsynsrådet vil dog ikke gøre mere ved
sagen, da Rødovre Kommune ikke kan bevise noget ulovligt
i forbindelse med de 34 henvendelser kommunen fik i
perioden under frit lejde-aktionen.
- Gladsaxe Kommune fortæller om post
- Gladsaxeborgere får mere information om
deres lokalsamfund.
- Kommunen har nemlig netop givet
journalister og særligt interesserede borgere et nyt
redskab til at følge med i kommunens liv.
- Det drejer sig om de såkaldte åbne
postlister, hvor man nu kan læse, hvilken post kommunen
har modtaget. På den måde kan journalister få tip om
spændende sager, som de kan grave frem og fortælle til
borgerne.
-
- Der er dog en masse undtagelser fra
postlisten, så følsomme personsager eksempelvis ikke
blive lagt ud.
- Ny skoleinspektør på Buddinge
- Når børnene på Buddinge skole sætter
sig på stolene efter sommerferien, så bliver det med en
ny skoleinspektør ved det pædagogiske ror.
- Vagn Jacobsen bliver fra 1. august afløst
af en mand i hans bedste alder, den 44-årige Søren
Teglskov fra Himmerland.
-
- Søren Teglskov er læreruddannet fra
Marselisborg seminarium, men har siden 1992 været ansat
ved skolevæsenet i Greve, hvor han har været stærkt
involveret i det pædagogiske udviklingsarbejde.
- Ja og nej til skilte
- Tre såkaldte galgeskilte på hjørnet af
Gladsaxe Møllevej og Columbusvej får nu lov til at
blive stående trods påbud om det modsatte fra Gladsaxe
kommune.
- Til gengæld skal to store skilte,
billboards som de kaldes, på husvæggen samme sted
fjernes.
- Det har Naturklagenævnet netop afgjort i
en kendelse efter en klage fra husets ejer.
-
- De store billboards kan nævnet ikke
blande sig i, hedder det, fordi der er tale om en
skønsmæssig afgørelse.
- Omvendt har skiltegalgerne været på
stedet i mere end 20 år og anses derfor som lovligt
eksisterende allerede ved lokalplanens ikrafttræden,
siger altså Naturklagenævnet.