Tirsdag den 16. maj
- Skolebestyrelser sender åbent brev til byrådet
- Færre undervisningstimer, elever der
sendes hjem på grund af mangel på vikarer, og aflysning
af lejrskoler.
- De vedtagne besparelser for folkeskolen i
Gladsaxe sætter skolerne i en uholdbar situation, mener
de i skolebestyrelsen på Søndergård og Stengård
Skole. Derfor har de nu i fællesskab og efter nøje
drøftelser skrevet et åbent brev til byrådet samt
formanden for Børne- & Undervisningsudvalget, Karin
Søjberg Holst.
-
- I det officielle brev gør de to
skolebestyrelsesformænd bl.a. opmærksom på den ulige
fordeling af ressourcer til skolerne, de mener ligger i
det nye budget, og de konsekvenser, besparelserne ser ud
til at få på Søndergård og Stengård Skole.
-
- De nye besparelser på folkeskoleområdet
skal stå sin prøve allerede om ganske få måneder,
når det nye skoleår starter.
- Bager bidt i armen og albue i ansigtet på politimand
- Varmen har sat sine spor på de natlige,
mere lyssky, begivenheder.
- Gladsaxe politi måtte nemlig trække
stavene natten til søndag for at få skilt stridende
parter ved en fest i selskabslokalerne i Værebro Park.
- En patrulje blev tilkaldt ved 0.30-tiden
for at få dæmpet gemytterne.
- Det lykkedes langt fra og i stedet fik den
ene politimand et slag i ansigtet med en albue og blev
derefter skubbet væk med en arm mod halsen.
- Så måtte stavene frem, hvilket fik
uromagerne til at blive så fromme, at den 29-årige, der
havde slået politimanden, kunne anholdes.
- Han vil nu blive sigtet for vold mod
tjenestemand i funktion.
-
- Natten før hoppede tre unge i tyverne ind
i gården hos bageren på Klausdalsbrovej og huggede en
ramme chokolademælk.
- Det opdagede bagermesteren og hans svende,
og de fik omringet og fanget et par af mælketyvene.
- Den ene satte sig til modværge ved bl.a.
at bide en af bagersvendene i armen.
- Alligevel lykkedes det de raske bagerfolk
at tilbageholde tyvene til politiet ankom og fik anholdt
de tre.
-
- Om hændelsen får bageren til at udvide
repertoiret til ikke blot at indeholde bagerens dårlige
øje, men også hans dårlige arm, vides endnu ikke
- Mere farligt affald
- Medicinalvirksomhederne Novo Nordisk i
Bagsværd og Ferrosan i Søborg udvidede sidste år
produktionen så meget, at mængden af farligt affald som
følge af produktionen steg med 930 ton i forhold til
året før.
- Det fremgår af en detaljeret
undersøgelse over farligt affald fra virksomheder i
Gladsaxe.
-
- Farve- og lakindustriens affaldsmængde
steg med 280 ton, primært på grund af fejlproduktioner
i forbindelse med et nyt produktionsanlæg.
- Det er 280.000 én-liters bøtter maling,
der dér er smidt ud.
-
- Sammen med andre industrivirksomheder
indenfor fx jern og metal, kemisk og grafisk industri,
blev der sidste år afleveret 4.276 ton farligt affald,
hvoraf langt det meste havner hos Kommunekemi til
afbrænding eller opbevaring til evig tid.
- Dansk honning må være delvis udenlandsk
- Det er dansk, det er fra udlandet.
- Det kan være parolen, når man sætter
tænderne i en honningmad fra en krukke, hvor der står
dansk honning.
- Det er nemlig lovligt, at kalde honningen
dansk, selv om halvdelen er fra udlandet, fortæller
biavler Søren Duun fra Gladsaxe.
- Udvalg til Sverige
- Svensk pølseret bliver måske menuen,
når Børne- og Undervisningsudvalget spiser til aften
på onsdag, for da er de nemlig draget til Sverige på
studietur.
- Turen går til Gladsaxes venskabsby Solna,
og formålet er blandt andet at besøge en række
forskelligartede skoler og høre om mål og krav for det
pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skoler.
- Udvalget er væk fra den 17. 19.
maj.