Fredag den 17. marts

Fremtidens drikkevand forurenet

Det er ikke kun nutidens drikkevand, der er i forureningsfare – det fremtidige er det også, viser en undersøgelse af grundvandsressourcen i Københavns amt.

I 16 ud af 37 boringer ned til de kommende generationers drikkevand blev der fundet miljøfremmede stoffer, og i fem boringer er den højst tilladelige grænse allerede i dag overskredet.

 

Det er specielt nikkel, der er problemet, sammen med klorid og sulfat.

Synderne er sprøjtemidler, klorerede opløsningsmidler og olieprodukter, der siver ned i jorden.

Uenighed om spildevand

Beck & Jørgensen, den store malingproducent i Søborg, vægrer sig imod at forrense virksomhedens spildevand, og det skaber fare for brand, eksplosion og påvirkning af kloakarbejdere.

Firmaet er det sidste indenfor branchen, der endnu ikke benytter teknikken med forrensning, men det vil miljøkontoret i kommunen nu lave om på.

Kontoret har opstillet en række betingelser til Beck & Jørgensens tilladelse til at lede spildevand ud – betingelser, der følger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier og retningslinier for firmaets egenkontrol.

 

Ifølge beregninger vil det koste 22 øre for hver produceret liter maling at få bragt det miljømæssige i orden.

Det er for dyrt, mener Dansk Industri, der er gået ind i sagen. Den miljømæssige effekt står ikke mål med den øgede udgift, siger interesseorganisationen.

Men hvis Beck & Jørgensen også i fremtiden vil udlede spildevand, så skal de rette sig efter de nye betingelser, medmindre firmaet vælger at anke sagen.

 

Spildevandet indeholder tungmetaller og en række tungt nedbrydelige og flygtige organiske stoffer.

Konservativ bremse på hastighedsprojekt

De mange positivt interesserede borgere, der den seneste tid har deltaget i og haft forbedringsforslag til det store trafiksaneringsprojekt i Gladsaxe, må væbne sig med mindst en måneds tålmod mere.

Den borgerlige fløj i byrådet er nemlig ikke synderlig begejstret for hastighedsbegrænsningen på 40 km/t i boligkvartererne og har nu spændt ben for godkendelse af borgernes ændringsforslag.

 

Den formalitet skulle ellers være ordnet på teknik- og miljøudvalgets møde i starten af denne uge, men sagen blev udsat.

Det skete, fordi det konservative medlem, Henrik Sørensen, ville se en udspecificeret uheldsstatistik for samtlige områder, inden skilte og bump bliver til realiteter.

Spøgelsesejer på Porsevænget

Formanden for Stengårdens grundejerforening i Gladsaxe, Volmer Hegvad, har fået et underligt problem på halsen.

Det begyndte med noget, der skulle være meget simpelt.

Bag de ulige numre på Porsevænget går en lille sti, der er en meter og tyve bred, og næsten aldrig bliver brugt. I hvert fald ikke til at gå på, men der er for eksempel nogle, som har stablet et par havemøbler op.

Derfor ville en af beboerne gerne have lov til at inddrage stien, så haven blev lidt større.

Og så dukkede et nyt problem op.

Det viste sig nemlig, at stien ikke er ejet af nogen.

 

På papiret er en del af stien ejet af Aktieselskabet Dansk Bygningsindustri, men det firma er for længst holdt op med at eksistere. Da firmaet i 1946 havde bygget husene på Porsevænget, var det meningen, at husejerne skulle stifte et vejlaug og eje stierne i fællesskab. Men det vejlaug blev aldrig nogen sinde stiftet, og det kræver kommunen nu at det bliver.

 

Derfor vil Volmer Hegvad med 54 års forsinkelse prøve at stifte vejlauget og nu indkalder Gladsaxe Kommune og Stengårdens grundejerforening alle beboerne til møde på rådhuset torsdag den 23. marts kl. 16.30, hvor de håber nogle vil være villige til at gå ind i det nye vejlaugs bestyrelse.

 

Ud over at vejlauget kan vedtage at give en lidt større have til beboerne med de ulige numre på Porsevænget, kan det også sørge for at hækkene bliver klippet bedre på stien foran de lige numre på Porsevænget.

8.klasses elever på arbejde

Det summer lige nu af begejstring i krogene på Gladsaxe Ungdomsskole. 8.klasses elever har de sidste 2 uger været samlet under ét tag, i forbindelse med Projekt job/arbejdsliv. Her er tysk skiftet ud med handel og kontor, matematik med motor og metal, og selv fysiktimerne er lagt til side for en stund til fordel for social- og pleje. De unge elever har i 14 dage været tilknyttet et bestemt værksted, og her har de så fungeret som ansatte på en arbejdsplads, med alt hvad dertil hører.

 

De 2 uger har udmøntet sig i konkrete resultater. Motor og metal har bygget go-cards, kantinemedarbejderne tilberedt store menuer, og minsandten om ikke også et mediehold har produceret sit eget nyhedsmagasin.

Unge kommer ikke på hjem med gamle

Gladsaxe Kommune gør meget ud af at sende unge mennesker med store fysiske handicaps på hjem, hvor de bor sammen med andre unge, i stedet for plejehjem med ældre mennesker.

Det oplyser Mette Brydelind, der er formand for visitationsudvalget i Gladsaxe Kommune til Nyhedsmagasinet.

 

I Danmark som helhed er det ellers et problem, at en del unge mennesker med fysiske handicaps bor sammen med ældre, der har helt andre ønsker om aktiviteter og fællesskab.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten drejer det sig om op mod et par tusinde yngre danskere med fysiske handicaps, der er anbragt sammen med gamle og demente.

 

Men det er altså ikke et problem i Gladsaxe Kommune, hvor unge kun kommer på plejehjem med ældre mennesker, hvis de selv ønsker det - eller i en kort periode, mens de venter på en anden plads.

Ny statistik om Gladsaxe

Er der nogen, der står tæt sammen, er det borgerne i Gladsaxe.

I hvert fald ifølge statistikken.

Kigger man i den nye opgørelse Københavns Amt i tal, kan man se, at gladsaxeborgerne er nogle af dem, der bor tættest på hinanden. Her i kommunen bor der 2475 mennesker på en kvadratkilometer, mens der for eksempel kun bor 331 i Ledøje-Smørum Kommune.

Gladsaxe Kommune er den kommune i Københavns Amt, hvor borgerne bor tredje tættest. Nummer et er Rødovre Kommune, nummer to er Gentofte.

 

I alt boede der den 1. januar år 2000 61.867 mennesker i Gladsaxe Kommune. Det er cirka en tiendedel af indbyggerne i Københavns Amt, hvor der i alt bor 613.444 mennesker.