Torsdag den 2. November
Opgangsfællesskab reddet fra storbrand
- Kun en hurtig indgriben fra
medarbejderside reddede opgangsfællesskabet Kagsåhuse
for misbrugere i Gladsaxe fra en større brand sidste
fredag.
- Én af de 13 beboere satte ild til sin
lejlighed, formentlig for at begå selvmord, men to
medarbejdere, der ville tjekke den kvindelige beboers
tilstand, kunne allerede i opgangen spore lugt af røg og
fik tilkaldt ambulance og brandvæsen.
-
- Ilden, der var opstået i sengen, blev
slukket og kvinden bragt til amtssygehuset i Herlev til
observation for røgforgiftning.
- Hendes tilstand var om fredagen kritisk,
men allerede mandag var hun så stabiliseret, at hun
kunne udskrives fra hospitalet.
-
- De øvrige beboere blev evakueret ved
branden, men der skete kun røgskader på ejendommen.
Villa må ikke bruges som pensionat
- Man kan ikke uden videre få lov til at
omdanne en villa til et pensionat.
- Økonomiudvalget i Gladsaxe Kommune har
netop givet afslag til en villaejer på Frodesvej i
Bagsværd, der ville opdele sit hus i fire forskellige
lejemål.
- "Jeg kan godt se, at det kunne være
en økonomisk fidus, men vi vil bevare strukturen i
villaområdet", siger borgmester Ole Andersen til
Nyhedsmagasinet.
-
- Ifølge lokalplanen må der kun indrettes
en bolig på hver parcel i området omkring Frodesvej, og
det princip kan kun afviges, hvis villaen ikke er egnet
til enfamilies-hus.
-
- Dansk Folkeparti stemte imod afslaget.
Lønbudgetter skal strammes op
- Der er stadig store problemer med at
overholde lønbudgettet i tre af enhedsplejens
distrikter, nemlig i Egegård, Stengård og Bagsværd.
- Derfor skal lederne i de tre distrikter nu
stramme gevaldigt op på vikar- og personaleforbuget.
- Det skal med enkelte undtagelser
ske med et stop for vikarbureau´er og ved en mere
fleksibel fordeling af medarbejderne, så man for
eksempel kan tilkalde hjælp fra andre afdelinger i
tilfælde af sygdom eller lignende.
-
- Opstramningen gælder ikke i de
distrikter, der har styr på budgettet.
Flere tilflyttere, flere spædbørn og færre ledige.
- Gladsaxe nærmer sig med hastige skridt
62.000 indbyggere, viser den seneste opgørelse over
livets gang i Gladsaxe Kommune, de såkaldte
konjunkturtal. Helt nøjagtigt var der den 1. oktober
61.937 indbyggere i kommunen næsten 200 flere end
sidste år.
- I løbet af de seneste 12 måneder er 282
mennesker flyttet til Gladsaxe det er 95 flere end
i 1999.
-
- Og så er der en lille stigning i antallet
af nyfødte 712 nye Gladsaxeborgere kom til verden
i perioden mellem den første oktober ´99 og 30.
september i år.
-
- Endelig er der igen i år et fald i
antallet af ledige i Gladsaxe. I august måned i år var
1.202 uden arbejde fordelt på 563 mænd og 639
kvinder og det er 11% færre end for bare et år
siden.
Stadig gode penge i tobak
- Skandinavisk Tobakskompagni, med
hovedsæde i Søborg, er kommet ud af regnskabsåret med
et overskud, efter skat, på 1 milliard 284 millioner
kroner rundt regnet 50 millioner kroner mere end
sidste år.
- Omsætningen steg med ca. 3 milliarder
kroner til 28 milliarder 880 millioner kroner.
-
- Salget af cigaretter og cigarer er steget
det seneste år, mens salget af pibetobak har været
faldende.
- Men, Skandinavisk Tobakskompagni er,
ifølge Aktuelt, tilfredse med resultatet.
Naturen på nettet
- Naturen er flyttet ud i cyberspace!
- På en ny hjemmeside på internettet kan
man nu få et fyldigt overblik over de guidede ture i det
fri der arrangeres i blandt andet Københavns amt. Og
hvis man hører til typen, der kan lide at planlægge
lidt ud i fremtiden, så kan man sågar søge på
arrangementer, der forgår på en bestemt dato, ligesom
man kan vælge kun at søge efter ture, som handler om et
bestemt emne, f.eks. fugle, svampe eller marker.
-
- Og hos naturvejlederne i Københavns Amt
har man store forventninger til det nye initiativ,
fortæller
- Stig Englund, den ene af de nu to
naturvejledere i Københavns amt.
-
- Hjemmesiden indeholder også et
naturnetforum, hvor man kan skrive om oplevelser i
naturen eller efterlyse andre naturelskere at følges med
i det fri, ligesom der er lagt en masse naturfotos ind
på siden.
- Adressen på den nye hjemmeside er www.naturnet.dk.
-
- (lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
torsdag)
Hør flere nyheder i torsdagens
lydudgave
af Nyhedsmagasinet