Mandag den 20. November
18 millioner til nedslidte skolebygninger
- Beskidte og nedslidte.
- Sådan beskrev skolebestyrelserne i
Gladsaxe for et halvt år siden skolebygningernes
aktuelle tilstand. På Værebro Skole siver regnen i
øjeblikket ned gennem tagene og slår igennem murværket
så der er mærkbare fugtgener, og skolens
ventilationssystem er kun delvist renoveret, hvilket
betyder at varmen forsvinder flere steder.
- Men nu kan Værebro og kommunens 15 andre
skoler omsider se frem til en længe ventet renovering. I
anlægsbudgettet for år 2001 er der nemlig sat 18
millioner kroner af til vedligeholdelse og renovering af
skolebygninger.
-
- Listen med opgaver fylder ni A4 sider.
Næsten alle skoler har problemer med kloak og
ventilation, Bagsværd Skole trænger til ny
tagbelægning over gymnastiksalen, og Egegård til
udskiftning af vandrørerne i hovedbygningen og
renovering af svømmehallen. Og på Mørkhøj Skole er
gulvet i gymnastiksal B direkte farligt for elevernes
sikkerhed, ligesom taget over gymnastiksalen, skole-
fritidsordningen, lærerværelset og aulaen trænger til
udskiftning eller renovering.
-
- Opgaverne er prioriteret efter sikkerheds-
og sundhedsfare, myndighedskrav, tekniske installationer
der er nødvendige for skolens brug, og afhjælpende
vedligehold på bærende konstruktioner og klimaskærme.
-
- Vedligeholdelse af skolebygninger er på
dagsordenen, når Børne- og undervisningsudvalget i
morgen er samlet til møde, og derefter skal sagen i
Økonomiudvalget.
Tiltalt for vildledende markedsføring af Dr. Newton´s Antifedtkur
- Skaldyrsekstrakt fra rejer har en helt
fantastisk effekt.
- I hvert fald hvis man skal tro en 57-årig
mand, der har solgt postordre-piller fra en virksomhed i
Søborg.
- I kuponhæfter og reklameaviser
markedsførte han i 1997 og 1998 pillerne som Dr.
Newton´s Antifedtkur. Han skrev blandt andet, at
vidundermidlet kunne optage fedt, så man mindst tabte 10
kilo på en måned, og at pillerne modvirkede de mest
udbredte helbredsproblemer.
-
- I fredags sad manden så på
anklagebænken i Gladsaxe Ret.
- Tiltalt for vildledende markedsføring,
manglende registrering af fødevarevirksomheden og
fortsat salg trods myndighedernes forbud.
- Anklageren krævede, at han blev idømt en
bøde på mindst 35.000 kroner, hvorimod den tiltalte
erklærede sig uskyldig.
- Hans forsvarer mente, at myndighederne
havde været for dårlige til at vejlede ham, og at
reglerne i det hele taget er så indviklede, at han var i
god tro.
-
- Ud over tiltalen i forbindelse med salget
af Doktor Newton´s Antifedtkur er manden også anklaget
for lignende lovbrud i forbindelse med salg af
produkterne Danmarkskuren og Slimline.
- Manden siger, han ikke længere sælger
slankeprodukter.
- Der falder dom på fredag.
-
- (lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
mandag)
To fjer, fem høns og to lastbiler
- En veritabel nabokrig om et ulovligt
placeret hønsehus og ulovligt parkerede lastbiler er ved
at bryde ud i et ellers fredeligt villakvarter i
Bagsværd.
- Sagen starter, da en vognmand parkerer
sine to lastbiler hjemme ved villaen på Vandkarsevej.
- Kørslen med og parkeringen af bilerne som
faste ingredienser i hverdagen blev for meget for beboere
i området, der fik Bagsværd Grundejerforening til at
tage affære.
-
- En klage til Gladsaxe Kommune resulterede
i et forbud mod lastbilparkeringen og en trussel om
politianmeldelse, hvis forbuddet ikke blev overholdt.
- Vognmanden på sin side har nu sendt en
klage til kommunen over ulovlig placering af udhuse,
hønsehus og skur i skellet hos en af de klagende naboer
en sag, der nu skal beskæftige den kommunale
bygge- og miljømyndighed et stykke tid frem.
-
- Kun fantasien sætter grænser for,
hvordan denne sag kan udvikle sig alene på
Vandkarsevej er 66 husnumre, der kan tages fat på.
Nye låneregler for musik!
- Det er ikke kun Gladsaxeborgere der skal
kunne nyde godt af musikudlånet fra kommunens
biblioteker.
- I dag skal man bo i Gladsaxe for at kunne
låne musik med hjem fra bibliotekerne i kommunen, men
fra januar kan folk også komme udenbys fra og gå på
opdagelse i bibliotekernes musikarkiv.
- Både i Lyngby og Gentofte har
bibliotekerne åbnet for udenbys borgere, og på Gladsaxe
Hovedbibliotek er de nu spændte på, hvordan den nye
ordning vil udmønte sig i praksis.
-
- Og det bliver ikke den eneste ændring på
musikbliotekerne i Gladsaxe. Kultur- fritids- og
idrætsudvalget besluttede på sit møde forleden at
imødekomme ønsket om at ophæve den nuværende
maximering på otte hjemlånte cd´ere, altså at
låneren kun må have otte cd´er hjemme ad gangen.
- Fra årskiftet kan musikglade mennesker i
og udenfor Gladsaxe låne ligeså mange cd´ere med hjem
som de vil.
-
- Gladsaxes biblioteker har samlet omkring
30.000 cd´ere, hvoraf de 23.000 står på
Hovedbiblioteket.
Stor forskel på børns udvikling
- Der er store forskelle på, hvornår børn
lærer at gå, kravle og tale.
- Det fortæller sundhedsplejerske Hanne
Roelsgaard.
- De fleste børn begynder at gå, når de
er 12-13 måneder gamle, men nogle har allerede taget de
første skridt i 10-måneders alderen, mens andre først
begynder at gå, når de er 16 måneder.
-
- Hver mandag svarer sundhedsplejerskene på
spørgsmål fra Radio Gladsaxes lyttere. Har du selv et
spørgsmål, kan du skrive, ringe eller maile til os på
adresserne Kildebakken 22, 2860 Søborg og radio@gladsaxe.dk
- Telefonnummeret er 39 56 06 88.
-
- (lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet)
Hør flere nyheder i dagens
lydudgave
af Nyhedsmagasinet