Fredag den 3. November
Ingen ballade på bibliotek efter videoovervågning
- Efter 2 ugers videoovervågning af Høje
Gladsaxe Bibliotek er problemerne med trusler og chikane
fra en gruppe unge indtil videre ophørt. Bibliotekets
afdelingsleder Birgitte Flindt kalder imidlertid
overvågningen for noget af en falliterklæring, men
tilføjer: "Personalet er blevet mere trygge, og vi
har ikke mærket noget til urolighederne siden
videoovervågningen er blevet indført".
- Men videoovervågningen er kun en
midlertidig foranstaltning, siger Birgitte Flindt.
-
- (lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
fredag)
29-årig dømt for vold mod politiet
- En 29-årig mand fra Gladsaxe blev i
onsdags dømt for at have kaldt en politimand for svin,
stort svin, latterligt svin og dumt svin.
- I alt skal manden 40 dage bag tremmer, men
samfundets hammer falder især fordi, han modsatte sig en
anholdelse og både sparkede og slog en betjent.
Derudover havde han kørt uden sikkerhedssele og uden at
medbringe kørekortet, men den del af straffen kan vel
tælles i timer.
- Det er under alle omstændigheder
strafbart at modsætte sig en anholdelse.
-
- Den 29-årige har i øvrigt selv klaget
over politiet, som han mener var voldelige.
Supermarkedsdom til december
- Først til december bliver det afklaret,
om Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe kan blive løst
fra aftalen med City Holding, der sikrer
supermarkedskæden Netto en plads i det planlagte byggeri
ved Erik Bøghs Allé og Søborg Hovedgade.
-
- Som omtalt tidligere i Nyhedsmagasinet,
så har boligselskabet gennem flere år haft planlagt at
opføre omkring 50 boliger og en butik på stedet, men
Superbrugsen, der er med i projektet, vil ikke vide af
konkurrenten Netto.
- Boligselskabet har derfor først i retten
i Gladsaxe prøvet at få ophævet Netto-aftalen, hvor
det ikke lykkedes, for så at anke til landsretten.
- Dér startede sagen så onsdag denne uge
med domsforhandlinger, men først den 13. december falder
der endelig dom.
Milliardindtjening til Novo
- Novo Nordisk, med hovedsæde i Bagsværd,
har tjent næsten 2,5 mia. kroner hjem til aktionærerne
efter skat, vel at mærke.
- Det er en stigning på 42%, fremgår det
af selskabets regnskabsmeddelelse for årets første tre
kvartaler.
- Novo forventer at den primære drift ved
årets slutning giver en stigning på omkring 30%,
forudsat at valutakurserne forbliver på det nuværende
niveau.
-
- Alene på gunstige valutakurser har Novo i
år tjent 10% mere end sidste år.
- Novo har de tre første kvartaler solgt
enzymer og medicinalvarer for mere end 18,5 mia. kroner.
Hør flere nyheder i fredagens
lydudgave
af Nyhedsmagasinet