Torsdag den 30. November

Hverken erhvervsliv, kommune eller kulturliv i Gladsaxe nyder godt af de store internationale ro-konkurrencer på Bagsværd sø, i hvert fald ikke økonomisk set.
Det viser en dugfrisk effektanalyse fra Idrætsfonden Danmark.
Fonden har undersøgt konsekvenserne af Nations Cup, VM i roning for unge under 23 år, der blev afholdt på søen i juli måned.

Godt 2.500 roere, officials, tilskuere og pressefolk var med under VM-dagene.
De omsatte for næsten syv mio. kroner og har dermed sørget for 18 fuldtidsstillinger.
Men ifølge undersøgelsen, så er pengene ikke lagt i Gladsaxe, men primært i København og omegnskommuner, der, i modsætning til Gladsaxe, er udstyret med hotel, som det fx er tilfældet i Høje Taastrup, Ballerup og Brøndby.
Der er også lagt turismepenge i Roskilde og Helsingør, mens deltagere og tilskuere tilsyneladende er taget direkte til søen, når de endelig er kommet til Gladsaxe.

Idrætsfondens undersøgelse er baseret på 130 svar fra folk fra 25 ud af de i alt 34 deltagende nationer, og sætter en tyk streg under det faktum, at søen med de naturlige og sportslige faciliteter både er et regionalt og nationalt ansvar.
Undersøgelsen dokumenterer i hvert fald, at de samfundsøkonomiske gevinster ved at holde et sådan VM tilfalder amtet som sådan, København og endelig staten i form af skat og afgifter.

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner har nu fået Tilsynsrådets ord for, at medarbejderne i de selvejende institutioner ikke behøver at sidde med i bestyrelserne.
Det har, som vi fortalte i Nyhedsmagasinet i går, Gladsaxe Kommune ellers forlangt i medarbejderdemokratiets ånd igennem en syv år lang sag om vedtægterne for institutionsbestyrelserne – en sag, som både ombudsmand, socialministerium og sidst tilsynsråd har udtalt sig om – alle til fordel for institutionerne.

Men hvorfor vil medarbejderne ikke være med i arbejdspladsens demokrati?
Palle Voss Petersen, direktør i Landsorganisationen Danske Daginstitutioner siger: "Sagen er med årene blevet principiel for os, men startede med, at medarbejderne i de to institutioner ikke ville påtage sig en del af det arbejdsgiveransvar, der ligger i at være med i bestyrelsen, og ej heller ønskede at tage del i det økonomiske ansvar".
Landsorganisationen har ikke haft lignende sager andre steder i landet.

(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet torsdag)

Godt et halvt hundrede mennesker mødte op til borgermødet om lokalplanen for Søborg Torv, på Gladsaxe Rådhus i går aftes.
Naturligt nok var de fleste beboere fra Søborg Torv, og de var meget positive over for planen for det nye torv, hvis man da lige ser bort fra en græsplæne der måske skal lade livet for en parkeringsplads.

Der er høringsfase indtil den 19. december i år, og anlægsarbejderne forventes færdige til oktober 2001.

(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet torsdag)

En ny bog på over 350 sider er på gaden. Den handler om penge…rigtig mange penge.
Og så handler den om finansforskydning, anlægsvirksomhed, renter og finansiering.
Bogen hedder "Budget 2001 – samt budgetoverslag for 2002-2004", og det er Gladsaxe Kommune der igen i år udsender en oversigt over det vedtagne budget i bogform. Bogen er tilgængelig for alle, og den er sendt ud til de offentlige institutioner og plejehjem, til skoleinspektører og på biblioteker, hvor man kan låne den med hjem. Man kan også bestille bogen via kommunens hjemmeside, www.gladsaxe.dk.

"Efterhånden som folk er blevet mere bevidste, er det blevet mere aktuelt for den almindelige borger at bruge bogen. Det er et opslagsværk, og man behøver ikke læse alle 350 sider - man kan nøjes med at slå op under den del som har særlig interesse", siger Lis Bruus Christiansen fra kommunens planlægningsafdeling. Her får man i øvrigt kun ganske få henvendelser fra borgere, der har haft svært ved at bruge bogen, og planlægningsafdelingen vil meget gerne have mere respons fra folk der har læst "bogen om budgettet".

I julemåneden inviterer Radio Gladsaxe lytterne med på en historisk rejse.
Hver morgen fortæller Peter Belli historien om drengen Arnold, der ved hjælp af et mystisk kalenderlys hopper tilbage i tiden og bliver en del af de ofte meget dramatiske begivenheder, der ligger til grund for dagens navn. Det kan både være bibelske og historiske episoder.

Den første december hedder dagen det samme som hovedpersonen og Arnold ryger tilbage til tusindtallets Roskilde, hvor Arnold var biskop.
Andre dage er det oldtidens Rom, vikingetidens Island eller sågar Paradisets have, der danner kulisser til historien.

Julekalenderen Arnolds jul er for børn fra ni år og opefter.
Den bliver op til jul sendt klokken 6.50 på alle decembers hverdage. Fredag genudsendes alle ugens afsnit klokken 17.30.

Hør flere nyheder i dagens lydudgave

af Nyhedsmagasinet