Fredag den 27. Oktober
Ny lokalplan for planteskole?
- Hvis det står til embedsfolkene i
Gladsaxe Kommune, så bliver den store glasbygning på
Aldershvile Planteskole ikke revet ned.
- Det er ellers en af de eksisterende
muligheder, efter Naturklagenævnet i september
underkendte kommunens dispensation til bygningen.
- En anden mulighed er at lovliggøre
bygningen ved at lave en ny lokalplan, der passer til de
faktiske omstændigheder, altså bygningens størrelse og
placering.
-
- Nu er det op til politikerne i Gladsaxe
byråd at finde ud af, hvilken løsning der skal vælges.
- På tirsdag er det økonomiudvalgets tur
til at vurdere sagen, siden hen skal det samlede byråd
tage stilling.
Er de for dumme i kommunen?
- Tilsynsrådet for Københavns amt vil ikke
svare på, om ansatte i den tekniske forvaltning i
Gladsaxe Kommune er for dumme eller ej.
- I en klage til rådet taler John Sørensen
fra Gladsaxelisten om fejlagtig sagsbehandling i
forbindelse med en tilladelse til en mobilantenne.
-
- Han bad Tilsynsrådet undersøge, om der i
den kommunale sagsbehandling var tale om inhabilitet på
grund af manglende kendskab til regelgrundlaget.
- John Sørensen mener, at det er forkert at
benytte bygningsreglementet i antennesagen og ikke
bestemmelserne i lokalplan 80 om maksimal højde.
-
- Her er den tekniske forvaltning imidlertid
på fast og lovlig grund, siger Tilsynsrådet, der godt
vil kommentere dén del af klagen.
- Men altså ikke, om der er tale om mulig
personinhabilitet, eller dumhed.
Kulturbegivenhed får opbakning - og kritik
- Det er bestemt ikke helt ligegyldigt,
hvilken dag man vælger at fejre kulturlivet i Gladsaxe.
- Det viste sig onsdag aften, da de
foreløbige planer for den store Kulturbegivenhed 2001
for første gang blev præsenteret for de kulturelle
foreninger i Gladsaxe.
- Arrangementet skal være for alle borgere
i alle aldre, og det holdes ved Bagsværd Sø Skt. Hans
aften 2001. Og begivenheden involverer alle de kulturelle
foreninger i Gladsaxe som har lyst til at bidrage med
aktiviteter.
-
- Idéen får stor opbakning fra alle dele
af kulturlivet, men at arrangementet ligger på en Skt.
Hans aften, er ikke særlig smart, mener FDF. På det
tidspunkt er FDF nemlig enten rejst afsted på lejrtur
eller også skal de unge FDF´ere fejre aftenen sammen
med deres familie. "Derfor hænger vores deltagelse
i forbindelse med kulturbegivenheden i en meget tynd
tråd" siger Lars Nielsen fra FDF.
- Så er der langt mere optimisme at spore
hos bl.a Bagsværd Amatørscene, der mener at idéen er
intet mindre end genial.
-
- Sidst i november inviteres foreningslivet
igen til et møde, hvor en række af de idéer der kom
frem på mødet igen vil blive vendt, og der vil blive
nedsat arbejdsgrupper. Og at dømme efter debatten
tidligere på ugen, så kommer det ikke til at skorte på
hverken entusiasme eller forslag fra de forskellige dele
af kulturlivet.
-
- Der er i øvrigt afsat 614.000 kroner på
budgettet til sommerens kulturbegivenhed.
-
- (lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
fredag)
Pædofilisag skaber uvis jobsituation for pædagog
- Skæbnen er uvis for den tidligere
pædofilisigtede pædagog fra skolefritidsordningen ved
Søborg Skole.
- Gladsaxe Kommune har nemlig endnu ikke
afgjort om, han skal have sit job igen, nu hvor anklagen
om pædofili er faldet bort.
-
- I foråret blev manden afskediget efter,
at han den 10. marts blev anholdt og sigtet for at have
forgrebet sig på et barn. I syv måneder hang anklagen
om pædofili over hans hoved, men for nylig opgave
anklagemyndigheden at rejse tiltale. Der var ikke
tilstrækkelige beviser til at føre en straffesag.
-
- Børne- og kulturdirektør Svend Erik
Haase oplyser, at kommunen endnu ikke har taget stilling
til om, manden skal sit job igen. Han skal først
diskutere sagen igennem med personalechefen og
skolechefen.
- Gladsaxe Kommune skal under alle
omstændigheder igennem andre erstatningssager, hvor
tidligere medarbejdere i børneinstitutioner er blevet
fyret efter en pædofilianklage, der senere faldt fra
hinanden.
Bamser udsolgt
- Syv minutter længere tog det ikke
at få afsat de 200 billetter til Sigurds Bjørnetime, en
børneforestilling på Gladsaxe hovedbibliotek som led i
bamsefestivalen her i weekenden.
- De i øvrigt gratis billetter blev budt ud
sidste søndag ved børnebibliotekets åbningstid og var
altså væk kun få minutter efter.
-
- Det er ikke første gang, at et
børnearrangement er udsolgt så hurtigt det skete
også for Cirkeline-forestillingen, der jo ligesom
Sigurds Bjørnetime, er kendt af de små fra DR TV.
-
- Foredraget om bamsens historie på lørdag
er der stadig billetter til, mens der ikke kræves billet
til de 12 bamseworkshops, der løber af stabelen i
weekeenden.
Loppemarked opfordring: FDF mangler ting til loppemarked
- Stengård FDF har ikke modtaget så mange
ting, som de plejer, til deres årlige julemarked. Derfor
håber de, at borgerne vil kigge i kælderen, garagen
eller på loftet for at se om, der er noget, de kan
undvære til loppemarkedet.
- Hvis man gerne vil give noget til
loppemarkedet, kan man hver dag aflevere det under
halvtaget ved FDF Stengårds hus, Paddehatten på
Møllemarken 66 i Bagsværd. Hvis man ikke selv kan
aflevere det, kan man aftale afhentning ved at ringe på
tlf. 44 98 41 24, 44 98 10 47 eller 44 98 48 20. Det er
bedst at ringe om aftenen.
- FDF´erne er også interesserede i
sponsorerede gevinster.
-
- Julemarkedet finder sted søndag den 26.
november i Stengård Kirke.
Hør flere nyheder i fredagens
lydudgave
af Nyhedsmagasinet