Mandag den 30. Oktober
Slagsmål om forurening
- Gladsaxe kommune vil tvinge Københavns
amt til at anerkende en forurening i Søborg som så
alvorlig, at det påhviler amtet at gøre noget ved
sagen.
- Samtidig retter kommunen en alvorlig
kritik af amtets måde at håndhæve jordforureningsloven
på.
-
- Tvisten handler om en ejendom på
Tobaksvejen i Søborg, hvor kommunen mener forureningen
er af en så alvorlig karakter, at det er amtets ansvar
at få renset jorden. Københavns amt på sin side har
afmeldt ejendommen som affaldsdepot, eller sagt på en
anden måde; amtet mener ikke, at der er tale om en reel
forurening.
-
- Gladsaxe Kommune har pudset et
advokatfirma på sagen for at få amtet til at anerkende
ansvaret, men trods talrige henvendelser er der endnu
ikke sket nogen ændring i amtets holdning.
- Amtet finder kritikken uberettiget, men
har dog indvilget i igen at gennemgå sagen.
Arbejdsmiljø på dagsordenen op til menighedsrådsvalg
- Gladsaxe Kirke er ikke automatisk en god
arbejdsplads.
- Det mener Fælleslisten, der blandt andet
går til valg på at holde det kirkelige embede
altså præstens funktion - skarpt adskilt fra de rent
arbejdsmæssige forhold, så Gladsaxe kirke og kirkegård
kan være en god og tryg arbejdsplads.
- Fælleslisten med Pia Andersen stiller op
mod liste 2, der har to kandidater, hvoraf den ene er
sognepræst Finn Houmans hustru.
-
- Ud over tryghed på arbejdspladsen går
Fælleslisten blandt andet til valg på at skabe større
åbenhed om kirke og menighedslokaler og arbejde for at
give børne- og ungdomsarbejdet en højere prioritet.
-
- Menighedsrådsvalget er i øvrigt temaet i
onsdagens udgave af programmet Den Varme Stol.
-
- (lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
mandag)
Gladsaxe Teater i alvorlige vanskeligheder
- Den økonomiske krise på Gladsaxe Teater
kradser hårdere end nogensinde før.
- Ifølge JP København, har teatret
allerede til november brug for at overtrække sin
kassekredit med én million kroner, og til februar næste
år skal teatret bruge tre millioner.
- Teatrets bankforbindelse og hovedsponsor,
Den Danske Bank, har nu forlangt en garanti for pengene,
og på et ekstraordinært møde med Gladsaxe Teaters
bestyrelse besluttede Det Storkøbenhavnske
Teaterfællesskab at stille sikkerhed for pengene
men med den betingelse, at Gladsaxe Teater resten af
sæsonen lader sig følge nøje af en gruppe bestående
af medlemmer af teaterfællesskabets styrelse, en advokat
og en statsautoriseret revisor.
- Det er første gang nogensinde dét sker.
-
- De økonomiske problemer på Gladsaxe
Teater tog for alvor fat, da teatret for to år siden
satte tre Shakespeare-forestillinger på programmet.
Publikum udeblev, og teatret kom ud af sæsonen med et
millionunderskud. Sidste år måtte teatret udsætte
musicalen "Ragnarock", fordi den var for dyr at
sætte op forestillingen blev erstattet af en
anden, og billigere musical, Piraterne Fra Penzance, men
alligevel kom Gladsaxe Teater igen ud af sæsonen med et
stort underskud.
- Og fornylig røg teatret så ud i en
voldgiftssag mod Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor Gladsaxe
Teater kræver to millioner kroner til dækning af
underskuddet i forbindelse med sommerens opsætning af
Aladdin i Dyrehaven.
-
- I mellemtiden kan teatret glæde sig over
en pæn interesse for rockmusicalen Rent, som får
premiere på Gladsaxe Teater sidst i november.
Groft hærværk ved Ordblindeinstituttet
- Adskillige spraydåser blev taget i brug
og tømt - da grafittitmalere forleden muntrede
sig med at dekorere det gamle Ordblindeinstitutettet og
flere af de omkringliggende bygninger ved Høje Gladsaxe
Torv.
- En stor flade på mere end 100
kvadratmeter var overmalet med grafitti og rød maling,
og politiet beskriver episoden som groft hærværk.
-
- Det er ikke første gang den gamle bygning
er udsat for hærværk, tildligere på måneden oplevede
instituttet et nærmest identisk tilfælde, dog ikke nær
så voldsomt.
Populær grill
- Grillbaren på Bagsværd torv er mere
populær end nogensinde.
- Kundekredsen er nok nogenlunde den samme,
men antallet af personer, der vil leje grillen af
Gladsaxe Kommune er forholdsmæssigt stort.
- Næsten 30 har nemlig søgt om at leje
grillbaren, siden lejemålet for en lille måneds tid
siden blev annonceret.
-
- "Vi kan ikke forklare den store
interesse, arbejdsløsheden er jo ikke specielt stor og
der er da tilsyneladende heller ingen arbejdsledige
blandt ansøgerne", forlyder det fra Gladsaxe
Kommune, der står som udlejer.
- På årsbasis koster det 24.000 kroner at
leje grillbaren.
Hør flere nyheder i mandagens
lydudgave
af Nyhedsmagasinet