Tirsdag den 12. september

Tvivl om afvisning af videoafhøringer
Der bliver nu sået tvivl om det grundlag, landsretten brugte til at afvise videoafhøringer af børn fra Mosen.
Den advokat, der forsvarede den 23-årige tidligere pædagogmedhjælper i byretten, afviser nemlig at have begået de fejl, der er en væsentlig begrundelse for at landsretten udelukkede de videoafhøringer, der blev vist i byretten.
 
Ifølge forsvareren i landsretten, Thomas Rørdam, fik den 23-årige hverken mulighed for at tale med sin advokat om sagen før videoafhøringerne eller for at se videoafhøringerne kort tid efter, at de var optaget. Han fik derfor heller ikke mulighed for at kræve genafhøring af børnene.
Men den version af sagsforløbet afviser forsvareren i byretten, Jesper Madsen, kategorisk.
"Ud fra mine notater kan jeg på klokkeslæt se, at han har været her før videoafhøringerne", siger han til Nyhedsmagasinet.
Jesper Madsen siger også, at han kan dokumentere, at den nu frikendte mand inden retssagen i byretten fik lejlighed til at læse en udskrift fra videoafhøringerne.
 
Selv om Jesper Madsen således modsiger Thomas Rørdam, er han tilfreds med landsrettens frifindelse af den 23-årige.
"Jeg er meget glad for, at min tidligere klient er blevet frikendt, for jeg har hele tiden troet, at han var uskyldig. Men jeg vil ikke hænges ud for noget, jeg ikke har gjort, og det undrer mig at landsretten ikke ringede til mig", siger han til Nyhedsmagasinet.
Thomas Rørdam siger, at han har dokumenteret sin version af sagsforløbet i landsretten.
 
Og så skal vi til slut slå fast, at det er en misforståelse, at landsretten har afvist videoafhøringerne fordi, den 23-årige ikke overværede dem i monitorrummet.
Reglerne om overværelse i monitorrummet gælder ikke med tilbagevirkende kraft.
Mangel på hjem for autister
Der er stadig mangel på særlige hjem for mennesker med autisme.
For 25 år siden blev det første af slagsen bygget i Gladsaxe, hvor det stadig ligger. Siden er der kommet flere til, men det er langt fra nok, vurderer forstanderen på Højtoft, der var den første institution for autister.
Han tror kun, hver en tredjedel af de mennesker, der har brug for det, bor på en særlig institution for personer, der lider af autisme.
Resten bor sammen med mennesker med andre typer handicap eller hjemme hos deres forældre.
 
(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet tirsdag)
Top-point til Gladsaxe-virksomheder
Fire selskaber med hovedsæde i Gladsaxe optræder på årets liste over virksomheder, der har været bedst til at skabe vækst, indtjening og afkast til investorerne.
Listens udarbejdes af Børsens Nyhedsmagasin, og bedste Gladsaxe-virksomhed blandt de 122 fremmeste er Søndagsavisen på en 4. plads. Novo Nordisk optræder på en 11. plads. Højgaard Holding, der er en del af Højgaard & Schultz-koncernen, der snart åbner nyt hovedsæde i Gladsaxe, er at finde på en 67. plads, og Sophus Berendsen på plads nr. 119.
 
I-data i Bagsværd er ikke med på listen, fordi et af kriterierne er, at firmaerne skal have været børsnoteret i mindst tre år.
 
Fodboldklubberne Brøndby og AGF er begge med på listen, hvorimod det lokale fodboldaktieselskab AB ikke er med.
AB optræder til gengæld på Berlingske Tidendes liste over både ugens største kursfald og årets dårligste afkast. AB-aktien ligger og roder på en kurs omkring de 40.
Studenterhuen giver job
En studentereksamen er mere værd i dag end den var for ti år siden.
Det er nemlig blevet lettere at få et arbejde, selvom man "kun" har en gymnasial uddannelse med i bagagen.
Nye tal fra Danmarks Statistik for 1999 afslører, at næsten 87 procent af folk i alderen 30 - 59, hvis højeste uddannelse er en studentereksamen, har et arbejde - en markant stigning i forhold til 1991, hvor tallet var knap 83 procent.
 
Men de nye fremtidsudsigter får ikke nødvendigvis eleverne på Gladsaxe Gymnasium til at ændre fremtidsplaner.
De mener stadig, at de studerende vil søge de videregående uddannelser efter gymnasiet.
Selvom det er blevet lettere at få et job med en studentereksamen, så viser tallene fra Danmarks Statisk, at beskæftigelsen trods alt stadig er højest blandt de folk, der har gennemført en videregående uddannelse, nemlig hele 93 %.
 
(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet tirsdag)
40 km/t i alle boligområder
Om en uge bliver Frodesvej i Bagsværd landskendt.
Ikke fordi vejen i sig selv er noget særligt, men fordi det er dér hele forsøget med 40 km/t i alle boligkvarterer i Gladsaxe indvies.
Det sker med både borgmester- og ministertale og er da også al opmærksomhed værd – ikke mindst fra bilisternes side.
De skal nemlig nu til at tage sig i agt for 55 nye vejbump og risikoen for at miste kørekortet, hvis grænsen på de 40 km overskrides med for meget.
 
Det er det eneste sted i landet, hvor samtlige boligområder dækkes totalt og overalt af en ens hastighedsgrænse, og forsøget, for der er tale om et forsøg, bliver derfor fulgt med stor interesse.
Alle erfaringer fra andre "bebumpede" områder med lavere hastighedsgrænser viser tydelig effekt, senest siger undersøgelser fra flere jyske byer, at antallet af både alvorligt og lettere tilskadekomne er blevet halveret ved de fartdæmpende initiativer.
 
Skulle enkelte bilister ikke endnu have opdaget de nyetablerede vejbump, så husstandsomdeles der i hele Gladsaxe foldere og plakater med de ændrede regler.
Naturlig varme i roklub
Bagsværd Roklubs bygning på Skovalléen er en sand strømsluger.
Huset, der er fra 1974, bliver i dag varmet op ved hjælp af gamle, nedslidte el-radiatorer, som er dyre i strøm og vedligeholdelse og meget lidt miljøvenlige.
Børne- & kulturforvaltningen har derfor foreslået, at roklubben konverterer fra el til naturgas.
Ikke alene vurderes naturgas som værende en mere miljørigtig løsning – der er også penge at spare.
Det vil koste rundt regnet 35.000 kroner mindre om året at varme op i lokalerne i roklubben med naturgas i stedet for med elvarme.
 
Selve etableringen af nyt gasfyr og vandbårent opvarmningsanlæg vil beløbe sig til næsten 600.000 kroner, men de udgifter kan dækkes ind ved hjælp af tilskud fra Gladsaxe Kommunes miljøpulje, fælleskontoen til fritidsformål, ligesom det er muligt at søge om tilskud fra Elsparefonden.
 
Forslaget om konvertering fra el til naturgas i Bagsværd Roklub er til drøftelse på aftenes møde i Kultur- fritids- og idrætsudvalget, hvorefter det skal i Økonomiudvalget.
Tilsynsråd, besparelser og flyttesager
på byrådsdagsorden
"Hvilke konsekvenser får lukkedagene 1. maj og 5. juni på den daglige normering i daginstitutionerne", og "hvordan vil de 0,2% besparelse på vikarkontoen blive udmøntet"?
Sådan vil der blandt andet blive spurgt, når Gladsaxe byråd i morgen aften holder møde.
Spørgeren får svar på sine i alt seks spørgsmål samme aften, fordi spørgsmålene er blevet afleveret til byrådet inden kl. 12 ni dage før mødets afholdelse.
Ellers kunne spørgsmålene være blevet henvist til administrativ besvarelse, altså uden den opmærksomhed, der naturligt følger et byrådsmøde med tilhørere i salen, direkte radiotransmission og i øvrigt med pressens ekstra bevågenhed.
 
Udover den traditionelle spørgetid, så er hele planlægningen omkring flytning af beboere på plejehjemmene på dagsordenen. Både Bakkegården og Kildegården skal bygges om, og mens det sker, så bliver beboerne i et vist omfang flyttet til det nye Rosenlund.
Gebyrsagen om udrykninger til blinde alarmer er sammen med flere anlægssager og to tilsynsrådssager ligeledes på dagsordenen.
 
De sidste to handler dels om procedure ved aflæggelse af årsregnskab og manglende aktindsigt, dels en klage fra Vadstrupgårds tidligere leder.
Hun ønsker en vurdering fra byrådets side vedrørende hendes rolle og medansvar som leder i forbindelse med de pådømte overgreb mod børn i institutionen.
 
Vi sender direkte fra mødets start kl. 18 i morgen og genudsender torsdag fra kl. 9.30.