Fredag den 15. september
- Budgetforlig i Gladsaxe i nat
- Et stort flertal i Gladsaxe byråd indgik
kl. 1 i nat forlig om kommunens budget, kun Enhedslisten
kunne ikke være med.
- Gladsaxe er dermed den første kommune i
hovedstadsområdet, der har indgået forlig om budgettet.
- Seks partier står bag forliget, der
blandt andet sikrer en ny svømmehal i Bagsværd, flere
penge til folkeskoleområdet og til børn og voksne med
særlige behov.
-
- "Jeg er yderst tilfreds med det
indgåede forlig, der er næsten så bredt, som det
tænkes kan", siger Gladsaxes socialdemokratiske
borgmester Ole Andersen, der er blevet støttet af SF,
Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale.
-
- Grundskylden nedsættes med o,5 promille
og dermed har de borgerlige også fået sat deres
fingeraftryk på forliget.
- Prisfremskrivningen sættes til 1,2 %,
hvilket giver en besparelse på 2,9 mio. kroner og så
spares der fem stillinger i den kommunale administration.
(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
fredag)
- Indsats mod ung røg
- Kommunale ungdomsklubber tager nu affære
overfor unge rygere.
- Børn- og unge i alderen 12 til 18 pulser
løs på cigaretterne, og flere klubledere betegner nu de
unges rygevaner som et stort problem.
-
- Værst ser det ud i Klub 144 på
Bagsværdvej, hvor man skønner at 75% af klubbens unge
mellem 13 og 18 år ryger.
- Klubleder Lars Aurvig mener dog ikke, et
totalt rygeforbud er løsningen på problemet. "Så
vil de unge bare stå på tankstationen overfor og ryge
og så har vi slet ingen mulighed for at påvirke de
unge" siger han til Nyhedsmagasinet. I stedet mener
han, den daglige dialog med de unge rygere i klubben har
større værdi.
- I Klub 144 har de ældste brugere mellem
13 og 18 lov til at ryge i to af klubbens lokaler i
aftentimerne. Til gengæld er der totalt rygeforbud for
de 9 13 årige. Og klubben overvejer nu at stramme
op på rygepolitikken på stedet, så f.eks. personalet
går udenfor og ryger, og på den måde statuere et
eksempel overfor de unge.
-
- Børn- og ungelæge i Gladsaxe kommune,
Henrik Thiesen, er overrasket over det høje antal af
unge rygere. "Det lyder umiddelbart voldsomt, men
det skyldes måske en form for modreaktion. Nu har der
været så meget fokus og så mange skræmmekampagner, at
det sandsynligvis er blevet spændende for de unge at
prøve at ryge" siger Henrik Thiesen, der mener at
det er forældrene der har det store ansvar, og det er
vigtigt at de, sammen med eksempelvis klubmedarbejderne,
foregår med et godt eksempel. "Det må ikke blive
socialt acceptabelt at ryge" siger Henrik Thiesen.
-
- I ungdomsklubben i Høje Gladsaxe ryger et
sted imellem 1/3 og halvdelen af de unge, og det på
trods af, at man fra ledelsens side har gjort ihærdige
forsøg på at gøre det så ubekvemt som muligt for de
unge at ryge. Det er nemlig kun tilladt at ryge i
klubbens indgangsparti, der er meget sparsomt møbleret
med kun få bænke og et par knagerækker til overtøjet.
Mærkværdigvis har dét vist sig at være et meget
attraktivt rum at være i, og det er især piger, helt
ned til 12-års alderen, der ryger.
- Nu planlægger klubben at involvere
forældrene i en form for netværk omkring rygning, og i
modsætning til Klub 144, er det ikke utænkeligt, at det
her ender med et totalt rygeforbud, siger klubleder Per
Uno Nielsen til Nyhedsmagasinet.
(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
fredag)
- Anholdt efter børneporno-aktion
- Gladsaxe politi foretog én anholdelse
under den landsdækkende aktion mod forhandlere af
børneporno torsdag morgen.
- Den anholdte er ikke fra Gladsaxe, men bor
i politikredsen derudover er kriminalpolitiet i
Gladsaxe meget sparsomme med oplysningerne.
- Det har således ikke været muligt at få
oplyst, hvad der eventuelt blev fundet på den anholdtes
bopæl, eller om den anholdte har besøgt en
børnepornoside på internettet og derved er kommet i
søgelyset.
-
- Aktionen blev ledet af Odense politi og
der blev ransaget på i alt 37 forskellige adresser
landet over.