Mandag den 18. september

Forskellige grunde til at indgå i budgetforliget

Gladsaxes partier bruger vidt forskellige begrundelser for, at de med en enkelt undtagelse alle stemte ja til kommunens budget.

De borgerlige lægger vægt på, at grundskylden falder med en halv promille, mens SF og De Radikale er tilfredse med at have sat sociale fingeraftryk.

 

"For os er det væsentligt at folk kan se, at skatter ikke nødvendigvis stiger i det uendelige", siger Bjarne Rasmussen fra Venstre.

"Vi er ikke begejstrede for, at grundskylden skal ned. Når der er bruge for pengene er det ikke det bedste at fjerne en indtægtsmulighed", siger Tove Eckhardt fra SF. Til gengæld er hun glad for, at der nu skal laves en handlingsplan for, hvordan forholdene kan forbedres for voksne med særlige behov.

 

Det eneste parti, der stemte imod budgetforliget var Enhedslisten.

"Først og fremmest er hjemmeplejen den store taber. Til trods for at 100 mennesker venter på at komme på plejehjem, er der ikke sat en eneste ekstra stilling af til hjemmeplejen", siger Emilce Nielsen.

Hun er dog ked af, at Enhedslisten ikke kunne indgå i forliget, fordi hun er meget tilfreds med, at der nu kommer seks ekstra plejehjemspladser på Kildegården.

 

Med forliget får Gladsaxe nu en ny svømmehal i Værebro.

Venstre og De Konservative stemte for, selv om de tidligere har været tvivlende over for at igangsætte byggeriet netop nu. De mener alligevel godt økonomien kan holde til det.

Det eneste parti, der decideret har været imod svømmehallen er Dansk Folkeparti.

"Svømmehallen ville om alle omstændigheder blive vedtaget, så vi valgte alligevel at gå med i budgetforhandlingerne for at præge dem i den retning, der matcher vores politik", siger Klaus Kjær fra Dansk Folkeparti.

"Jeg vil ikke sige, at vi har slugt en kamel med svømmehallen. Jeg vil snarere sige, at det er glædeligt, at der også bliver plads til en svømmehal", siger han.

 

(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

Rigsadvokaten vil ikke prøve pædofilisag for Højesteret

Rigsadvokaten har afvist at søge om at få pædofilisagen fra Mosen for Højesteret.

Det sker ikke på baggrund af klokkeklare regler, men er derimod et skøn over betydningen af en tidligere højesteretskendelse.

Sådan vurderer juraprofessor Eva Smith fra Københavns Universitet, der selv ville have skønnet anderledes og prøvet dommen for Højesteret.

 

Rigsadvokatens vurdering drejer sig om, hvorvidt det var rigtigt eller forkert, at landsretten med henvisning til den nu frifundnes retssikkerhed udelukkede de videoafhøringer, hvor børnene selv fortæller om overgreb i institutionen.

Landsretten mente, at sagen fra Mosen kan sammenlignes med en anden sag, hvor højesteret udelukkede videoafhøringerne fra bevismaterialet, men de to sager er ikke helt ens.

 

I sagen fra Højesteret havde den anklagede hverken mulighed for at tale med sin advokat om sagen inden videoafhøringen eller for at se udskrifterne bagefter. I Mosensagen blev pædagogmedhjælperen derimod hverken forhindret i at tale med sin forsvarer eller i at se udskrifterne efter videoafhøringerne.

Forsvareren fra byretten, Jesper Madsen, har også tidligere sagt til Radio Gladsaxe, at han kan dokumentere, at han talte med pædagogmedhjælperen inden videoafhøringerne og senere viste ham en udskrift.

Mosensagen og højesteretssagen ligner derimod hinanden på det punkt, at børnene i begge tilfælde blev afhørt, mens en forælder eller plejemor var til stede og dermed kunne påvirke børnene.

 

"Jeg mener Højesterets kendelse kan forstås som om, begge fejl skal være begået, for at videoafhøringerne skal udelukkes, og at man måske kan se igennem fingrene med det, hvis det kun er en enkelt fejl. Derfor mener jeg godt, sagen fra Mosen kunne være prøvet for Højesteret, så vi kunne få en klar afgørelse af, hvad det betyder, når kun den ene fejl er begået. Men Rigsadvokaten fortolker åbenbart Højesterets kendelse som om en enkelt fejl er nok til at udelukke videoafhøringerne", siger juraprofessor Eva Smith til Nyhedsmagasinet.

Hun mener ikke, rigsadvokaten har begået en fejl, for retssystemet bygger netop på fortolkninger af højesterets kendelser, idet højesteret kun tager stilling til konkrete sager og aldrig udtaler sig generelt.

Gadekorps´debut en succes

Gladsaxe Kommunes nyeste våben i kampen mod den stigende ungdomskriminalitet, et mobilt gadekorps, var for første gang i aktion i weekenden, i forbindelse med to store ungdomsfester.

Og de unge tog godt imod det nye initiativ, fortæller Kevin Perry, leder af det mobile gadekorps, der bl.a. er "bevæbnet" med ens jakker, hvilket gav stor opmærksomhed ved weekendens to fester, hvor flere unge selv henvendte sig til gruppens medarbejdere, og spurgte, hvad initiativet gik ud på, fortæller Kevin Perry.

 

Der opstod kun få uroligheder i forbindelse med festerne, hovedsageligt pga. fortørnede unge, der var blevet nægtet afgang til festlighederne, men det lykkedes i store træk det mobile gadekorps at få snakket de utilfredse unge til ro.

 

(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)

Fra i dag skal hastigheden ned i Gladsaxe

Fra i dag er det om at lette foden fra speederen, når man kører i boligkvarterer i Gladsaxe.

Som den første kommune i Danmark indfører Gladsaxe nemlig hastighedsbegrænsninger på 40 kilometer i timen på langt de fleste veje i byens boligkvarterer.

 

Eksisterende stilleveje vil dog få en hastighedsbegrænsning på 30 km/t.

Normalt må man i byområder køre 50 kilometer i timen, når forholdene ellers tillader det.

 

De nye hastighedsbegrænsninger bliver indviet i eftermiddag klokken 14 med taler af trafikminister Jacob Buksti og borgmester Ole Andersen. Der vil også være musik, kaffe, kage og sodavand.

Indvielsen sker på Frodesvej ved Bagsværd Hovedgade og varer fra klokken 14 til klokken 15.

Og når man kører hjem igen, er det altså om at holde hastigheden på maksimalt 40 km/t i boligkvarteret.

Hør flere nyheder i mandagens lydudgave af Nyhedsmagasinet