Mandag den 25. september


Utvetydig afgørelse fra Naturklagenævnet

Der er tale om en klokkeklar afgørelse fra Naturklagenævnet om den 1.500 m2 store salgs- og vækstbygning på Aldershvile Planteskole.
Derfor er der kun to alternativer; at rive bygningen ned eller få ændret i flere myndighedsplaner.
 
"Afgørelsen er helt ren og klar, vi, Gladsaxe Kommune, har begået en ulovlighed og må rette op enten ved en nedrivning eller ved at få region- og kommuneplan til at passe med den i øjeblikket ulovlige bygning", siger den tekniske direktør i Gladsaxe Kommune, Jørgen Sterner.
 
Skal bygningen rives ned, bliver det for borgernes penge, fordi kommunen har givet planteskoleejeren lov til at bygge. Derfor skal ejeren holdes skadesløs, hvis sagen ender med en nedrivning.

(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)


Minimal støtte til beboere på Buddingevej

De fleste beboere på Buddingevej 203 i Gladsaxe får ingen særlig hjælp efter, at støtteordningen blev lukket for knap tre måneder siden.
For at spare penge besluttede socialudvalget før sommerferien at fjerne de støttepersoner, der tidligere sørgede for at de alkoholiske eller sindslidende beboere to gange om ugen kunne få et måltid varm mad og hjælp med forskellige problemer.
I stedet for de faste støttepersoner var det så meningen at de beboere, der havde behov for det, skulle få individuel hjælp.
Men knap tre måneder efter lukningen, er det kun en enkelt, sindslidende beboer, der har fået bevilget en støttekontaktperson.
 
Seks andre har efter deres sagsbehandler, lederen af støtteordningen Kagsåhuset og den faglige leder af pensionsafdelingen på Søborg Lokalkontors vurdering brug for mere hjælp, men sagerne er endnu ikke nået frem til visitationsudvalget, der skal vurdere om beboerne kan få bevilget hjælpen.
Sagsbehandlerne skal nemlig først udfylde et indstillingsskema, og det har de ikke gjort endnu.
 
Den lange sagsbehandling er helt almindelig, vurderer formanden for visitationsudvalget, Susanne Frøstrup.
"Hver sagsbehandler har 500 sager, og det er den enkelte sagsbehandlers opgave at vurdere, hvad der haster mest. Hvis sagsbehandleren er booket op med andre ting, får det lov til at vente", siger Susanne Frøstrup til Nyhedsmagasinet.
 
Visitationsudvalget har møde i næste uge, men da er ingen sager fra Buddingevej på dagsordenen. Næste møde bliver holdt i midten af oktober.

Badeværelser må ikke bruges

Hjemmehjælpsmodtagere i private hjem med for små badeværelser må stadig finde sig i at blive transporteret til et plejehjem for at blive badet.
Det er ét af de alternativer, politikerne i socialudvalget i Gladsaxe netop har stillet op.
 
Det havde ellers været på tale at ombygge badeværelser i nogle af de eksisterende lejligheder i eksempelvis Høje Gladsaxe-bebyggelsen, men ombygningspriser i omegnen af 350.000 kroner pr. badeværelse var ikke udvalgets kop te, siger formanden, socialdemokraten Erling Schrøder.
Andre alternativer er sengebadning eller tilbud om anden bolig.
 
Der er i øjeblikket 10 til 15 hjemmehjælpsmodtagere, der er kommet i klemme omkring pladsforholdene på badeværelserne, efter en kampagne fra Arbejdstilsynet tidligere på året.
Kampagnen slog reglerne for plejearbejde i badeværelser fast – regler, der bl.a. siger, at der skal være 75 cm på hver side af en bruseplads eller et toilet, og de krav er der ikke mange lejligheder i den ældre boligmasse, der kan leve op til.

(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet mandag)


Stor mangel på indsamlere

Gladsaxeborgernes lyst til at stemme dørklokker i forbindelse med Røde Kors´store landsindsamling på søndag kan tilsyneladende ligge på et meget lille sted.
Gladsaxe er i år et af de steder i landet, hvor der virkelig mangler indsamlere. Røde Kors skal bruge 210 for at dække området, men hér seks dage for indsamlingen er der kun 62 borgere der har meldt sig, altså ikke engang en tredjedel af, hvad der er brug for.
 
Specielt i Mørkhøj er der problemer med at skaffe indsamlere, fortæller Bodil Øgaard der står for tilmeldingerne i Gladsaxe. Kun to borgere i Mørkhøj har meldt sig under fanerne.
Omvendt er der i øjeblikket flest indsamlere i området omkring Marielyst Skole, der også er det største indsamlingsområde, inddelt i ca. 60 distrikter.
 
Og selvom der kun er få dage til indsamlingen, er Bodil Øgaard trods alt stadig optimistisk. "Der plejer som regel at komme mange tilmeldinger i ugen op til indsamlingen, så det kan stadig nås" siger hun til Nyhedsmagasinet.
Sidste år ved den her tid havde små hundrede borgere tilmeldt sig, og på selve indsamlingsdagen var 179 morgenfriske Gladsaxeborgere ude med raslebøssen.
 
Hvis man har lyst, men endnu ikke har fået meldt sig som indsamler i år, så kan man ringe døgnet rundt til Røde Kors på telefonnummer 4 x 38, eller til Bodil Øgaard, på telefon 44 44 40 23.

Manglende åbenhed, mener lokalliste

Dagsordenerne til de politiske udvalgs møder i Gladsaxe er offentligt tilgængelige, ligesom de fleste punkter står beskrevet - men ikke alle.
Når økonomiudvalget eksempelvis mødes, så er punktet "meddelelser fra formanden" et af de fortrolige punkter, og det mener Gladsaxelisten er ulovligt.
 
Lokallisten har derfor klaget til Tilsynsrådet, der har udbedt sig et svar fra byrådet.
I det foreløbige svarudkast giver centraladministrationen udtryk for, at der på nuværende tidspunkt er al den offentlighed omkring dagsordenerne, der kan og skal være.
Indstillingen er, at det er mest hensigtsmæssigt, at alle meddelelser fra formanden gengives i den fortrolige del af referatet, og det er helt i tråd med den kommunale styrelseslov, mener administrationen.

Ny løn til chefer

4,5 mio. kroner – så har topcheferne i Gladsaxe Kommune fået løn som forskyldt.
Kommunaldirektøren ligger naturligt øverst med en årlig løn omkring de 900.000. Herefter følger den tekniske direktør, socialdirektøren og børne- og kulturdirektøren med hver en årsløn på ¾ mio. kroner.
Endelig ligger forvaltningsdirektøren og vicekommunaldirektøren på små 650.000 om året.
 
Fire af de kommunale chefer er i øvrigt medlemmer af fagforbundet DJØF, hvor en ny holdning til løn er på vej frem.
Høj løn er nemlig ikke alt, lyder det fra forbundet.
 
"Det er alt for enøjet, hvis de offentlige arbejdsgivere tror, at muligheden for at få en lidt højere løn er den eneste motivationsfaktor", siger formand i DJØF, Sine Sunesen.
"Spændende opgaver, et udviklingsperspektiv i jobbet, et godt arbejdsmiljø og en konstruktiv dialog betyder virkelig meget, hvis det offentlige skal kunne tiltrække og fastholde folk", siger hun.
 
Chefernes lønniveau er i øjeblikket til godkendelse hos politikerne i økonomiudvalget.


Hør flere nyheder i mandagens lydudgave af Nyhedsmagasinet