Onsdag den 27. september
Optakt til strid i Gladsaxe Kirke
- En strid mellem menighedsrådet og
præsten i Gladsaxe Kirke, Finn Houmann, kan bryde ud i
lys lue i forbindelse med det forestående
menighedsrådsvalg.
- Der kan nemlig blive kampvalg mellem
præstens og det nuværende menighedsråds støtter.
-
- På opstillingsmødet den 13. september
blev præstens hustru valgt ind på listen med kandidater
til menighedsrådet, og det fik mange af de andre
kandidater til at trække sig.
- De har i stedet lavet en ny liste, hvor
Finn Houmanns hustru ikke optræder.
- Og hvis hun kommer med på en anden liste,
bliver der kampvalg.
-
- Antallet af lister skal afgøres inden den
3. oktober, der er sidste frist for at finde kandidater
til menighedsrådet.
- Formanden for menighedsrådet, Pia
Andersen, vil på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om
baggrunden for uenigheden mellem præsten og
menighedsrådet i Gladsaxe Kirke.
- I går lykkedes det heller ikke at få en
kommentar fra præsten Finn Houmann.
-
- Menighedsrådsvalget foregår den 14.
november. I Gladsaxes syv andre sogne ser der på
nuværende tidspunkt ikke ud til at blive kampvalg
Flere brevstemmer
- Der bliver formentlig trængsel ved
stemmeboksene i Gladsaxe, når vi i morgen stemmer om
euroen.
- I hvert fald har der været en stor
interesse for at brevstemme.
- Da valglokalet på rådhuset lukkede i
går eftermiddags havde i alt 2.484 gladsaxeborgere stemt
pr. brev.
- Det er 33,5 procent flere end ved
folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten den 28. maj
1998.
-
- Selv om interessen for at brevstemme
således var stor til det sidste, var den
forholdsmæssigt større, da brevafstemningen lige var
åbnet. På et tidspunkt var forøgelsen mere end 60
procent målt i forhold til samme tidspunkt i forud for
Amsterdam-valget.
Politikere må betale nedrivning
- Hvis den ulovlige 1.500 m2 store
glasbygning på Aldershvile Planteskole skal rives ned,
så bliver det ikke for borgernes penge i kommunekassen,
men de ansvarlige politikeres egen pengepung, der skal
bøde.
- Det mener Gladsaxelisten på baggrund af
Naturklagenævnets kendelse om bygningen, der strider
imod regionplan, kommuneplan, lokalplan og
søbeskyttelseslov.
-
- "Det kan godt være, at det er
kommunekassen, der i første omgang skal betale en
nedrivning, men dernæst må det være de ansvarlige
politikere med borgmester Ole Andersen i spidsen, der
skal betale. Det vil vi i hvert fald arbejde på",
siger John Damm Sørensen fra den lokalpolitiske liste
til Nyhedsmagasinet.
-
- Listen stod, sammen med borgere og
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i
Gladsaxe, bag klagen, der i sidste uge fik
Naturklagenævnet til at dømme planteskolebygningen
ulovlig.
Konservativt nej til fest
- Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe skal i
dag tage stilling til, om der skal bruges en halv million
kroner på ét stort kulturarrangement næste år.
- Udvalget består af repræsentanter fra
forskellige foreninger, oplysningsforbund og folkevalgte
politikere. Og en af de sidstnævnte, den konservative
Henrik Sørensen, går imod det stort anlagte projekt:
- "Vi vil hellere fordele pengene ud
til foreningerne og oplysningsforbundene, så der kan
komme mere kultur hvér dag og ikke kun denne ene",
siger han til Nyhedsmagasinet.
-
- Den halve million er så at sige blevet
til overs, blandt andet fordi det traditionelle
idrætsnat-projekt kuldsejlede i år og tilsyneladende er
skrinlagt i Gladsaxe også i fremtiden.
(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
onsdag)
Ny distriktsleder til Egegården
- Enhedsplejen i Egegård distrikt får ny
leder efter Lis Larsen, der sagde sin stilling op pga.
utilfredshed med den daværende politisk udpegede
tilsynsførende, Emilce Nielsen.
- Ny på posten som distriktsleder, og
altså også leder af plejehjemmet Egegården, bliver den
44-årige Jeanette Eggert Eggertsen fra Frederikssund.
-
- Hun er uddannet sygeplejerske, har i fem
år været leder af et dagcenter for ældre i
Frederikssund og sygeplejerskekoordinator samme sted.
- Senest har hun kortvarigt været konsulent
i Merkantil-data.
Pris til dagplejer
- En dagplejer fra Gladsaxe blev i går
belønnet for at have ydet en stor indsats for at
forbedre arbejdsmiljøet for dagplejerne.
- Dagplejer og tillidsmand Maiken Pedersen
fik af Forbundet for Offentlige Ansatte overrakt
Herkules-prisen.
- Det er en skulptur, der forestiller en
menneskekrop uden arme og ben. Derudover fik hun en
tvillingebarnevogn med motor, så nu skulle hun få lidt
lettere ved at komme frem.
-
- "Jeg har indstillet Maiken Pedersen
til prisen, fordi hun har lavet et stort stykke
fodarbejde for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø. Hun
har med stor omsorg for sine kollegaer været med til at
holde dem fast i, hvor vigtigt det er at passe på sig
selv med gode arbejdsstillinger i dagligdagen",
fortæller dagplejeleder Ingelise Lomholt.
(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
onsdag)
Hør flere nyheder i onsdagens
lydudgave af Nyhedsmagasinet