Mandag den 20. august
Høj sol og lave forventninger på Budgetdagen
- Der var dømt høj sol, højt humør, høj
musik og højt deltagerantal, da Gladsaxe byråd lørdag
inviterede til den traditionelle augustfestdag med det
lidt akavede og lidet festlige navn,
"Budgetdag".
- Men selvom dagen mere indbød til strand
og badning end rådhusplads og varme frikadeller, så
valgte et par tusinde at kigge forbi den nye fliseplads,
der udgør den nyrestaurerede Gladsaxe rådhusplads.
-
- Samtlige kommunale forvaltninger stod klar
til at vise det ypperste, de kan præstere, frem for
skatteyderne.
- Det er også valgår, og derfor var
boderne med alle opstillede politiske partier om end mere
på mærkerne end tidligere år.
- Det, selvom forventningerne til at kapre
nye kunder i partierne, kunne ligge på et forholdsvist
lille sted. Det fortalte i hvert fald repræsentanter fra
henholdsvis Venstre og SF´s boder.
-
- Men selvom der måske ikke kommer så
mange nye medlemmer, så er det jo også nok så vigtigt,
at få fortalt de allerede eksisterende, hvad det er, der
gåes ind for.
- Det, der diskuteres livligt lige nu blandt
kommunalpolitikerne, er borgmester Ole Andersens
budgetforslag for de kommende år.
- Det fortalte han også om fra scenen, men
først efter at have været stoppet af en demonstration.
- Det var unge, der sad i papkasser og
plæderede for bygningen af ungdomsboliger.
- Gladsaxes borgmester Ole Andersen fik,
efter at scenen var blevet ryddet, lov til at fortælle
om sit budgetforslag. Borgmesteren tilhører jo
Socialdemokratiet, som i øvrigt ironisk nok,
demonstrationen taget i betragtning, meget kraftigt den
seneste tid har arbejdet for flere boliger i Gladsaxe.
-
- (hør mere i lydudgaven af
Nyhedsmagasinet mandag)
Udrykningskøretøj torpederet
- En brandvogn, der stak næsen lidt for
langt frem under en udrykning, kommer nu til at koste
kommunen 210.000 kroner.
- Vognen blev nemlig totalskadet, da den
under et venstresving fra Gladsaxe Ringvej til
Gladsaxevej blev torpederet af en modkørende.
- Brandfolkene led ingen overlast, mens den
modkørende blev fastklemt og siden indlagt med
kompliceret lårbensbrud.
-
- Andre brandfolk nåede i øvrigt frem til
branden i en lejlighed på Gladsaxevej, hvor en beboer
blev reddet ud.
- Det er kun fjerde gang på 13 år, at der
sker færdselsuheld under udrykning, siger brandchef Ole
Nedahl til Nyhedsmagasinet.
-
- Ansvaret for ulykken er helt og holdent
førerens af udrykningskøretøjet.
- For uanset der er tale om udrykning, så
skal færdselsreglerne overholdes, når forholdene
kræver det. Og det må man siger, de gør, når der skal
svinges hen over ringvejen midt i myldretrafikken.
Vuggestue lukkes
- Vuggestuen Lærkebo på Sydmarken, der
modtager børn fra Høje Gladsaxe og Mørkhøj-området
skal lukkes.
- Ejendommen, der huser vuggestuen, skal
sælges, og da kommunen samtidig vil nedlægge over 100
pladser de næste par år, så er Lærkebo formentlig
snart en saga blot.
-
- Lukningen kommer dog ikke til at ske med
ét hug.
- Tværtimod ventes det at blive tilpasset
børnenes naturlige afgang til børnehaver på en
forholdsvis lempelig måde frem mod den forventede
lukning ved udgangen af maj år 2003.
Ingen begejstring for Axel-film
- "Axels vildskud". Sådan lyder
en af overskrifterne på en anmeldelse af
Gladsaxeborgeren Gabriel Axels nye film
"Leïla".
- Den 83-årige filmskaber, og tidligere
Oscarvinder for filmen "Babettes Gæstebud",
får ikke de mest rosende ord med på vejen af de
landsdækkende avisers anmeldere.
- Mest positiv er Politikens Anders Rou
Jensen, der giver filmen tre ud af seks hjerter og
betegner filmen, "som en lille, men gennemseriøs
stil- eller genreøvelse
om den store, pludselige og
grænseoverskridende kærlighed".
-
- Både Ekstra Bladet, Jyllandsposten og
Berlingske Tidende er endnu mere negative.
- Berlingskes Henrik List kalder filmen
"et usædvanligt eksperiment, der nok rummer flotte
billeder og fine stemninger, men også hælder
faretruende over mod det patetiske og
ubehjælpsomme".
- "Leila" skildrer en ung danskers
rejse til og forelskelse i en pige i det eksotiske
Marokko, uden at de to i øvrigt ytrer et ord i
stedet er der en fortæller.
-
- "Halsløs kærlighed vi
løftes på intet tidspunkt af den selvhøjtidelige
fortælling, dergerne vil være sværmerisk og svævende,
men er al for gumpetung til at lette", mener Ekstra
Bladets Niels Lind Larsen, der kun uddeler én stjerne af
syv mulige.
- Det samme gør Jyllandsposten, der kalder
filmen for et vildskud.
- ""Leïla" forekommer mig at
være et aldeles mislykket forsøg på at drage os ind i
et hyperromantisk drama, hvis følelser er tænkt større
end livet, men som her falder ynkeligt ud", skriver
Per Calum.
-
- Filmen blev vist i Gladsaxe bio ved et
særligt arrangement torsdag aften, hvor instruktøren
selv og hovedrolleindehaverne var til stede. Men bortset
fra denne fremvisning er filmen ikke planlagt til
fremvisning igen i Gladsaxe.
Hør mere i dagens lydudgave af
Nyhedsmagasinet