Det bliver hårdt arbejde lige til det sidste for medlemmerne af Gladsaxe byråd, der for sidste gang i denne periode mødes i den nuværende form.
Fra januar træder et nyt byråd til med ti nye ansigter og to nye partier.
Decemberhyggen har ikke helt sænket sig over de nuværende 25 medlemmer, der i aften skal hele 32 punkter igennem på dagsordenen.
Byrådspolitikerne skal blandt andet tage stilling til, om der skal bevilges penge til at flytte nogle små kolonihavehuse fra et område til et andet. Om Prima-supermarkedet på Søborg Hovedgade må udvide butikken med 300 kvadratmeter. Om forslaget til nye skolepolitiske målsætninger skal vedtages. Samt en række andre punkter, hvis endeligt kan følges her på frekvensen fra kl. 18.
På det tidspunkt starter mødet nemlig, og som sædvanlig transmitterer vi direkte med genudsendelse i morgen formiddag fra kl. 9.30.