Tirsdag den 13. Februar

Lever ikke op til servicemål

Udliciteringen af en del af hjemmehjælpen i Gladsaxe til private er ikke just spændt særligt vellykket an.
Godt nok er der tilsyneladende ingen modtagere af hjælpen, der lider direkte nød, men stort set ingen af de servicemål, der er aftalt med firmaet, bliver i dag opfyldt, viser en stikprøvekontrol hos 30 brugere.
 
Det gælder eksempelvis antallet af aflysninger, ændringer af tidspunkter for aftalt hjælp, og bestræbelsen på, at det er den samme hjemmehjælper, der kommer fra gang til gang.
Næsten halvdelen af de adspurgte har haft to forskellige hjemmehjælpere indenfor den seneste måned og mere end 60% mener, at den aftalte tid ofte bliver afkortet.
 
Forenede Care, som det private hjemmehjælpsfirma hedder, skal nu stå skoleret overfor den kommunale socialforvaltning, der forlanger en handleplan for, hvordan de indgåede aftaler bliver overholdt.
Det sker på et møde i næste uge.
 
Til maj skal der så laves en stikprøvekontrol til.
Denne gang udvides den formentlig til også at omfatte et af de kommunalt drevne hjemmehjælpsdistrikter for sammenlignelighedens skyld.

Gadeaktion får unge i gang

Gadeaktionen med hjælp til kriminelle unge og andre, der færdes på gader og stræder om aftenen har været en succes.
Det fortæller lederen, Kevin Perry.
Siden starten i august er i alt 13 unge kommet i arbejde, praktik eller tilbage til skolen.
 
"Jeg troede, det ville tage længere tid at skabe kontakt", siger Kevin Perry, der tidligere har arbejdet i et lignende projekt i Høje Tåstrup.
Han mener blandt andet succes´en skyldes, at medarbejderne på Gadeaktionen viser de unge respekt, og at de har taget kontakt til forældrene.
 
I alt er tre unge kommet i arbejde, fire er begyndt i praktik, en har fået plads på en produktionsskole og fem er vendt tilbage til den almindelige skole. Gadeaktionen har tættere kontakt til omkring 60 unge.
Ud over den individuelle hjælp har gadeaktionen et danse- og vægttræningsprojekt med de unge.
 
(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet tirsdag)

Fartnedsættelse med udsving

Minus 19, minus otte og minus én…
Som vi tidligere har fortalt i Nyhedsmagasinet, så er hastigheden på vejene i boligkvartererne faldet, efter indførelsen af de nye 40-km/t. zoner.
Men der er stor forskel på, hvor fartbegrænsningen har haft størst effekt, viser den første evaluering af hastighedsprojektet, baseret på målinger på 18 forskellige veje i Gladsaxe, både før og efter projektet startede.
 
Dér hvor vejbump og skilte indtil videre har haft størst virkning, er i Høje Gladsaxe, hvor farten er sat ned med hele 32% ifølge målingerne. Før projektet gik i gang i september sidste år blev gennemsnitshastigheden målt til 60 km/t. Da der i december blev lavet nye kontrolmålinger, var hastigheden overraskende faldet med 19 km. til 41 km/t.
 
På Christoffer Boecks Allé har bilisterne sænket hastigheden med otte km i gennemsnit fra 42 til 34 km/t., og det samme gælder for Søborg parkallé, hvor farten nu er nede på gennemsnitligt 37 km/t.
På "hitlisten" over veje med stor hastighedsnedsættelse er også Provst Bentzonsvej, Gustav Wiedsvej og Haspegårdsvej.
Derimod er det så som så med effekten af hastighedsprojektet på Christoffers allé, Kiplings allé og Krogshøjvej, hvor gennemsnitshastigheden er stort set uændret, på trods af de nye fartbegrænsninger.
 
Kontrolmålingerne er som nævnt lavet i november og december måned sidste år. Og samlet set er gennemsnitshastigheden faldet i boligkvarterne med 11,2% siden september, hvor det storstilede projekt blev indviet – målsætningen var 10%, så projektet har i høj grad levet op til forventningerne.
Og den første evaluering af projektet bliver præsenteret for politikerne på mandag på mødet i teknik- og miljøudvalget.
 
Gladsaxe er som bekendt den første kommune i landet, der har indført forsøg med 40 km/t-zoner i alle boligkvarterer.

Landets første søvnlaboratorium åbner i Glostrup

Om ganske få måneder åbner Danmarks første behandlingssted for mennesker med søvnproblemer.
Det nye søvnlaboratorium får til huse på amtssygehuset i Glostrup, hvor man i mange år har lavet undersøgelser og forsket i mennesker med søvnbesvær. Og i dette års budget er der afsat ekstra penge til området, og politikerne i amtets sygehusudvalg gav i sidste uge grønt lys for etableringen af Danmarks første egentlige søvnlaboratorium.
 
Omkring 1 – 3% af den voksne befolkning har så store søvnproblemer, at det kan medføre alvorlige sygdomme, bl.a. hjertekar-sygdomme og epilepsi, og derfor er der siden 1980´erne blevet lavet undersøgelser af en række mennesker med søvnlidelser.
 
"Masser af patienter står i øjeblikket på venteliste til behandling for søvnproblemer, og den nye bevilling giver os forhåbentlig mulighed for at tage i hvert fald toppen af ventelisten", siger overlæge dr. med Poul Jennum, der kommer til at stå for den daglige ledelse af søvnlaboratoriet på Glostrup amtssygehus.
 
(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet tirsdag)

Svært at orientere sig i sociale system

Forældre med handicappede børn kan have svært ved at finde rundt i det sociale system.
Det viser en ny undersøgelse fra socialforskningsinstituttet, der bygger på svar fra forældre med handicappede børn i 11 kommuner.
"Den mest almindelige kritik af den kommunale sagsbehandling er, at man ikke oplyser forældrene om deres sociale rettigheder", skriver Steen Bengtsson og Nina Middelboe, der står bag undersøgelsen.
Kritikken høres også hos forældre, der i øvrigt er helt tilfredse og har fået alle de ting, de har søgt om.
 
"Desuden oplever mange, at der mangler koordination af indsatsen, og at den foretages på en måde, som
forhindrer forældrene i at planlægge, fordi de ikke ved, hvad de kan regne med," fortsætter Steen Bengtsson og Nina Middelboe.
 
Den generelle kritik stemmer overens med den kritik, der blev rejst i onsdagens udgave af programmet Den Varme Stol, hvor to forældre med børn på Skolen på Taxvej fortalte om livet med en handicappet søn.
De ytrede blandt andet ønske om en personlig rådgiver.

Hør flere nyheder i dagens lydudgave af Nyhedsmagasinet