Fredag den 23. Februar
Biblioteks-chikanerier fortsætter trods
videoovervågning
- Trods videoovervågning er der stadig
problemer på Høje Gladsaxe Bibliotek.
- En gruppe unge lader sig nemlig ikke
længere afskrække af kameraet, der snart har overvåget
indgangspartiet i et halvt år.
-
- "I begyndelsen havde det en god
effekt, og det virkede som om, de unge blev nervøse af
det. Men her efter nytår er det faldet tilbage i den
gamle gænge", siger afdelingsleder, Birgitte
Flindt, til Nyhedsmagasinet.
- Problemet består i grupper af unge, der
larmer på biblioteket og nægter at gå, når
bibliotekarerne beder dem om det.
-
- Når der har været problemer, kan
biblioteket udlevere videobåndene til politiet,
gadeaktionen eller SSP-lærerne, der så kan tage hånd
om problemet.
- I alt er båndene blevet udleveret 8-10
gange. Tre unge har stoppet chikanerierne efter at være
blevet optaget på video, men den generelle situation er
altså ikke blevet forbedret.
(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
fredag)
Mange udgifter retfærdiggør ikke besparelser
- Som vi tidligere har omtalt i
Nyhedsmagasinet bruger Gladsaxe Kommune årligt næsten
2.500 kroner mere pr. folkeskoleelev end
gennemsnitskommunen.
- Det viser de nyeste tal fra
Indenrigsministeriet, der bygger på kommunale nøgletal
fra år 2000.
- Men formanden for Gladsaxe Lærerforening,
Henrik Poulsen, mener ikke, det retfærdiggør
besparelser.
- "Jeg tror ikke, man kan spare sig til
kvalitet, og gennem 90´erne er udgifterne pr. elev
faldet med 16 procent", siger han.
-
- Endvidere mener Henrik Poulsen, det er
svært at bruge statistikken, fordi de forskellige
kommuner tager forskellige ting med i beregningerne.
-
- På et år bruger Gladsaxe Kommune 44.773
kroner pr. folkeskoleelev, mens landsgennemsnittet lyder
på 42.319 kroner.
(lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
fredag)
30 års uenighed om ansvar for skilt
- I over 30 år har det statslige
Vejdirektorat og Gladsaxe kommune ikke kunnet blive enige
om, hvem der havde ansvaret for at sætte et
advarelsesskilt med lav brohøjde op.
- Skiltet er derfor aldrig kommet op, med
det resultat til følge, at en lastbil for nylig
naturligt nok ikke var forberedt på den lave højde og
derfor bangede imod broen.
- Det har så igen resulteret i et
forsikringsslagsmål for hvem er nu ansvarlig for
det manglende skilt og dermed også ansvarlig for
skaderne på lastbilen.
-
- Skiltet, der burde stå ved en lille
sidevej under broen ved Skovbrynet i Bagsværd, kommer nu
op, i første omgang betalt af kommunen, der dog vil
sende regningen videre til Vejdirektoratet.
- Så nu kan de to myndigheder slås både
om skilteregning og regningen fra forsikringsselskabet.
-
- I kommunen mener man, at ansvaret er
direktoratets, fordi vejen lå der, inden broen blev
bygget i 1970.
- I Vejdirektoratet siger man, at det lille
vejstykke er kommunalt, og derfor er det også et
kommunalt anliggende at skilte.
- Og som sagt kommer skiltet også op nu,
men regningen bliver også sendt videre.
Debat om vand
- Gladsaxes politikere lægger på ny
planer, ja faktisk er hele det samlede byråd involveret
og nu skal borgerne også indvies i planerne.
- Som vi tidligere har fortalt i
Nyhedsmagasinet, så skal kommunen, for første gang
nogensinde, lave en særlig plan for det nuværende og
forventede forbrug af vand i Gladsaxe de næste små ti
år.
- Forslaget til Vandforsyningsplan er netop
sendt til offentlig debat de næste tre måneder.
- Og i den anledning er der udkommet en
tryksag, som bl.a. indeholder en udførlig beskrivelse af
vandforsyningsforholdende, som de ser ud i dag, ligesom
sløret løftes for, hvordan kommunen vil få borgerne
til at spare lidt mere på vandet i fremtiden.
-
- Borgmester Ole Andersen opfordrer i
hæftet både private og virksomheder til at yde en aktiv
indsats ved bl.a. at lade være med at bruge kemiske
sprøjtemidler og ved at spare på vandet i den daglige
husholdning.
- Onsdag den 2. maj er der borgermøde på
rådhuset, og her bliver der masser af mulighed for at
komme med spørgsmål og kommentarer til
vandforsyningsplanen.
-
- Og hvis man vil vide mere om kommunens
vandplaner, ja så kan man ringe efter et eksemplar af
hæftet Forslag til Vandforsyningsplan hos vand- og
afløbskontoret på Gladsaxe rådhus.
- Sidste frist for at komme med nye idéer
og forslag til fremtidens vandforsyning er den 18. maj.
Hør flere nyheder i dagens
lydudgave af Nyhedsmagasinet