Tirsdag den 6. Februar
Renseriers frist udløber i dag
- To af seks renseriejere i Gladsaxe har
klaget til Miljøstyrelsen over den lukningstrussel, der
hænger over de renserier, der ikke senest i dag får
bragt udslippet af rensevæsken perchlor ned på et
acceptabelt niveau.
- Tre renserier har allerede meddelt
de lokale miljømyndigheder, at de er kommet under den
grænseværdi på 0,3mg/m3, der i første omgang udløser
en forlængelse af fristen til at få bragt orden på
udslippet.
- Men ifølge embedslægen skal
grænseværdien endnu længere ned, kommer den ikke det
indenfor få måneder, så betyder det automatisk
lukning.
- Det kan også blive situationen for de to,
der har klaget til Miljøstyrelsen.
-
- Normalt har en klage ellers opsættende
virkning, men det er ikke sikkert, at det kommer til at
gælde i denne sag, hvor betingelserne for stadig at
drive renserivirksomhed har været kendt i flere
måneder.
-
- Der mangler endnu en afklaring med
Miljøstyrelsen, og så kan de sidste renserier i teorien
jo stadig nå grænseværdien fristen udløber som
nævnt i dag.
Handicappet barn behandles af uerfaren fysioterapeut
- Handicappede børn i Gladsaxe kan risikere
at blive behandlet af fysioterapeuter, der aldrig har
haft med et handicappet barn at gøre.
- Det var tilfældet for en af de drenge,
der nu er udelukket fra fysioterapi på sin skole, fordi
gladsaxebørn ikke længere må få behandling på
Københavns Amts specialskoler. Det skyldes en tvist
mellem amt og kommune om, hvilken kasse, der skal betale.
-
- Hvis den 13-årige dreng, der er spastisk
lammet, ikke bliver strakt ud fire gange om ugen, bliver
han stiv i kroppen, og forældrene havde derfor fået en
henvisning til en fysioterapeut uden for skolen.
- Men behandlingen var ikke optimal,
fortæller mor Pia Skov Larsen.
- Drengen var ikke tryg, og fysioterapeuten
tog ikke hårdt nok fat.
- Fysioterapeuten mente heller ikke selv,
hun kunne behandle sønnen godt nok, men nu prøver de
tre gange mere.
-
- Pia Skov Larsen har sammen med sin mand,
Thorbjørn Skov Larsen, klaget til socialdirektøren i
Gladsaxe, men forældrene har endnu ikke fået svar.
-
- I morgendagens udgave af Den Varme Stol er
Thorbjørn Skov Larsen gæst i studiet sammen med
bestyrelsesformanden for Skolen på Taxvej, Leif Sig.
Programmet handler dels om den konkrete sag om
fysioterapi, dels om hvordan det er at have et
handicappet barn.
-
- (lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
tirsdag)
Hash førte til psykose
- En psykose efter indtagelse af for meget
hash førte lørdag formiddag til en livsfarlig optræden
af en 24-årig mand.
- Viklet ind i tågerne fra den stærke
tobak valgte han at tilbringe en del af formiddagen i
løb langs Hillerødmotorvejen, splitternøgen.
- Her fik en patrulje lige omkring Gladsaxe
ringvej kontakt med den 24-årige, der blev kørt til
psykiatrisk afdeling på Bispebjerg hospital.
- Politiet fik senere anmeldelse om flere
effekter såsom tøj og pas, der lå spedt ud forskellige
lokaliteter og som tilhørte den psykotiske mand.
Fýr kun med tørt brænde
- Det er højsæson for fyring i brændeovne
og pejse og dermed er det også sæson for
skorstensbrande.
- Normalt er de forholdsvis ufarlige, men
ind i mellem går det galt, og så får ilden fat i
tagkonstruktioner.
- Det skete senest i lørdags, hvor en
skorstensbrand i en villa på Råvænget i Bagsværd
udviklede sig på den måde.
-
- Der skete heldigvis kun materiel skade,
men der er alligevel god grund til at passe på, siger
brandchef i Gladsaxe, Ole Nedahl:
- "Fyr kun med tørt brænde, der har
ligget et par år og pas på med ikke at bruge for meget
pap og papir, det afsætter nemlig partikler, der kan
være grobund for en skorstensbrand".
-
- (lyt til lydudgaven af Nyhedsmagasinet
tirsdag)
Låner på livet løs
- Borgerne i Gladsaxe er flittigere lånere
på folkebibliotekerne end medborgerne i andre kommuner i
Københavns amt.
- Hver indbygger i Gladsaxe låner 22
enheder pr. år, hvilket er fem mere end
amtsgennemsnittet på 17 enheder. Begrebet enheder
dækker både bøger, lydbøger, musik og video.
-
- Men selvom Gladsaxeborgeren er den mest
lånende, så er samme borger ikke den mest læsende i
amtet. For når det kommer til antal lånte bøger, så
udlånes der færre i Gladsaxe end i amtet som sådan.
- Laveste bogudlån skal findes i Brøndby,
hvor der kun fem bøger ud pr. borger om året. I
Gladsaxe lånes der seks, mens folk i Gentofte låner
hele otte.
-
- Tallene fremgår af de kommunalstatistiske
meddelelser, som også fortæller, at Gladsaxes 62.000
indbyggere hver betaler 656 kroner om året til
opretholdelsen af de lokale biblioteker.
Hør flere nyheder i dagens
lydudgave af Nyhedsmagasinet